Højeste ledighed i 16 år: Nyt tal er et lys i mørket for magistre

Tirsdag bød på en opsigtsvækkende nyhed fra det danske arbejdsmarked, da Danmarks Statistik kunne fortælle om en rekordstor vækst i beskæftigelsen.

15.478 flere danskere var i beskæftigelse i august end i måneden før, hvilket er den største registrerede stigning nogensinde, forklarer cheføkonom i Arbejdernes Landsbank Jeppe Juul Borre.

”Siden maj er beskæftigelsen gået frem med over 40.000 personer, men der er fortsat næsten 38.000 færre danskere i beskæftigelse sammenlignet med i februar. Og mens økonomer generelt er positive, når de kigger fremad, er der også bekymringer”, siger Jeppe Juul Borre og uddyber: 

”Risikoen for ny smittespredning vil unægtelig fylde meget. Samtidig spiller det også en afgørende rolle, at privatforbruget kommer ud af starthullerne igen og stiger over en længere periode, hvilket udbetalingen af feriepengene skal bidrage til”.

Han peger samtidig på, at den danske eksport er betinget af udviklingen uden for landets grænser, og her på det sidste er smittetallet steget i flere lande.

Vender man blikket mod DM's medlemmer i Magistrenes A-kasse (MA), er der ligeledes positive signaler at læse på en dyster baggrund i et nyt tal for ledigheden.

For i MA kan man notere sig, at september for første gang siden coronakrisens begyndelse bød på et fald i ledigheden.

Helt nøjagtigt faldt ledigheden fra 9,43 procent til 8,78 procent fra august til september. Ifølge MA svarer det til, at der var 5.872 fuldtidsledige i september. Det er i runde tal et fald på omkring 500 ledige siden august.

Det højeste tal i 16 år

De nye tal for september glæder vicedirektør i MA, Marianne Rossander.

”Det er selvfølgelig rigtig glædeligt, at vi midt i store udfordringer nu endelig ser, at ledigheden falder. Men der er tale om én måned, så selvom der er opstået nogle job, er det for tidligt at drage konklusioner”, siger Marianne Rossander.

Hun har ikke noget entydigt bud på, hvorfor september bød på det første dyk i ledigheden, der ellers har været stigende siden januar.

”Men september er måneden, hvor undervisningsåret begynder, og vi har mange medlemmer i undervisningssektoren. Så på det område kan der være sket en bevægelse fra ledighed til beskæftigelse”, siger hun.

Derudover vurderer hun, at der generelt nu ses en effekt af de ansættelsesprocedurer, der blev igangsat efter arbejdsgivernes sommerferie.

At der på vegne af de ledige medlemmer af MA er grund til at være varsom med optimismen, viser sig med al tydelighed, når man kigger på udviklingen i ledighed blandt magistre over lang tid.

For ifølge tal fra Akademikerne er ledigheden blandt Magistre aktuelt den højeste siden december 2004. Og det er langt fra kun coronakrisens skyld.

For selvom der har været store udsving, både op og ned, er ledigheden på den lange bane vokset fra 3,5 procent i 2018 til 7,5 procent i år, før krisen satte ind.

Det er blandt andet på baggrund af de høje ledighedstal, at en række kommuner og organisationen Akademikerne nu efterlyser politisk handling på området. De frygter, at krisen kan resultere i en ”corona-generation af unge ledige”, der mister kontakten med arbejdsmarkedet i konkurrencen med andre og mere erfarne ledige, står der i et debatindlæg i Altinget.   

Ledigheden blandt nyuddannede magistre er lige nu på omkring 50 procent.

”Det kan vi ikke byde de unge, der uforskyldt står i en svær situation, og det kan vi ikke byde det samfund, der af gode grunde har investeret i højtuddannede, som kan gavne og udvikle vores erhvervsliv”, lyder det fra tre rådmænd og en borgmester i landets fire største kommuner samt formand for Akademikerne, Lars Qvistgaard, i debatindlægget. 

I indlægget foreslår de en række beskæftigelsespolitiske initiativer, blandt andet længere virksomhedspraktik og tidligere løntilskudsforløb for akademikere.

Derudover peger de på muligheden for at klæde akademikerne på med efterspurgte kompetencer.

”For yderligere at styrke de nyuddannedes jobmuligheder foreslår vi også, at de får muligheden for at tage målrettede kurser, der giver dem mulighed for at kombinere deres faglighed med nogle af de konkrete færdigheder, der bliver efterspurgt af erhvervslivet netop nu”, skriver de i Altinget.