Det har universiteterne gjort for at minimere sexisme og krænkende adfærd

For to år siden viste en stor undersøgelse fra Danske Universiteter og Danske Studerendes Fællesråd, at knap 1200 studerende på landets universiteter havde oplevet krænkende adfærd. Formand for Danske Universiteters rektorkollegie og rektor på DTU Anders Bjarklev sagde i kølvandet på den undersøgelse, at ”det skal være tydeligt, at uønsket seksuel adfærd er netop det på universiteterne. Uønsket”.

De seneste 2-3 år har der dog været ganske få sager om sexisme og krænkelser på universiteterne. Det viser en ny rundspørge, som Magisterbladet har lavet.

Problemet med sexisme og krænkelser på universiteterne er dog langt større, end de få sager på hvert enkelt universitet umiddelbart giver udtryk for.

Det mener 17 kvindelige ansatte på landets universiteter og professionshøjskoler, som er medunderskrivere af et brev, som blev offentliggjort fredag den 9. oktober, hvor mere end 750 har skrevet under på et opgør med sexisme og krænkelser på landets akademiske institutioner. I brevet opremser de også flere hundrede anonymiserede eksempler på, hvordan sexisme og krænkelser er hverdag på universiteterne.

Universiteterne skulle i kølvandet på undersøgelsen i 2018 iværksætte en række tiltag for at modvirke sexisme og chikane. Men er det sket? Magisterbladet har spurgt alle otte universiteter, hvad de har gjort de seneste to år.

Aalborg Universitet

AAU oplyser, at universitetet de seneste tre år har haft én disciplinærsag om sexchikane eller seksuel krænkelse mod en medarbejder, og to sager mod studerende. Sagerne har haft konsekvenser for de involverede, men fordi der er så få, må AAU ikke oplyse, hvad de konsekvenser har været.

Dette er dog kun de grove sager. Mindre grove sager, og hændelser, der ikke bliver til disciplinærsager, håndteres lokalt på institutter og studier, og dem fører AAU ikke statistik over fra centralt hold.

I forbindelse med Danske Universiteters undersøgelse af krænkende adfærd blandt studerende oplyser AAU, at universitetet iværksatte en større indsats for at oplyse de studerende om, hvordan de skulle forholde sig, og hvor de skulle henvende sig, hvis de oplevede krænkende adfærd.

Studievejledere har også gennemgået et forløb, der gør dem i stand til at håndtere den slags sager. Derudover er der sket følgende:

• Rektoratet har for nylig drøftet #metoo-problematikken. De ønsker blandt andet, at sexchikane og krænkelser af seksuel karakter får et separat fokus i den årlige trivselsundersøgelse blandt universitetets medarbejdere.
• AAU har siden 27. juni 2018 haft nogle retningslinjer for håndtering af studerendes oplevelser af krænkende adfærd offentlig tilgængelig. Retningslinjerne blev senest ændret i slut september 2020.
• AAU-studerende har mulighed for at kontakte studie- og trivselsvejledere, hvis de oplever eller er vidne til krænkende adfærd mellem studerende og/eller mellem ansatte og studerende. Her bliver alle henvendelser vedr. oplevelser af krænkende adfærd ifølge universitetet taget alvorligt og behandles fortroligt. Studerende, der har behov for at bearbejde en oplevelse opfordres desuden til at henvende sig til Studenterpræsterne, Studenterrådgivningen, Headspace eller Den Sociale Skadestue.
• Universitet har også lavet procedure for krænkende adfærd blandt ansatte, som senest er opdateret i oktober 2020.
• I tilfælde af krænkende adfærd kan medarbejdere og ledere altid kontakte universitetets Arbejdsmiljøsektion.
• AAU skriver på sin hjemmeside, at universitetet ”reagerer på alle henvendelser om krænkende adfærd”.

