Genopdager sit hjemland som forsker

Hun skulle bare lige have et halvt års pause, inden hun startede på medicinstudiet, og så tog hun til Grønland for at gense det land, hun boede i de første ti år af sit liv.
Men mødet med hendes hjemland kom til at ændre alt.

“Jeg havde en eller anden hjemlængsel, så planen var, at jeg ville tage et halvt år deroppe for ligesom at få det ud af mit system. Men så … så kunne jeg bare ikke få det ud. Det er lidt svært at forklare”, fortæller Naja Carina Steenholdt.

Det halve år var ikke nok, så hun besluttede at blive, og så blev medicinstudiet i Danmark byttet ud med samfundsvidenskab på University of Greenland.

I dag bor hun ganske vist i Danmark igen, men det er med Grønland som omdrejningspunkt. Hun er ansat i en ph.d.-stilling, som er delt mellem AAU og University of Greenland og med projektfinansiering fra Selvstyrets Departement for Sociale Anliggender. Et ph.d.-projekt, der stiller det helt fundamentale spørgsmål: Hvad skaber det gode liv i Grønland?

“Jeg fik ideen, da jeg skrev mit speciale, der handlede om fangere og fiskeres levevilkår. Her stødte jeg på en undersøgelse om livskvalitet, der viste, at selv om leveforholdene ud fra mange parametre ser dårlige ud i forhold til arbejdsløshed, alkohol, vold og selvmord, så oplever mange mennesker subjektivt, at de har et godt liv. Og det synes jeg er interessant: Hvorfor gør de det?” fortæller hun.

Naturen har terapeutisk effekt

Med det spørgsmål rejste Naja Carina Steenholdt til Grønland i 2017 og begyndte at interviewe grønlændere. Det er siden blevet til en række feltophold, som startede i Sydgrønland, og systematisk bevægede hun sig nord- og østover.

Og det gør faktisk en forskel for forståelsen af livskvalitet, hvilken del af landet man er i.

“Det, man skal huske, er, at Grønland ikke bare er Grønland. Det er et samfund med mange forskellige små samfund og kulturer. Så livskvalitet i Østgrønland er bestemt ikke det samme som i Nuuk eller Nordgrønland. For eksempel er der mange fangere og fiskere i nord, og her er det at være selvstændig, fri og kunne gøre, hvad man vil, meget vigtigt for livskvaliteten. I syd er samfundet præget at mangel på ressourcer, og mange er flyttet væk. Så her spiller savn og det at kunne være sammen med sin familie en stor rolle”.

Men én ting, som spiller en helt central rolle, og som går igen hos langt de fleste, er naturens betydning for livskvaliteten.

Når hun bad folk om at rangere de vigtigste ting i deres liv, lå naturen ofte over familien og de sociale relationer.

“Naturen har selvfølgelig en rolle som fødekilde, men den har angiveligt også en terapeutisk effekt. Der kom mange svar som: Naturen er der, jeg lader op; der kan jeg tænke og slappe af; har jeg et problem, tager jeg ud i naturen. Så naturen virker lidt som en modvægt til de mange sociale problemer. De sociale problemer er også hårde for grønlænderne, men naturen er med til at give dem vilje og styrke til at komme videre”.

Følelsesmæssigt hårdt

Man kan roligt fastslå, at Naja Carina Steenholdt har fået opfyldt det ønske, hun havde i 2010, da hun rejste tilbage for at genopdage det land, hun er opvokset i. Men lige så fantastisk Grønland kan være, lige så følelsesmæssigt hårdt kan det være at opleve de sociale problemer, landet også rummer. Og det kommer man til, når man tager ud for at tale med folk om deres liv.

“Jeg fik nærmest en funktion som psykolog, og det havde jeg ikke regnet med. Men folk med svære traumer har ofte ikke nogen at snakke med. Så når jeg kommer og spørger om, hvad et godt og dårligt liv er, så kommer det hele ud, og jeg må blankt erkende, at det var jeg ikke forberedt på”.

Oplevelserne i Sydgrønland fik hende til at tage kontakt til Departementet for Sociale Anliggender, der sørgede for, at hun fik supervision i forhold til at kunne håndtere samtalerne med traumatiserede mennesker.

“Det var jeg nødt til, for jeg blev meget berørt og påvirket af den tur i Sydgrønland. Den der viden om, at personen måske ikke kommer til at snakke med nogen om det her i meget lang tid – det synes jeg var svært at rejse fra og være ligeglad med”.

Men projektet, som Selvstyret altså er med til at finansiere, åbner til gengæld perspektiver for, hvordan man i Grønland kan arbejde med sociale problemer, mener Naja Carina Steenholdt.

“En af mine hovedkonklusioner er, at det med naturen er noget, man kan bruge på forskellige måder. På Shetlandsøerne er man faktisk begyndt at udskrive naturen som medicin. Og jeg tror, det vil være interessant at prøve at bruge naturen nogle af de steder, hvor man er gået i en blindgyde i forhold til at hjælpe folk. For eksempel aktivering af arbejdsløse med arbejde i naturen. De data, jeg har, tyder på, at naturen er så vigtig, at det ville kunne gøre en forskel”.