Genåbningen af Danmark: Kulturen står igen bagerst i køen

Kultur- og oplevelsesindustrien var den første, der blev ramt af coronakrisen, men den sidste, der fik hjælp. Nu er den også blandt de sidste, der får lov til at åbne igen.

Ikke overraskende føler kultursektoren sig endnu en gang svigtet af regeringen, når kulturinstitutionerne tidligst får lov til at genåbne i juni måned efter at have være lukket ned siden 11. marts. Det påpeger en af landets førende kulturpolitiske eksperter, Lasse Marker, der er forfatter og tidligere ekstern lektor i Art Management ved Københavns Universitet og arbejder med politisk indflydelse og strategisk kommunikation.

”I det lys kan jeg godt forstå, at landets kulturinstitutioner føler sig svigtet af regeringen igen. For hvordan kan man åbne for eksempel storcentre for tusindvis gæster, men ikke et museum, hvor man rimelig kontrolleret - og formentlig i langt højere grad end i et storcenter - kan kontrollere, hvordan gæsterne bevæger sig rundt”, siger Lasse Marker.

Han har talt med flere teater- og museumschefer, der siger, at de kan genåbne for gæster og styre besøgene ret kontrolleret som ved boarding på et fly.

”Man kan kontrollere, at der holdes afstand, man kan sørge for at folk ikke rører ved noget, og hvor lang tid et besøg skal vare. Så isoleret set har kulturinstitutionerne en forståelse af, at de kan åbne forsvarligt og er derfor også frustreret over, at de ikke må endnu”, siger Lasse Marker.

Stor utilfredshed med genåbningsplan

Torsdag præsenterede statsminister Mette Frederiksen (S) de nye planer for genåbningen af Danmark, som siden 11. marts i høj grad har været lukket ned på grund af coronapandemien.

Mens erhverv som storcentre og cafeer og restauranter kan åbne i fase to, der træder i kraft 11. maj og 18. maj, så må landets museer, teatre, biografer og zoologiske haver vente til fase tre den 8. juni.

Det har skabt stor utilfredshed blandt en række kulturinstitutioner. Blandt andet truede Kunstmuseet Aros i Aarhus og Københavns Zoo før weekenden med at åbne tidligere alligevel.

”I min optik er det symbolpolitik at lade museerne komme i sidste række, og jeg synes det er vigtigt at sige fra. Derfor har jeg mest af alt lyst til at sige "vi åbner", og så må vi tage konsekvensen derefter”, udtalte Aros’ drektør Erlend Høyersten til Aarhus Stiftstidende fredag, dagen efter regeringens præsentation af genåbningen.

Både Aros og Københavns Zoo måtte dog trække i land igen, da justitsminister Nick Hækkerup (S) lørdag slog fast, at regeringen vil indføre et decideret forbud mod genåbning for de aktiviteter, der ikke er omfattet af genåbningens fase 2. 

”De nye regler betyder på den ene side, at en del aktiviteter, som hidtil har været forbudt, vil blive tilladt. Samtidig vil de nye regler betyde, at de aktiviteter, som et samlet Folketing har besluttet ikke skal åbne i denne omgang, som udgangspunkt vil blive omfattet af et egentligt forbud. Og de forbud, der kommer til at gælde, vil blive håndhævet af politiet", skrev Nick Hækkerup i en mail til DR.

Ifølge DR vil overtrædelse af forbuddet med åbning koste op til 150.000 i bøde, og politiet vil få mulighed for at lukke virksomheden.

Kulturen må vige for kommercielle interesser

Kritikken af regeringens genåbningsplaner er for ”let købt”, fordi det er uforsvarligt at genåbne alt på en gang, mener statsministeren. Regeringen har valgt at åbne for de steder, der giver størst samfundsøkonomisk afkast og samtidig er sundhedsfagligt forsvarligt, fortalte hun søndag til TV2 skriver Berlingske.

”Når storcentre får lov at åbne i morgen, så er det, fordi mange mennesker er beskæftiget i landets storcentre”, udtalte Mette Frederiksen.

Med den udmelding ser man tydeligt, at regeringen vægter kommercielle interesser. Forbrugersamfundet er vigtigere end kulturlivet, fortæller Lasse Marker:

"Og det kan man godt forstå, at mange i kulturlivet er frustreret over”.

Han er imidlertid ikke overrasket over prioriteringen. Det skyldes ikke mindst, at kommunikationen fra kulturminister Joy Mogensen (S) endnu engang har været vag.