Aarhus Universitet

Aarhus Universitet har registreret syv sager, hvor udfaldene har været enten påtale eller advarsel. AU har desuden fået flere henvendelser – ni samlet set – som er håndteret, men som ikke har ført til disciplinære sanktioner. At dømme ud fra APV2019 kan der være flere tilfælde af seksuel chikane, oplyser AU.

Angående sager mod studerende har universitetet ikke fra centralt hold registreret egentlige sager i årene 2017, 2019 eller 2020. I 2018 har AU registreret to sager mellem studerende, som har haft elementer af seksuelt tilsnit.

• AU igangsatte i november 2018 informationskampagnen ’Vi siger fra’, som især var rettet mod studerende. Kampagnen skulle dels gøre de studerende bevidste om, at de ikke skal finde sig i, at deres grænser overskrides, og dels informere dem om, hvor de kan gå hen, hvis de oplever krænkende adfærd.

• For at sikre, at henvendelserne også bliver håndteret bedst muligt, tilbyder AU sine ledere og studievejledere kurser i ’den vanskelige samtale’. Ud over at gennemføre disse kurser har AU oprettet online guides til, hvordan ledere skal håndtere henvendelser fra studerende eller medarbejdere. Her fremgår det, at man som leder har et særligt ansvar for at forebygge og håndtere sager.
• AU bidrog i kølvandet på 2018-undersøgelsen til øget synliggørelse af AU Helpline og Studenterrådets Retshjælp, ligesom de har øget den administrative og juridiske støtte til Retshjælpen. 
• AU indførte i januar 2019 en ny kategorisering af henvendelser til de decentrale studievejledninger, så man kan monitorere antallet af henvendelser. Retshjælpen registrerer ligeledes henvendelsers karakter. Her har der siden november 2018 været en enkelt sag om mobning, men ikke nogle sager af seksuel karakter. 
• Siden 2011 har AU spurgt ind til studerendes oplevelse af nedladende tale, mobning, sexchikane, diskrimination mv. i de studiemiljøundersøgelser, som blev lavet hvert tredje år (2011, 2014 og 2017).
• AU har i samarbejde med Studenterrådet skabt kampagnen ”Be nice not træls”, som havde premiere ved studiestart i 2019. Kampagnen er rettet mod især nye studerende og har til formål at gøre dem opmærksom på betydningen af at omgås hinanden ordentligt, støtte hinanden og være bevidst om andres grænser.

Copenhagen Business School

CBS oplyser, at der i perioden 2017 til 2020 har været én personalesag om seksuel chikane eller uønsket seksuel opmærksomhed. Det er ikke muligt at oplyse, om udfaldet blev en påtale/advarsel/bortvisning.

Den seneste trivselsmåling på CBS (2019) viste, at 14 personer ud af 1140 (1,2%) svarede, at de har oplevet uønsket seksuel opmærksomhed på jobbet. Ingen af de krænkede oplevede, at den uønskede opmærksomhed kom fra en leder. Ni personer (64%) svarede, at de talte med andre om oplevelserne. Syv af de ni svarede, at der blev taget hånd om problemet.

I 2017 havde CBS ingen sager om seksuel chikane begået af studerende. I 2018 havde de en enkelt sag, som resulterede i én advarsel, og i 2019 21 sager fordelt på to separate hændelser. Det resulterede i én advarsel, seks midlertidige bortvisninger og 14 frafaldte sager. 

I 2020 har der været to sager, som er resulteret i én advarsel og en pt. uafsluttet sag. De fleste af sagerne er relateret til studiestart og introforløb. Universitetet har gjort følgende: 

