Forsker: Coronavirussen bør betyde farvel til storrumskontoret

Coronavirus har gode muligheder for at sprede sig i åbne kontorlandskaber, hvor ansatte sidder sammen i længere tid ad gangen. Det viser en ny undersøgelse af, hvordan covid-19 bredte sig blandt beboere og ansatte på kontorer i en 19 etager høj bygning i Seoul i Sydkorea, skriver Berlingske.

Undersøgelsen er foretaget af forskere fra de sydkoreanske sundhedsmyndigheder og offentliggjort i det amerikanske fagtidsskrift Emerging Infectious Diseases.

At coronavirussen trives på storrumskontorer kan være det, som får en mangeårig trend mod flere og flere storrumskontorer til at falde. Og godt for det, for der er meget få fordele - hvis overhovedet nogen - ved de åbne kontorlandskaber, siger lektor Tobias Otterbring fra Institut for Virksomhedsledelse på Aarhus Universitet.

Han stod i 2018 i spidsen for et forskningsprojekt, som viste, at arbejde i storrumskontor er forbundet med en række negative effekter for både medarbejdere og virksomhed.

”Jeg har ikke læst den videnskabelige artikel, der ligger til grund for den konklusion. Men jeg kan sige, at det er langt fra første studie, som viser, at der er øget risiko for sygdomme og sygedage blandt personer, som arbejder på storrumskontor, sammenlignet med personer, der arbejder på enekontor. Og det er både på den korte og den lange bane”, siger Tobias Otterbring.

Tendensen er flere storrumskontorer

I det sydkoreanske studie bliver det i detaljer beskrevet, hvordan covid-19 hurtigt kan sprede sig blandt de ansatte.

Den 8. marts 2020 blev der konstateret coronavirus i "Bygning X" i den sydkoreanske hovedstad. Efterfølgende testede man 1.143 personer med gang i alle bygningens 19 etager. Af disse var 97 prøver positive, hvilket svarer til 8,5 procent af de testede. Hele 94 af de 97 smittede arbejdede på 11. etage i et callcenter med 216 medarbejdere. Det svarer til, at 43,5 procent af de ansatte på denne etage var smittede.

Det ”tyder på, at længden af interaktion (eller kontakt) sandsynligvis var den drivende faktor for yderligere spredning af SARS-CoV-2”, konkluderer artiklen.

Tobias Otterbrings studie fra 2018 viste desuden, at samarbejdet med kolleger i stigende grad bliver værre, desto flere man er samlet på et storrumskontor. Personer, som arbejder i storrumskontorer, føler sig også i langt højere grad dårligere tilpas og mindre glade for sit arbejde end personer på enekontor.

”Nu viser endnu et studie negative aspekter ved storrumskontorer, og det har forskningen faktisk påvist i årtier. Alligevel er tendensen i antallet af storrumskontorer øget, også i Skandinavien. Men før eller siden må organisationer og virksomheder nok indse, at der ikke er mange generelle fordele med storrumskontorer. Måske coronavirussen kan vende den trend én gang for alle”, siger Tobias Otterbring.

Flere forklaringer til negative følger af storrumskontorer

Der er flere årsager til, at personer i storrumskontorer i gennemsnit er både mindre produktive og har dårligere trivsel og flere sygedage.

"Vedrørende sygedage er den mest rimelige forklaring nok, at når flere mennesker er samlet på et stort areal med mindre plads til den enkelte, så øges risikoen for eksponering af virus, for eksempel ved berøring og spyt fra nys og hoste", forklarer Tobias Otterbring.

Der er mindst to andre forklaringer på de negative effekter.

”Mange studier viser, at der i storrumslokaler generelt er et højere lydniveau. Og med højere volumen følger ofte en mængde fysiske og psykologiske faktorer som øget stress, og langvarig stress kan lede til en række sundhedsproblemer”, siger Tobias Otterbring.

”I storrumskontorer kan man også føle et tab af autonomi. Man føler sig typisk mere overvåget af sin chef, end hvis man kan lukke døren til sit eget kontor”, siger han.

Produktivitet og velfærd hos den enkelte falder

Men hvis der er så mange negative følger ved storrumskontorer, hvorfor har trenden så været, at der stadig bliver flere af dem?

”Ja, det er et rigtig godt spørgsmål. Ræsonnementet er nok, at man kan spare penge ved at presse flere mennesker ind på et samlet areal. Dog stiger man sig ofte blind på cifre i stedet for at fokusere på, hvordan folk faktisk har det, og hvor produktive de er. Forskningen viser, at både produktiviteten og velfærden hos den enkelte falder på storrumskontorer sammenlignet med folk på små- eller enekontorer”, siger Tobias Otterbring.

Et andet ræsonnement lyder, at kommunikation og samarbejde skulle blive bedre på storrumskontorer. Men flere studier viser, at det faktisk ofte går lige modsat.

”Kommunikationsmønstrene ændrer sig blandt personer på storrumskontorer, så de ofte har brug for at isolere sig arbejdsmæssigt og socialt, hvor man for eksempel sender flere mails til hinanden i stedet for at mødes face to face. Og det er jo en smule paradoksalt”, siger han.