Her er eksperternes bud på en ny karakterskala

Skal 13-skalaen genindføres, skal vi bruge det engelske pointsystem eller skal den nuværende 7-trinsskala bare udvikles?

Det er spørgsmålet, nu hvor regeringens udvalgte ekspertråd er kommet med deres bud på, hvordan landets fremtidige karakterskala skal se ud. 

Det var tilbage i april, regeringen nedsatte et ekspertråd, der skulle undersøge muligheden for en ny karakterskala, efter en rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut EVA afslørede 7-trinsskalaens mange fejl og mangler.

Blandt andet er der for store spring mellem skalaens midterste karakterer, 4-7-10, hvilket gør det svært at synliggøre elevers og studerendes faglige progression, og karakteren -3 sender et unødigt negativt signal, lyder det i rapporten. 

I en ny rapport for Uddannelses- og Forskningsministeret fremlægger ekspertrådet, der blandt andet består af tidligere rektor på CBS Per Holten-Andersen og leder af Nationalt Center for Erhvervspædagogik på Københavns Professionshøjskole Camilla Hutters, deres fire forslag til modeller, samt fordelene og ulemperne ved hver af løsningerne. 

Eksperterne har derudover modtaget høringsvar fra 36 interesseorganisationer. Blandt andre Akademikerne og Danmarks Lærerforening.

Her kan I se de fire modeller, eksperterne foreslår: 

Model 1: Videreudvikling af 7-trins-skala

Eksperternes første bud på en ny karakterskala er en videreudvikling af den gamle. Man fjerner karakteren -03 og erstatter midterkarakteren 7 med 6 og 8.

Fordelen ved denne model er, at den er genkendelig og umiddelbart ville kunne indføres uden de store ressourcemæssige omkostninger. Erstatningen af 7-tallet med to nye tal giver bedre mulighed for at vise faglig udvikling på midten af skalaen, skriver de i rapporten.

Ulempen kan dog være, at en videreudvikling ville tage problemerne fra den gamle skala med sig.

7-trinsskalaen er blevet kritiseret for flere ting, og alt efter udformningen af de nye trinbeskrivelser, kan de samme problematikker videreføres. Derudover mangler skalaen en karakter for den ekstraordinære indsats, som er et af kravene fra regeringen.

Tre af de hørte interesseorganisationer har fremsat lignende forslag, og en fjerde tilsluttede sig ideen, da man ville spare mange af implementeringsomkostningerne en helt ny karakterskala ville koste.

Model 2: Genindfør 13-skalaen

Et forslag til en ”ny” model er genindførelsen af 13-skalaen, der i 2008 blev erstattet med 7-trinsskalaen.

Fordelene ved denne karakterskala er ifølge rådet, at der er rum til faglig udvikling på midten, og at den opfylder kravet om en karakter til den ekstraordinære præstation. Ydermere er den velkendt af bedømmere, givet at de har mere end 10 års erfaring. Dette kan hjælpe med indførelsen ved, at ældre medarbejdere kan hjælpe de nyere på vej i implementeringen.

Til gengæld opfylder den ikke regeringens krav om international anvendelighed. Grunden til, at man i 2008 udfasede 13-skalaen var, at den var svær at oversætte til internationale karakterskalaer, og derfor blev mange danske studerende afvist på udenlandske universiteter, på trods af et 13-tal på eksamensbeviset. Derudover kan genkendeligheden iblandt de ældre medarbejdere også være en hindring, da det ville gøre det svært at skrive ny trinbeskrivelser, der har mere fokus på styrke end på mangler.

Ingen af de hørte interesseorganisationer tilsluttede sig ideen om en genindførelse af 13-trins skalaen.

Model 3: Den engelske model (pointsystem)

Udover de to ovennævnte bud, har ekspertgruppen også kigget på muligheden for at implementere den engelske model. Modellen fungerer ved, at der ved alle fag er et bagvedliggende pointsystem. På videregående uddannelser kan man få karakterer fra 0-100, hvor 70-100 er topkarakter, og 0-35 er dumpekarakter. Herefter klassificerer man den studerendes indsats på baggrund af snittet fra eksaminerne, og tildeler dem en klassifikation. Det kan være "first class honors", hvis man afslutter med et snit på 70-100.

