”Det er svært at vejlede dig, når du har så stor en erotisk udstråling” - 689 skriver under mod sexisme i dansk forskning

Ansatte på landets universiteter har fået nok af tavshed og tabuisering omkring sexisme og sexchikane blandt ansatte og studerende i den akademiske verden.

17 kvindelige ansatte på universiteter og professionshøjskoler er medunderskrivere af et brev, hvor de med en underskriftindsamling sætter fokus på problemet. Gruppen har indtil videre indsamlet 689 underskrifter og mange flere anonyme beretninger.

En af medunderskriverne af brevet er professor på Copenhagen Business School (CBS) Sara Louise Muhr.

”Dette er et opråb. Dette initiativ skulle ske nu, for nu er tiden oppe. Brevet kommer i strømmen på alt det andet, der sker lige nu. Der er momentum og der bliver lyttet, og der er et fundament for at sige noget, vi ellers ikke kunne have sagt. Så må vi se, om der bliver lyttet”, siger Sara Louise Muhr.

Hun understreger, at initiativet ikke handler om, at det er mænd mod kvinder. Det handler derimod om en arbejdskultur, som har nogle elementer, som ikke er rare for nogen. Det er der momentum for at forsøge at ændre ved nu.

”Sexisme er et problem i vores branche også, og nogen må tage ansvar for, at det kommer frem nu, så vi kan gøre noget ved det”, Sara Louise Muhr.

Et par klask i numsen

I brevet opremser initiativgruppen en række anonymiserede eksempler på sexisme og krænkelser, de indtil videre har fået berettet fra kolleger.

”Det er svært at vejlede dig, når du har så stor en erotisk udstråling”, har en vejleder sagt til en studerende.

Mens en lettere beruset professor sagde til en Ph.d.-studerende til en julefrokost, hvor 80 procent af deltagerne var mænd:

”Hvorfor er du her, du burde da stå derhjemme i køkkenet i lædertøj og få et par klask i numsen”.

En adjunkt fortæller, at hun fik et meget direkte spørgsmål fra en mandlig kollega:

”Hvordan har du det med kun at være ansat, fordi du er kvinde og lidt lækker at se på?”

En anden kvinde fortæller, hvordan en ældre mandlig kollega til en julefrokost på hendes institut kom op til hende bagfra og hviskede hende i øret, at han havde fiflet med bordplanen, så han sad lige perfekt nok til at kunne kigge på hendes bryster.

En yngre videnskabelig assistent, fortæller, at hun, efter at have afvist en intim relation til en mandlig professor fik at vide:

”Ja, jeg kan jo både åbne og lukke døre for dig”.

På tide at udfordre tabuiseringen

I brevet skriver de 17 kvindelige medforfattere, at de er mange i den akademiske verden, der har oplevet – og stadig oplever - grænseoverskridende, krænkende, sexistisk adfærd fra andre, der ofte er placeret højere oppe i det akademiske hierarki.

”Som i andre sektorer har der tidligere hersket tavshed om disse oplevelser, men nu er det på tide at udfordre tabuiseringen, udfolde omfanget af den sexistiske adfærd og bidrage til den verserende offentlige diskussion af sexisme – i den akademiske verden, som i resten af samfundet. Vi har derfor startet en underskriftsindsamling, som har til formål at synliggøre omfanget af og problemerne med sexistisk adfærd på de danske universiteter”, står der i brevet, som Magisterbladet har.

En anden medunderskriver af brevet er Mie Plotnikof, som er lektor på Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU) på Aarhus Universitet. Hun fortæller at initiativtagerne de seneste uger har ventet og ventet på, at nogle ville råbe højt om sexisme og krænkelser på universiteterne.

”Der er momentum om sagen lige nu, og vi ventede på, hvornår mon bølgen skyllede ind hos universiteterne. Men der var ingen andre, der tog initiativ, og derfor snakkede jeg med andre fra gruppen om, at nu gør vi det”, siger Mie Plotnikof.

For hende var det helt afgørende for dette initiativ, at nogen tidligere har turde stille sig frem og fortælle, at sexisme og krænkelser eksisterer i forskellige brancher.

”Vi skal fastholde, at dette er en enorm vigtig og væsentlig diskussion for os alle sammen – ikke bare for dem der bliver krænket. Det handler om, at vi skal have arbejdspladser, hvor der er så rimelige og lige deltagelsesmuligheder for alle som muligt, og det er der ikke i dag".

Hun påpeger, at der nemt sker en de-legitimering af debatten om sexisme og chikane, fordi de personer som ikke kan genkende problemet, negligerer det.

”Vi skal sikre, at denne diskussion ikke fejes væk, bare fordi man ikke selv har oplevet eller set sexisme og krænkelser. Det så vi for eksempel Bertel Haarder gøre, og det må bare ikke ske”, siger Mie Plotnikof.

I brevet skriver kvinderne, at de forstår sexisme-begrebet bredt og kalder på historier af både seksuel og kønskrænkende karakter. Desuden er intersektionelle oplevelser også af stor vigtighed, "idet seksualiserede, diskriminerende og/eller krænkende oplevelser ofte forstærkes i kombination med andre minoritetspositioner", står der.

”Når det gælder, om jeg er klar til at løbe en risiko både personligt og fagligt ved at tage dette initiativ, så er jeg i dag i en position, hvor jeg ikke længere er bange for at miste mit job ved at råbe højt om dette. Det er der andre, som er. Især unge og folk i tidsbegrænsende stillinger. Mange har bakket op om initiativet, men har ikke turdet at skrive under, fordi de er bange for ikke at kunne få job bagefter, hvis de gør, og det viser, hvor stort problemet er”, siger Sara Louise Muhr.