• CBS har i 2018 og 2019 afviklet en studiestartskampagne, som blandt andet adresserer grænseoverskridende adfærd og generelt advokerer for en inkluderende og respektfuld kultur.
• Siden 2017 har CBS på baggrund af problemer med introforløb og den sideløbende globale #metoo-kampagne startet et initiativ sammen med Danske Universiteter, og udviklet et beredskab til at håndtere den type sager blandt studerende.
• De samtaler rådgiverne i Student Affairs har haft er alle fortrolige, og der tages hverken noter eller registreres en sag. Fokus er dialog og at hjælpe, der hvor det betyder noget for den enkelte. Når Students Affairs har talt med en studerende, bliver det kun til en "sag", hvis den studerende måtte ønske at rejse en sådan via HR på CBS, det juridiske kontor på CBS eller myndigheder.
• CBS har spurgt til studerendes generelle trivsel i deres egne CBS-årsevalueringer, men ikke seksuel krænkelse. Det kommer med fra her i efteråret ifm. den nationale Zoom-undersøgelse.
• Universitetet spørger til seksuel chikane og lignende i evalueringen af introforløb. Og alle kommentarfelter i alle skemaer bliver gennemgået og handlet på. Blandt andet med ændring af introforløb og med konkrete sager, som har ført til bortvisnng af studerende eller advarsler.
• CBS indgår på lige fod med øvrige universiteter i DKUNIs forskellige fora, hvor temaet drøftes, også i kontakt med eksterne interessenter.
• CBS har løbende dialog om seksuel chikane med CBS Students blandt andet ifm studiestart, ligesom seksuel chikane er en del af drøftelser i fora relateret til undervisningsmiljøvurdering på CBS med deltagelse af administration og repræsentater for vores studerende.

Danmarks Tekniske Universitet

Danmarks Tekniske Universitet (DTU) fører ikke en samlet registrering over de henvendelser, der er blevet håndteret, og det er således ikke muligt at angive, hvor mange henvendelser, der har været på DTU siden 2018.

DTU’s Koncern HR, som håndterer nogle af sagerne, kan oplyse, at der har været sager i relationen medarbejder/medarbejder, medarbejder/leder, medarbejder/studerende og studerende/studerende. Et nøjagtigt tal kan DTU dog ikke oplyse, da det ikke pt. er teknisk muligt at trække data ud af universitetets samlede personalesager på et så specifikt parameter.

• Det er indskærpet, at DTU’s politik vedr. krænkelser indgår som led i enhver ansættelsesproces, hvor medarbejdere skal have direkte studenterkontakt (undervisere, forskere/vejledere, hjælpelærere, studievejledere, vektorer, sportsledere m.fl.).
• I afsnittet om disciplinære foranstaltninger i DTU’s ansættelsesregler er det ekspliciteret, at seksuel chikane på ingen måde tolereres, og at DTU’s retningslinjer ved krænkende adfærd skal respekteres.
• DTU’s politik på området seksuel chikane udleveres til alle studerende ved studiestart.
• I arbejdet med DTU’s studiemiljøundersøgelse i 2018 blev det tydeligt, at begrebet ”uønsket seksuel opmærksomhed”, som det hed i undersøgelsen, for respondenterne også omfattede det, man kan betegne som ”kønsrelateret bias”. Derfor udarbejdede DTU også handlingsplan for dette. Handlingsplanen omfatter bl.a.:
  • Oprettelsen af DTU’s Forum for Diversitet og Inklusion. Her arbejdes der f.eks. med bias-træning for at gøre ledere på DTU opmærksomme på egne bias i forhold til f.eks. køn, etnicitet mv.
    I 2020 skaber ForDI i samarbejde med PF desuden et overblik over allerede iværksatte indsatser for at modvirke udtryk for kønsrelateret bias på DTU og indkredser mulige fremadrettede tiltag. DTU’s direktionen træffer på den baggrund beslutning om en konkret handlingsplan for målsætningen om at tiltrække og fastholde flere kvinder på ingeniøruddannelserne. Denne del af arbejdet er endnu ikke færdigt.
  • I 2019 afholdtes konferencen Uddannelse, Karriere og Køn i samarbejde med Danske Universiteter og CBS. Formålet for konferencen var: uddannelsernes ansvar og muligheder for at modvirke et kønsopdelt arbejdsmarked. Målgruppen var institutledere, studieledere, studienævn, forskningsgruppeledere og andre interesserede.
  • Derudover arbejder både PF, studielederne på de enkelte uddannelsesretninger, og institutstudienævnene/institutdirektørerne på at sætte ind over for såvel chikanerelaterede som bias-relaterede problemstillinger. PF har bl.a. øget fokus på forebyggelse af sexisme og chikane i uddannelsen af vektorer (ældre studerende, der vejleder nye studerende). Studieledere og Institutledere er gjort opmærksom på studiemiljøundersøgelsens resultater og afrapporterer på fremdrift i hhv. deres årlige afrapporteringer til DTU’s dekaner og i Institutternes generelle afrapportering til DTU’s direktion.
• DTU har en Retningslinje ved krænkende adfærd, der gælder både studerende, medarbejdere og gæster. På DTU’s intranet er der tydelige henvisninger til de forskellige kontaktmuligheder, der findes. Der sondres mellem medarbejdere og studerende, og DTU har tydeliggjort, hvem af aktørerne, der har tavshedspligt, og hvordan de forskellige aktører går videre med henvendelserne.
• Beslutter den forurettede at gå videre med sagen, er det for så vidt angår studerende, Afdelingen for Uddannelse og Studerende (AUS), der tager sig af henvendelsen. Angår henvendelsen medarbejdere er det HR. Der er tillige et samarbejde på tværs af AUS og HR, hvor situationen har involveret både studerende og medarbejdere.

