Bestyrelse ændrer begrundelse for tildeling af eliteforskningspris

Da uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) for nylig valgte at tildele arkæolog Tobias Richter EliteForsk-prisen på 1,2 mio. kr., var det på baggrund af hans banebrydende opdagelse af, at de ældste brød bagt af jæger-samlere er 3000 år ældre end hidtil antaget.

Det fremgik af den begrundelse fra bestyrelsen for Danmarks Frie Forskningsråd, som ministeren skulle tage stilling til.

”Tobias Richters opdagelse af brødbagning er kåret til en af verdens ti største arkæologiske nyheder i 2018”, hed det blandt andet i indstillingen, som ikke henviser til andre af KU-lektorens forskningsresultater.

Men beslutningen om at tildele Tobias Richter på baggrund af brød-opdagelsen har vakt undren hos Lara Gonzalez Carretero, forskningsassistent ved British Musuem. Hun er sammen med postdoc Amaia Arranz Otaegui hovedforfatter til en artikel i det amerikanske tidskrift PNAS, hvor brødopdagelsen blev offentliggjort.

”Kan du huske opdagelsen af det ældste brød i verden, som to unge kvindelige forskere stod bag? Men endnu engang er den, der får anerkendelsen, selvfølgelig en af de mandlige seniorforskere i teamet”, skriver hun på Twitter om tildelingen af EliteForsk-prisen til Tobias Richter, der selv er anført som den sidste af fem forfattere af artiklen.

Men den skriftlige begrundelse, som ministeren har taget stilling til, er misvisende. Sådan lyder det nu fra bestyrelsesformand for Danmarks Frie Forskingsråd, professor David Dreyer Larsen. Han erkender, at begrundelsen fejlagtigt giver indtryk af, at det er Tobias Richter, der står bag brødopdagelsen.

”Jeg kan godt se, at det kan læses sådan, og det ansvar falder tilbage på os. Og jeg vil skynde mig at sige, at Tobias Richter er fuldstændig uden skyld. Vi er kede af, at vi har biddraget til at stille Tobias Richter i et uheldigt lys”.

Hvordan kan I indstille en person for en artikel, som han hverken er første eller andenforfatter på?

”Vi er ikke eksperter i alle de forskningsområder, der bliver præsenteret. Vi læner os op af Københavns Universitets indstilling, men vi stoler ikke mere på den, end at vi også hiver fagpersoner ind og spørger dem, hvordan indstillingerne ser ud fra deres perspektiv.

”Men det grundlæggende for os er, at prisen ikke gives for en enkelt opdagelse eller artikel, men for en samlet indsats over en længere periode, et stort antal artikler, bevillinger og en centerkonstruktion. Det er det, der er lagt vægt på”

Men det skriver I ikke i begrundelsen?

”Vi har aftalt med Uddannelses- og Forskningsministeriet, at vi går ind og reviderer indstillingsteksten, så den selvfølgelig afspejler virkeligheden, nemlig at vi har lagt vægt på meget mere. Vi synes, det er værd at anerkende, at han har været med til at lave PNAS-artiklen, men det skal selvfølgelig fremgå, at det handler om hans samlede indsats”. 

I skriver, at hans banebrydende forskning har vist, at agerbrugets opståen skal ses i et helt nyt lys end hidtil antaget. Men I henviser kun til PNAS-artiklen?

”Tobias Richter har bidraget til et kompleks af forståelser inden for sit felt. Det kan du også se, hvis du kigger på de artikler, han har skrevet. Det er så eksemplificeret lidt for hårdt på én artikel. Centret, han står i spidsen for, blev også lavet før, de fandt de her brødrester. Så der har været momentum i hans karriere, før den her artikel udkom. Og som seniorforsker er han med til at skabe rammerne for opdagelserne, med til at skaffe funding og så videre, så opdagelserne kan lade sig gøre”.

Giver det overhovedet mening at give eliteforskningspriser til enkeltpersoner, hvis forskningen bliver til som resultat af en kollektiv indsats?

”Det synes jeg, det gør, for selv om man er et team, er der også en person i centrum af kollektivet, som skaber grundlaget og får ideerne. Det ligger i prisernes natur, fx også Nobelprisen, at opdagelsen ikke nødvendigvis kan tilskrives en enkelt person, men at nogle har været med til at formulere en afgørende idé eller koordinere indsatsen inden for et enkelt område. Det er også det, vi lægger vægt på, når vi tildeler EliteForsk-prisen”.

Magisterbladet har spurgt uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen om hun på baggrund af den fejlbehæftede indstilling vil genoverveje tildelingen af EliteForsk-prisen til Tobias Richter.