En fordel ved denne model er, at den engelske model i internationalt øjemed er velkendt og udbredt. Det ville styrke de danske studerendes mulighed for at læse og arbejde i udlandet.

Derudover giver den mulighed for løbende evaluering, da de mange trin hurtigt viser, om der er tilbagegang eller fremgang i den studerendes karakterer.

Ulempen er selvfølgelig, at en implementering ville tage meget lang tid. Vi vil helt skulle revurdere, hvordan vi vurderer mundtlige eksamener og projektopgaver, da den engelske model ikke egner sig til helhedsvurderinger af mere ”åbne” eksamensformer.

Derfor var der heller ingen af de hørte interesseorganisationer, der valgte at kommentere på forslaget.

Model 4: Ny karakterskala

Det sidste forslag som ekspertgruppen har fremlagt, er en helt ny karakterskala. Ligesom 7-trins-skalaen, er der 7 trin, hvor 0 er dumpet.

Fordelen er, at en helt ny skala ville give rum til at gentænke trinbeskrivelserne og nye talværdier, der ikke er knyttet nogle forventninger til, skriver de.

Ulempen er dog, at der er et stort sammenfald med den gamle skala. Forskellen er, at man ændrer talværdien til at have et spring på 1 i stedet for 2. Og lige som med videreudviklingen af 7-trinsskalaen, er der ikke en karakter for den ekstraordinære præstation.

To af de hørte interesseorganisationer foreslår lignende skalaer.

Det største potentiale

Ud fra eksperternes vurdering er den videreudviklede 7-trinsskala den bedste løsning, da den blandt andet har de laveste implementeringsomkostninger- og udfordringer.

Det skyldes, at hvis en implementering skulle ske, så kunne der være en overgangsfase, hvor eksamensbeviser indeholder begge karakterskalaer, og den kan derfor indføres på ethvert givet tidspunkt for alle studerende, uanset hvor de er i uddannelsessystemet, siger eksperterne.

Derudover ønsker interesseorganisationerne at undgå de store overgangsomkostninger, som en ny karakterskala ville bringe med sig.

Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen ser nu frem til at tage eksperternes rapport med i den videre proces.

"Den måde vi giver vores børn og unge karakterer på betyder noget. Derfor er det en vigtig politisk diskussion, der venter, når vi har set på de forskellige fordele og ulemper, som eksperterne er nået frem til. Det er regeringens ansvar at skabe rammer, der bidrager til både læring og trivsel. Her spiller karaktergivning en væsentlig rolle", siger uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen i en pressemeddelelse. 

Et blivende problem

Men uanset hvilken karakterskala, som politikerne i sidste ende vælger at gå med, vil mange af de samme problemer bare videreføres i det nye system, frygter eksperter.

Allerede tilbage i april sagde formand for DM Viden Olav W. Bertelsen til Magisterbladet, at ekspertrådets arbejde, uanset resultatet, ikke ville ændre de grundlæggende problemer karakterskalaen har medført.

”Kommissoriet ser ikke på, hvad karakterer og karaktergivning efter en skala faktisk gør ved de unges læring. De nævner for eksempel slet ikke gymnasieelevernes overfokusering på at bestå eksaminer i stedet for at lære”, sagde Olav W. Bertelsen til Magisterbladet. 

Også Danske Studerendes Fællesråd er kritiske over for, hvilke fordele en ny karakterskala reelt ville have.

”Det er fint at ændre karakterskalaen. Men skal vi karakterpres til livs, skal der gives markant færre karakterer”, siger Johan Hedegaard Jørgensen, formand for Danske Studerendes Fællesråd til Jyllandsposten.

”Sammen med en ny skala bør man indføre en ret til feedback på opgaver og eksamener, og i det hele taget øge mængden og kvaliteten af formativ feedback”, siger han.