IT Universitetet

ITU etablerede en ny proces for håndtering af sager om uønsket seksuel opmærksomhed i april 2018. Siden denne trådte i kraft, har der været tre sager i ITU’s komité for seksuelt krænkende adfærd. En sag var mellem ansatte, en mellem studerende og en mellem studerende og ansatte. Ingen af sagerne er ledt til advarsler, bortvisninger eller afskedigelser. 

ITU oplyser, at man desværre ikke har data fra før, komiteen blev oprettet.

I kølvandet på 2018-undersøgelsen har ITU taget flere skridt i forhold til at forebygge og håndtere sager om seksuel chikane. I 2018 indførte universitetet en politik for seksuelt krænkende adfærd, som gælder for både medarbejdere og studerende.

Her fremgår det, hvad den enkelte kan gøre, og hvor man kan henvende sig, hvis man har oplevet uønsket seksuel adfærd, samt hvordan sager håndteres.

Man gør løbende opmærksom på politikken via informationskampagner udarbejdet i tæt samarbejde med studenterrådet. Politikken er også tilgængelig på intranet for studerende og ansatte.

”Formålet med kampagnerne er at gøre opmærksom på, at seksuel chikane og sexisme ikke tolereres på ITU, og at alle på universitetet ved, hvor de kan henvende sig, hvis de oplever dette. Næste kampagne kommer til at køre her i efteråret”, oplyser ITU.

ITU har etableret en komité, består af formanden for ITU’s studenterråd, studiechefen, HR-chefen og arbejdsmiljørepræsentanter for de ansatte, hvor studerende og ansatte kan henvende sig til, hvis de oplever uønsket seksuel adfærd.

”Alle i komiteen har fået specifik træning, så de er godt klædt på til at håndtere henvendelserne. Man vælger selv, hvem af komiteens medlemmer, som man vil henvende sig til og søge hjælp og rådgivning hos”, siger universitetet.

En henvendelse kan starte som en uformel, fortrolig samtale, som kan hjælpe den forurettede part med at afklare, om vedkommende ønsker at anmelde sagen. Når man henvender sig til komitéen, kan man forvente, at henvendelsen behandles seriøst, i samarbejde, og under involvering af så få som muligt, ligesom der fortælles om mulighederne for at modtage rådgivning og bistand fra Falck Healthcare, som ITU har en samarbejdsaftale med, oplyser ITU.

Endelig har ITU i tæt samarbejde med de studerende vedtaget en ’code of conduct’ for studerende, som udstikker retningslinjer for, hvad der er god og ansvarlig opførsel – herunder at alle former for seksuel chikane, diskrimination, mobning og vold er uacceptabel adfærd.

