Spring menu over
Dansk Magisterforening

"På Folkemødet er jeg og flere af mine kolleger (unge mænd) blevet befamlet af en kvindelig leder i fagbevægelsen"

Sexisme tema Politiken

21 af underskriverne har valgt at offentliggøre deres egne personlige oplevelser med krænkelser anonymt.

Del artikel:

21 ansatte og tillidsfolk har anonymt delt deres beretninger om krænkelser med Politiken. Læs dem her.

En initiativgruppe på 11 kvinder har indsamlet 284 underskrifter på et opråb mod sexisme og krænkelser internt i fagbevægelsen.

21 af underskriverne har valgt anonymt at dele deres beretninger og eksempler på sexisme og krænkelser med Politiken. Du kan læse nogle af dem herunder. Avisen kender deres navne, men har ikke efterprøvet dem journalistisk.

Vidnesbyrd 1

Jeg oplevede på en international kongres, at et mandligt medlem af en anden fagforening hev fat i mine trusser bagpå, da vi skulle have taget et fællesbillede.

Vidnesbyrd 2

Dagen før et årsmøde skulle hovedbestyrelsen mødes og gennemgå de sidste formalia. Efterfølgende drak vi øl og hyggede os. Da vi skulle i seng, blev det opdaget, at flere havde glemt luftmadrasser m.m. Derfor var vi flere, der tilbød at dele vores madras. Om natten mærker jeg, at ham, jeg deler madras med, er ved at tage bukserne af mig og prøver at trænge ind. Jeg får ham slået i maven og smutter.

Dagen efter taler jeg med flere om episoden, ingen reagerede, han reagerede ikke, hans påskud var: Jeg var fuld, jeg kan ikke huske det. Så jeg tænkte, det var min egen skyld, og det sker, man drikker sig fra sans og samling, og idet jeg tilbød ham at dele en madras. Flere år efter vidste jeg godt, at situationen skulle have været håndteret helt anderledes, og hvor uacceptabelt det hele var/er.

Jeg håber, kulturen er blevet vendt siden da.

Vidnesbyrd 3

Jeg blev opfordret af en næstformand i fagbevægelsen til at give (beskrivelse af en person uden for arbejdspladsen i en lederstilling) et blowjob for at få ham til at lytte.

Vidnesbyrd 4

Jeg blev ansat i en mellemstor fagforening som konsulent, det var første job efter min kandidatuddannelse. Som en del af mit arbejde skulle jeg understøtte den største lokalafdelings bestyrelse. Et ledende medlem på over 70 kyssede mig flere gange på kinderne og kaldte mig ’lille skat’ foran både aktive og andre ansatte. Derudover afbrød han mine oplæg og sagde engang foran en kollega, at jeg »ikke forstod ting«.

Et ledende medlem på over 70 kyssede mig flere gange på kinderne og kaldte mig ’lille skat’

Vidnesbyrd 5

Som helt ung ny faglig aktiv holdt jeg tale på en stor tværfaglig konference. Da jeg kom ned fra scenen og var lettet over, at det var gået godt, blev jeg mødt af den ansvarlige chefkonsulent (som var ældre end min far) med beskeden om, at det gik så godt, at han fik lyst til at knalde mig. Jeg blev helt paf, flere af hans kolleger overhørte kommentaren, men ingen sagde noget.

Efter et møde, hvor jeg undervejs præsenterede et større projekt, fik jeg at vide af en ældre kollega, at det var overraskende dejligt, at en så pivfræk pige også var nogenlunde fornuftig og intelligent at høre på. Da jeg med væmmelse spurgte: »Hvad?«, reagerede han surt: »Rolig rolig, slap nu af – det var bare for sjov …«.

Ved en personalefest tog en leder fat i mig på dansegulvet. Hun greb mig i skridtet og på røven. Jeg undgik dansegulvet resten af aftenen, når hun var der

Vidnesbyrd

Vidnesbyrd 6

Jeg har selv oplevet flere krænkelser i min tid som ansat i fagbevægelsen. Den voldsomste krænkelse skete på et socialt arrangement for 10 år siden.

Jeg stod sent og diskuterede politik med en af mine mandlige kollegaer.

En anden mandlig kollega, som jeg ikke kendte, brød ind i samtalen.

»Jeg lytter slet ikke til, hvad du siger, jeg ser kun på dine patter«.

Jeg spurgte ind og prøvede at få en forklaring, hvorefter jeg blev mødt med: »Hør nu, jeg lytter slet ikke til, hvad du siger, jeg ser kun på dine patter«.

Jeg blev vred og sagde voldsomt fra! Hvorefter den første mandlige kollega prøver at ’redde’ situation ved at sige: »Slap helt af, han er bare rigtig fuld, og det er sådan, han forsøger at score. Og det lykkes for ham tre ud af fire gange«.

Jeg konfronterede kollegaen flere år efter og fortalte, hvilken følelse det havde efterladt i mig. Så lille, så meningsløs. Han undskyldte mange gange, hvilke jeg er taknemmelig for i dag. Men den situation burde han ikke have sat mig i!

Vidnesbyrd 7

Engang til et repræsentantskabsmøde, ved aftenhyggen, pegede en meget fuld tillidsvalgt på mine bryster. Det var pinligt og gjorde mig forlegen. Jeg forlod barområdet. Jeg tog fat i ham dagen efter, da han var ædru, og sagde, hvor ubehagelig en situation jeg blev sat i, og han undskyldte. Jeg håber aldrig, at han gør det mere.

Vidnesbyrd 8

På Folkemødet er jeg og flere af mine kolleger (unge mænd) blevet befamlet af en kvindelig leder i fagbevægelsen. Det stoppede, da hun fandt ud af, at jeg ikke er til kvinder. Ved festlige lejligheder blev hun sidenhen holdt øje med af kollegaer og ansatte.

Ved en personalefest tog en leder fat i mig på dansegulvet. Hun greb mig i skridtet og på røven. Jeg undgik dansegulvet resten af aftenen, når hun var der.

Ved flere festlige lejligheder har jeg oplevet en kvindelig leder i fagbevægelsen tage på mig. Det sker, når der er alkohol på bordet.