“Det er vanskeligt at være topmotiveret, når man først bliver afskediget og derefter genansat tidsbegrænset på halvtid”

“Jeg er blevet skubbet halvvejs ned i prekariatet efter 27 års ansættelse uden anmærkninger. Det giver et utrolig dårligt arbejdsmiljø, når du kan blive afskediget uden varsel”.

Sådan siger Christian Troelsgård om sin arbejdssituation på Københavns Universitet (KU). Han var en af de uheldige, der blev “prikket” under den store sparerunde i maj 2019, på trods af at han har fået gode undervisningsevalueringer af de studerende, er forfatter til masser af publikationer og har erfaring med forskningsledelse.

Næsten helt ekstraordinært endte han med at blive genansat på nedsat tid. Redningen blev, at han spiller en vigtig rolle for et internationalt forskningsprojekt i byzantinsk musik, der har kørt på Københavns Universitet siden 1933.

Christian Troelsgård har været direktør for Monumenta Musicae Byzantinae, som projektet hedder, siden 2017, og fyringen af ham fik 2.600 forskere, undervisere og andre akademikere i Europa til at skrive under på en protest på nettet for at redde projektet. Der kom også støtteerklæringer fra Christian Troelsgårds studerende og fra lektorer og professorer på Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, Det Teologiske Fakultets Afdeling for Kirkehistorie, velrenommerede forskere fra Stanford, Princeton, Ohio State University, Thessaloniki, Athen og fra en italiensk professor fra Palermo.

Det endte med, at Saxo-Instituttets leder, Stuart Ward, i juni 2019 tilbød Christian Troelsgård at fortsætte på halvtid, da man ellers risikerede at sætte projektet i en uholdbar situation, fremgår det af et brev fra institutlederen.

Skal skaffe sin egen løn

I dag har Christian Troelsgård fået, hvad han selv kalder akademisk asyl i Afdeling for Kirkehistorie på Det Teologiske Fakultet på KU. Hans tidligere arbejdsplads, Saxo-Instituttet, betaler halvdelen af hans løn fra 1. januar 2020 og tre år frem. Aftalen lyder, at han som udgangspunkt ikke skal undervise, men kun forske og søge midler hos fonde.

“Hvis jeg vil blive, må jeg skaffe penge til at betale min egen løn, men jeg takkede ja, da jeg har været glad for at arbejde med noget, som virkelig interesserer mig, og gerne vil gøre mine forskningsprojekter færdig”, siger han. Han har nu fundet en halvtidsstilling som oldtidskundskabslærer på et gymnasium for at supplere sin indtægt op.

Christian Troelsgård fortæller, at der allerede var problemer med arbejdsmiljøet, inden det blev meldt ud, at fakultetet skulle spare, og at det sandsynligvis ville betyde, at medarbejdere skulle afskediges. Han har aldrig haft problemer med sine nærmeste kolleger, men i afdelingen for klassiske sprog oplevede de, at de som gruppe blev mere og mere isoleret og sat uden for indflydelse på instituttet.

“Vi var i vores lille faggruppe nærmest ikkeeksisterende og tiltrak os ikke ledelsens positive opmærksomhed”, siger han.

Dårligt arbejdsmiljø biprodukt af universitetsloven

Han har både været tillidsrepræsentant og medlem af Akademisk Råd, men han følte, at de ansatte sad der som pynt, og han følte sig fuldstændig umyndiggjort af ledelsen.

“Lederne definerer sig ud fra et hierarki, hvor de selv befinder sig i toppen, og medinddragelse af medarbejderne bliver opfattet som et forstyrrende element, så jeg oplevede, at kløften mellem ledelsen og forskerne voksede sig større og større”, siger Christian Troelsgård og tilføjer:

“Når der ikke er fortrolighed med ledelsen og sikkerhed for, at vores faglige input bliver modtaget og taget alvorligt, så påvirker det arbejdsmiljøet negativt”.

Han mener, at det dårlige arbejdsmiljø er et biprodukt af universitetsloven fra 2003, der afskaffede den valgte ledelse og gav de nye professionelle ledere næsten uindskrænket magt.

“Ledelsen er blevet distanceret fra den akademiske verden. De er koblet fra og er ikke godt nok inde i, hvad forskerne, som de skal lede, laver, hvilket min egen afskedigelsessag også viser”, siger Christian Troelsgård.

Han synes i hvert fald, det er mærkeligt, at ledelsen først valgte at afskedige ham og dermed afbryde et internationalt anerkendt forskningsprojekt for derefter at ombestemme sig og genansætte ham på deltid.

“Jeg ved ikke, hvorfor jeg blev fyret, men det kunne være, fordi ledelsen har udpeget mig som “kritisk”. Der ligger et papir, hvori der redegøres for, hvorfor jeg bedst kan undværes, men det må jeg ikke få at se. Så er det klart, at jeg føler mig umyndiggjort og er utilfreds med mit arbejdsmiljø”, siger han.

Svar fra dekanen

Jesper Kallestrup, dekan på det Humanistiske Fakultet på KU, har ikke ønsket at lade sig interviewe om sagen, men han skriver per mail:

“Det er klart, at alle fratrædelser medfører et fagligt tab – både for fakultetets undervisning og for forskning. Det er uundgåeligt og selvfølgelig beklageligt. Vi har i fakultetets ledelse gjort, hvad vi kunne for at sikre, at besparelserne får så få negative konsekvenser som muligt. Årsagen til besparelserne er, at vi har færre studerende end tidligere. Det vil sige, at det er folketingets beslutning om at dimensionere uddannelser, der primært rammer vores økonomi. Den beslutning blev truffet i 2014, og der blev dengang gjort meget for at kvalificere den politiske proces – i forhold til både store og små fag”.