ITU har lagt vægt på, at de studerende var med til at udvikle retningslinjerne, da det er afgørende, at retningslinjerne giver mening for de studerende, og at de oplever et ejerskab over dem.

I forbindelse med studiestart bliver alle tutorer introduceret for ITU’s politikker og undervist i god, etisk forsvarlig opførsel i forhold til rollen som tutor.

Københavns Universitet

Københavns Universitet oplyser, at HR for perioden 2017 og til dags dato har kendskab til i alt 21 sager om seksuel krænkelse. I tre af sagerne er klagen ikke kommet fra den person, der oplever at have været udsat for krænkende adfærd, men fra andre medarbejdere.

De fem af sagerne gav anledning til iværksættelse af disciplinære sanktioner – påtaler og advarsler – som følge af sexchikane eller tilsvarende form for upassende opførelse. Der har været tale om sager om berøring, eller tilfælde om generel chauvinistisk adfærd. 

I de øvrige 16 sager, hvor der har været klaget over sexchikane eller anden upassende, seksuel opførelse, har det ikke givet anledning til iværksættelse af disciplinære sanktioner.

Disse sager er typisk løst ved samtaler med involverede parter, samtaler med lederen eller tilrettevisning.

KU registrerer ikke henvendelser systematisk fra studerende vedr. oplevelser af krænkende handlinger. Derfor kan KU ikke oplyse, hvor mange henvendelser der har været siden maj 2018. Men der er sket følgende:

• Universitetets studievejledninger laver løbende henvendelsesstatistik, men ikke specifikt om krænkelser. Meldingen fra forskellige studievejledninger på KU er, at henvendelser om krænkelser generelt ikke fylder ret meget, oplyser KU.
• KU laver studiemiljøundersøgelsen hvert tredje år. Den seneste fra 2019 viste blandt andet, at tre procent af respondenterne inden for de sidste 12 måneder har været udsat for en eller flere former for seksuelt krænkende adfærd fra ansatte eller studerende. På spørgsmålet om, hvem der har udsat dig for seksuelt krænkende adfærd, svarede 72 procent af respondenterne, at det var en medstuderende, mens 17 procent svarede, at det er en underviser. 88 procent vidste ikke, hvem de kan melde hændelsen til.
• KU har i efteråret 2019 revideret sine retningslinjer for forebyggelse og håndtering af krænkende handlinger, herunder mobning og seksuel chikane. I efteråret 2020 vil KU vedtage en fælles handleplansskabelon vedr. krænkende handlinger mod studerende, hvor hvert fakultet skal præcisere, hvem der er kontaktpersoner og ledelsesansvarlige på fakultetet. I forlængelse heraf, vil KU revidere den eksisterende information til studerende om, hvor de kan henvende sig og hvordan deres henvendelse bliver håndteret.
• Flere fakulteter har i forlængelse af studiemiljøundersøgelsen 2019 udarbejdet UMV-handleplaner, der adresserer krænkende adfærd.
• I løbet af hvert semester kører KU kampagner med film på infoskærme på campus og på bannere på intranettet.
• Man vil sørge for at information på intranettet er retvisende og handlingsanvisende.
• KU oplyser, at de laver forebyggende arbejde i form af tutorprogrammer og bruger studiestarten og de frivillige fællesskaber som grundlag for at skabe studiemiljøer med åbenhed og fællesskab.
• De har derudover i foråret 2020 fået Facebook op at køre, og vil også køre kampagner her fremadrettet.

Roskilde Universitet

Roskilde Universitet har haft syv sager, som har handlet om trusler, uhensigtsmæssig opførsel, krænkende adfærd, sexistiske kommentarer, mobning, chikane og racistiske udtalelser. Sagerne har været mellem studerende og studerende. Ingen af sagerne har ledt direkte til advarsler, afskedigelser eller bortvisning. Men der er i én enkelt sag blevet givet en påtale, oplyser RUC.

