Søren er startet i nyt job under coronakrisen: “Det mest ekstraordinære, jeg har været med til"

Jeg sidder ved vores spisebord, som i disse dage fungerer som skrivebord. På skrivebordet har jeg to computere og 200 A4-sider, som jeg skal have læst. Både min kæreste og jeg arbejder hjemme, så vi er lidt udfordrede i forhold til pladsen.

Jeg er lige blevet ansat i AIDS-Fondet som international konsulent. Her skal jeg være ansvarlig for adskillige samarbejder, som arbejder med bekæmpelse af HIV og AIDS globalt. Blandt andet vores samarbejde med The Global Fund, som er Bill Gates’ fond, som bekæmper HIV og AIDS i Afrika, og et international samarbejde til udvikling af en vaccine mod HIV.

Det har været udfordrende at starte ud på den måde, men min arbejdsplads har været gode til at tage hånd om mig. De har lavet et program, som mest af alt minder om et skoleskema, så jeg hele tiden ved, hvad jeg skal sætte mig ind i, og hvad jeg skal lave. Det har hjulpet mig meget - især som ny medarbejder.

Jeg holder en del møder, så derfor er det vigtigt, at jeg kan sidde uforstyrret, og det gør jeg med et par gode lydisolerende høretelefoner. Det har både min kæreste og jeg. Det gør, at vi ikke bliver forstyrret og kan behandle ting af fortrolig karakter. Dem kunne jeg forestille mig, at der bliver solgt mange af lige nu.

Hele coronasituationen er helt klart den mest ekstraordinære begivenhed, jeg har været med til i forhold til at komme med om bord på en ny arbejdsplads. Men måderne, man kan mødes på digitalt, har fungeret rigtig fint, synes jeg. Folk har været meget søde til at ringe mig op, så jeg ikke sidder alene med opgaverne.

Adskillelsen af arbejdsliv og privatliv

Jeg fastholder mine normale rutiner med et bad om morgenen, en god morgenmad og otte timers søvn – ligesom jeg plejer. Jeg bliver helt skør af, hvis der ikke er nogen struktur. I mine tidligere jobs har jeg gjort meget ud af at have nogle faste rammer, og det vil jeg fortsætte med.

Min kæreste og jeg har forventningsafstemt og tager ekstra hensyn til hinanden. Vi fortæller hver morgen hinanden, hvad dagen bringer. Det kan eksempelvis være, hvornår der er møder, og hvornår vi skal holde vores frokostpause.

Vi har nedlagt en arbejdsstation i hjemmet og oprettet en ekstra stue. Det har vi gjort, fordi vi skal være god til at adskille arbejdsliv og privatliv. Men som akademikere kan tingene nemt flyde sammen. Derfor skal vi også huske at holde fri, og det er klart, at det bliver mere udfordret i denne situation, hvor vi er tvunget til at arbejde hjemme.

Jeg er blevet bekræftet i, hvor meget jeg har brug for at være sammen med mennesker - uanset om det er venner eller kolleger. Både til de strukturelle møder, men også til de uformelle møder foran kaffemaskinen.