”Den samlede åbningsplan, som alle folketingets partier er enige om, viser en kulturminister, som er meget loyal overfor sin egen regering, og som udadtil slet ikke kæmper for kulturlivet og genåbningen af kulturinstitutionerne”, siger Lasse Marker.

Skuffelse på skuffelse

Forventningerne til Joy Mogensen som landets første socialdemokratiske kulturminister i 25 år var ellers store, da hun tiltrådte, fordi kulturlivet i årevis har efterlyst, at Socialdemokratiet prioriterer kulturområdet.

Men siden regeringsskiftet sidste år har det været skuffelse på skuffelse, forklarer Lasse Marker. 

Det startede under valgkampen. Her havde daværende kulturordfører Mogens Jensen lavet et kulturkritisk valgprogram, som endte i skuffen og derfor slet ikke blev uddelt, formentlig fordi kulturpolitik ikke skulle udgøre et vigtigt element mod Mette Frederiksen og Socialdemokratiets vej ind i statsministeriet. Da Joy Mogensen tiltrådte som kulturminister, gik der hele 11 uger, før hun lavede sit første store tiltrædelsesinterview.

”Allerede der kom kulturområdet på bagkant. Det blev fulgt op af, at Joy i første omgang ikke ville love afskaffelse af det forhadte omprioriteringsbidrag. Det skete først under pres fra støttepartierne. Og så kom coronakrisen, hvor hun startede med at sige, at kulturlivet ikke havde brug for særlige hjælpepakker, og at det var upassende at tale kultur under viruskrisen. Det måtte andre partier igen presse på for at få igennem. Og nu må kulturlivet i genåbningen igen se sig fravalgt til fordel for de liberale erhverv”, siger Lasse Marker. 

Regeringen har ifølge Lasse Marker været meget påpasselig med, hvad den har lovet undervejs, når det gælder genåbningen af Danmark. Derfor siger regeringen nok heller ikke, at kulturinstitutionerne kan åbne den 8. juni, hvis det ikke kommer til at ske.

”Nu er spørgsmålet, hvordan det kommer til at ske. Kravet om en meters afstand gør det i hvert fald nemmere at gennemføre åbningen, og det er trods alt bedre, end hvad det potentielt kunne være”, siger Lasse Marker.

Brug for flere hjælpepakker

Akvariet Den Blå Planet på Amager er heller ikke en del af fase to i genåbningen af Danmark. Og det kan ifølge akvariets direktør Jon Diderichsen få fatale konsekvenser for både dyrene og akvariets muligheder for at overleve.

”Vi står over for en katastrofe, for 60 procent af vores indtægter kommer fra turister i netop de her måneder. Vi lever af vores gæster, så når vi ikke må åbne før juni, og vi ikke får besøg af de mange turister, slipper pengene op i september”, siger han til DR.

Akvariet startede fredag den 8. maj en indsamling og havde allerede mandag modtaget 1,7 millioner kroner i donationer, der skal dække mad og udgifter til dyr. Men der er brug for langt mere.

Den Blå Planet får et statstilskud på 10 procent, og hele beløbet bruges på at betale faste udgifter. Penge til de øvrige udgifter skal hentes ind på entreindtægter.

Selvom Den Blå Planet er omfattet af flere hjælpepakker, har akvariet flere store udgifter, for eksempel til fuld løn til de omkring 20 ansatte, der passer dyrene samt til foder og medicin. Ansøgningen om lønkompensation blev afsendt den 3. april, men akvariet har endnu ikke hørt noget.

”Selv om vi måske kommer i gang 8. juni, er vi helt afhængige af, at der kommer en turisthjælpepakke, fordi vi mangler entreindtægter”, siger direktøren.

Og netop flere hjælpepakker er der brug for – både til kulturlivet og til erhvervslivet generelt, påpeger Lasse Marker.

”Selvom mange virksomheder og kulturinstitutioner åbner nu og frem til den 8. juni, så står mange institutioner og erhvervsvirksomheder og mangler store indtægter. For de har stadig 100 procent udgifter, men mange meget lavere end 50 procent indtægter, og ingen ved, hvordan forbrugere og gæster reelt vil handle de kommende måneder, men formentlig ikke i nærheden af, hvordan de gjorde det inden krisen. Der altså stadig brug for hjælpepakker fremadrettet, fordi krisen vil vare resten af året og formentlig langt ind i 2021”.