• På baggrund af undersøgelsen fra 2018 har RUC opdateret sit intranet med information om procedure, og hvor man kan henvende sig. Der blev ligeledes indsat link til politik om krænkende handlinger.
• RUC har lavet en take-care-confidential-postkasse, ligesom studerende altid kan kontakte studievejledningen. Desuden er der lavet plakatkampagner på campus om, ”at vi passer på hinanden”.

• Den interne kommunikation og vejledning er blevet intensiveret, oplyser universitetet.
• Ved studiestart gør RUC ekstra opmærksom på problemstillingen via for eksempel posters, dialog med rusvejlederne og sociale medier.
• RUC afholder temadage med forsker Mille Mortensen, for arbejdsmiljøorganisationen og samarbejdsorganisationen og gæster, med det formål at få en heads up på, hvad krænkende adfærd er, og for at organisationen skal blive bedre til at reagere og håndtere krænkelser.
• RUC har i år sendt information ud til relevante medarbejdere og til institutterne om at skabe opmærksomhed om, hvor man kan finde mere information.
• Studie- & Karrierevejledningen er ved at se på, hvordan man sammen med resten af enhederne kan få talt om, hvad man kan gøre, hvis man møder studerende, der har været udsat for en krænkende oplevelse.
• RUC har siden 2018 haft en koordinationsgruppe, hvis formål er at skabe et forum for tværgående dialog, omkring henvendelser vedrørende mobning og sexchikane.
• RUC har siden 2018 øget dialogen mellem ledelse og Studenterrådet og øget involvering af rusvejledere og rusformandskab.
• Ledelsen er i øjeblikket i dialog med Studenterrådet og vores samarbejdssystem om yderligere konkrete initiativer, herunder er der planer om et dialogmøde og yderligere inddragelse af forskningsmiljøer på RUC til at kvalificere debat og evt. tiltag.
• Desuden vil den interne kommunikation om elektronisk postkasse og henvendelse vedr. uønsket adfærd ifølge RUC blive intensiveret.
• Endelig er der ved at blive nedsat et nyt Ligestillingsudvalg med et udvidet mandat til også at drøfte spørgsmål om diversitet og sexisme.

Syddansk Universitet

SDU oplyser, at universitet i perioden 2017–2020 har set og behandlet fire sager om sexchikane eller tilsvarende form for upassende opførsel. Tre af sagerne var mellem ansatte. En af sagerne var mellem ansatte og studerende. Idet, der er tavshedspligt i personalesager, vurderer SDU, at man i dette tilfælde ikke kan oplyse om, hvad sagerne er mundet ud i.

Siden 2018 har SDU valgt at lave en særlig indgang i mailsystemet kaldet SPOC (Single Point of Contact) til studerende, der ønsker at oplyse om, indberette, eller klage over krænkende adfærd. Alle henvendelser går til en uddannelsesjuridiske enhed, der afdækker sagen med henblik på videre sagsbehandling.

Enheden sørger for, at henvendelsen får den korrekte juridiske behandling, og den henviser altid den studerende til uddannede studie- og trivselsvejledere.

De har ansvaret for at støtte den studerende – både hvis der indgives en klage eller skal oprettes en ”sag”, men også hvis der ikke er en formel sag, men blot en situation, som den studerende har brug for, at nogen hjælper dem med at håndtere eller overskue en given situation. 

Ifølge SDU er alle vejledere og studiesekretærer på universitetet bekendt med SPOC-indgangen og henviser til den, hvis de kommer i kontakt med en studerende, der ønsker at anmelde krænkende adfærd.

”Alle vejledninger om emnet henvises til de centrale studie- og trivselsvejledere, som har tæt kontakt til Uddannelses-jura. På den måde sikrer SDU både professionel og ensartet sagsbehandling og vejledning/støtte til den studerende”, oplyser SDU.

Siden 2018 har der været 10 henvendelser via formularen i SPOC.