Ny undersøgelse: Her er 4 grunde til, at højtuddannede mistrives

Overordnet set har akademikere det godt på arbejdet. 8 ud af 10 er enten meget tilfredse eller tilfredse med deres job som helhed. 

Det viser en ny undersøgelse foretaget af hovedorganisationen Akademikerne med særudtræk fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA.

Men bag tallene ligger også en gruppe af udsatte akademikere, der mistrives på arbejdspladsen af forskellige årsager. Det forklarer arbejdsmiljøforsker Peter Hasle, der er professor ved Syddansk Universitet.

”Da jeg så undersøgelsen, tænkte jeg, at der er mange akademikere, der har et godt arbejdsmiljø. Men det udelukker ikke, at der er problemer. Bag tallene er der en gruppe, som har et belastet arbejdsmiljø, og som bliver udsat for flere af de belastede faktorer samtidig. Det er vigtigt at få identificeret, i hvilke brancher og grupper de største problemer ligger henne”, siger Peter Hasle.

Rapporten peger på særligt fire årsager til, at højtuddannede mistrives på arbejdspladsen.

1. Arbejdsmiljøet bliver ikke prioriteret

Arbejdsmiljøet bliver ikke prioriteret på arbejdspladsen. Det svarer til næsten en fjerdedel af de adspurgte. 28 procent mener omvendt, at arbejdsmiljøet bliver prioriteret højt.

Det viser, at arbejdsgiverne kan forfalde til overlade opgaven med at håndtere arbejdsmiljøet til medarbejderne selv, vurderer Peter Hasle.

”Det er lettere for arbejdsgiverne at lade medarbejderne regulere arbejdspresset selv. Hvis medarbejderne selv sørger for at regulere arbejdspresset kan virksomhederne nøjes med at indføre en stresspolitik til, når arbejdspresset bliver for stort for medarbejderne”, siger Peter Hasle.

Den er imidlertid ikke uden problemer, hvis arbejdsgivere overlader ansvaret til den enkelte ansatte.

”Lederen kan nemt sige, at vedkommendes dør altid står åben. Problemet er, at medmindre man arbejder aktivt med at forbedre arbejdsmiljøet, så er det ikke nemt at ændre. Lederen skal være opsøgende i forhold til at forebygge dårligt arbejdsmiljø”, siger Peter Hasle.

2. Hver ottende akademiker er ofte stresset

13 procent af akademikerne har følt sig stresset hele tiden eller ofte inden for de seneste 14 dage. 27 procent svarer, at de sommetider har følt sig stresset.

Næsten hver fjerde akademiker mener, at arbejdet tager så meget energi, at det går ud over privatlivet.

Særligt undervisere og forskere på universiteterne er i risikozonen for stress, viser NFA's arbejdsmiljøundersøgelse fra 2018.

”Unge forskere kan altid publicere en artikel mere, fordi de vil stå bedre for at få en ny ansættelse efter deres nuværende udløber. Det kan ende med overbelastning, hvis det står på i for lang tid", siger Peter Hasle.

”Yngre undervisere på universitetet arbejder også over, når de skal forberede sig til undervisning. De har behov for mere forberedelsestid end deres ældre og mere erfarne kolleger. Tendensen har været, at de ældre undervisere siger, at de selv har været igennem det, og derfor må de unge også igennem det”, siger han.

3. Mange modsatrettede opgaver og manglende ledelse giver udfordringer

Hver femte akademiker siger, at de bliver bedt om at løse modsatrettede opgaver. En typisk problematik ved akademiske arbejdsopgaver, siger Peter Hasle.

”Mange akademikerarbejdspladser står med nogle vanskelige opgaver, som kan være tvetydige. Det er ikke sikkert, at man ved, hvordan de skal løses, når man får dem, og derfor kan der være modsatrettede meldinger fra ledelsen om, hvordan de skal løse de opgaver, de bliver bedt om”, siger han.  

Det gør det endnu vigtigere, at ledelsen melder klare mål og forventninger ud. 

”Det er vigtigt for arbejdspladserne ledelsen og og medarbejdere får en fælles afklaring og mål og forventninger, når medarbejderne udfører opgaver. Hvis der er klare og realistiske forventninger, vil det betyde, at det bliver et bedre arbejdsmiljø for alle", siger Peter Hasle.

4. Akademikere har mere grænseløst arbejde end andre

Akademikere har mere grænseløst arbejde og højere kvantitative krav, hvis man sammenligner dem med øvrige lønmodtagergrupper, skriver Akademikerne i undersøgelsen.

Tre fjerdedele af respondenterne mener således, at det er nødvendigt at holde et konstant højt arbejdstempo. 82 procent har altid, ofte eller sommetider tidsfrister, der er svært at overholde.

Der er blandt mange akademikere en usund tradition for, at de presser sig selv for meget og arbejder over i længere perioder.

”Mange akademikere finder deres job meningsfyldt. Derfor har de det okay med at arbejde over og få mange arbejdsopgaver. Det hører med til, at man udfører et meningsfuldt arbejde. Men det er et problem, hvis det sker over en længere periode, fordi det kan resultere i, at medarbejderne brænder ud”, siger han.