Ny opgørelse sår tvivl om uddannelsers "uhørt høje" udgifter til reklamer

Hvert år bruger landets uddannelsesinstitutioner ”millioner af kroner på dyre annoncer på busser, i aviser og biografreklamer”, mener uddannelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen og resten af regeringen, der vil beskære de gymnasiale og videregående uddannelsers udgifter til reklamer med 150 mio. kroner.

Pengene skal være med til at finansiere regeringens politireform, og ifølge Socialdemokratiets uddannelsesordfører Bjørn Brandenborg er udspillet samtidig et opgør ”med de helt uhørt høje udgifter til reklamer og markedsføring”.

Besparelsen vil dog fortsat efterlade penge til at markedsføre uddannelserne, lover Bjørn Brandenborg. ”Jeg vil gerne sige til universiteterne, at der stadig er mulighed for, at de kan lave målrettede annoncer og åbent hus – vi tager jo kun en del af pengene”, har han blandt andet sagt til Uniavisen.

Men reelt udgør besparelsen en meget stor andel af det nuværende forbrug af annoncer på uddannelserne.

Det viser en opgørelse over udgifter til markedsføring på de videregående uddannelser i 2019, som Uddannelses- og Forskningsministeriet mandag har fremsendt i et svar til Ellen Trane Nørby (V).

Radikale: Regnestykket hænger ikke sammen

Ifølge opgørelsen brugte uddannelserne sidste år i alt 220 mio. kr. på markedsføring. Men opgørelsen medregner udgifter brugt til intern kommunikation så som intranet og hjemmeside, stillingsopslag, åbent hus-arrangementer og løn til studievejledere. Dette udgør 92 mio. kr.

De resterende 128 mio. kr. blev hovedsageligt brugt til ”annoncering og opsøgende rekruttering” for de ordinære uddannelser samt efter- og videreuddannelse, der er reguleret via bekendtgørelser, fx åben uddannelse.

Danske Universiteter har samtidig i et brev til ministeriet peget på, at disse omkostninger også indbefatter markedsføring af for eksempel STEM-uddannelserne, hvor det er en politisk prioritet at rekruttere flere kvinder.

Forudsat at regeringen vælger ikke at spare på interne udgifter til fx hjemmesider eller åbent hus-arrangementer, skal den samlede besparelse, der ifølge udspillet er på 93 mio. kr. i 2022 for de videregående uddannelser, altså findes på denne post.

Og det regnestykke hænger ifølge Kristian Hegaard, retsordfører for Radikale Venstre, slet ikke sammen. Han er stærk modstander af at finansiere politireformen med uddannelsesmidler.

”Hvis man overhovedet skulle købe præmissen om, at uddannelserne spilder deres penge på dyre bus- og biografreklamer, så afslører den her opgørelse jo, at besparelsen vil gribe langt ind i de ordinære budgetter. Det vil få konsekvenser for fx de professionshøjskoler, der ikke lige ligger i de store byer, og som derfor har gavn af at gøre opmærksom på deres eksistens i annoncer”, siger Kristian Hegaard.

Ifølge Eva Tørnæs, uddannelses- og forskningsordfører for Venstre, viser ministeriets opgørelse, at regeringen forsøger at maskere uddannelsesbesparelser.

”Det bekræfter fuldstændigt det billede, jeg har haft hele tiden haft af den her besparelse, nemlig at det er en blokbesparelse, der svarer til det omprioriteringsbidrag, vi gik til valg på at afskaffe, som den nuværende regering også gjorde. Det er og bliver en generel besparelse, som regeringen lægger op til”.

Venstres politiske ordfører Sophie Løhde har tidligere sagt, at partiet ikke støtter besparelsen. Det samme gælder SF og Enhedslisten. 

DM Akademikerbladet arbejder på at få et interview med Bjørn Brandenborg.