Pas på privatlivet: "Videomøder kan tangere overvågning"

Når du afholder videomøder hjemmefra, lukker du andre ind i private hjem. Så hvad gør du, hvis du gerne vil holde privatliv og arbejdsliv adskilt?

Sådan spørger Birgitte Glifberg, der er selvstændig arbejdsmiljørådgiver og ledelseskonsulent. Hun kalder det en svær balancegang.

”Videomøderne giver os ikke mulighed for at vise den del af vores privatliv, vi selv er komfortable med. Lederen og medarbejderens arbejde kan være på spil, hvis de fortæller, at de ikke vil være en del af videomøderne uden mulighed for sløring af hjemmet, fordi de foretrækker at holde arbejde og privatliv adskilt. Som leder og medarbejder kan du som udgangspunkt ikke sige nej til at deltage i et obligatorisk videomøde”, siger hun.

”Hvis der sidder en medarbejder, der ikke har lyst til at dele sit privatliv med sine kolleger i så stort et omfang, som det sker til videomøderne, kan det få betydning for medarbejderens trivsel. Medarbejderen kan måske begynde at tænke over, om vedkommende ryger ud i kulden hos kollegerne, eller kommer til at stå på kanten af gruppen, fordi medarbejderen gerne vil tage forbehold for, hvor meget personen vil vise af sit privatliv”.

Ledelsen og de ansatte på arbejdspladsen bliver derfor nødt til at diskutere de etiske aspekter, der følger med, når digitale mødetjenester som Zoom, Adobe Connect og Microsoft Teams bliver implementeret i organisationen, mener Birgittte Glifberg.

”Spørgsmålet er, om vi har haft tid nok til at overveje under coronakrisen, hvad det kan have af konsekvenser for lederens og medarbejderens trivsel og arbejdsmiljø, når de skal benytte forskellige online mødetjenester”, siger hun.

Chefens syn bliver påvirket

Det er ikke ligegyldigt, hvordan du som medarbejder fremstiller dig selv på videomøder, siger Birgitte Glifberg. Chefens eller kollegaers syn vil blive påvirket af, hvad vedkommende ser på dit kamera, når du er til møde.

”Hvis chefen kan se, at der er rodet i medarbejderens lejlighed, kan det have indirekte betydning for chefens opfattelse af en, hvis det for eksempel går dårligt på arbejdspladsen. Særligt hvis chefen ikke er bevidst om egen påvirkelighed”, siger hun.

Når Birgitte Glifberg selv er med i videomøder, slører hun sin baggrund, hvis det er muligt. Det er ikke, fordi hun har noget imod at dele ud af sig selv til andre. Det er en principsag, forklarer hun.

”Jeg vil gerne værne om mit privatliv, når jeg holder møder med kunder eller samarbejdspartnere. Det er vigtigt for mig, at mødet forbliver af faglig karakter, frem for at fokus er på det, som er i baggrunden”, siger Birgitte Glifberg.

Støj i baggrunden kan være billeder eller ting på væggene. Det påvirker vores koncentration under mødet, fortæller hun.  

”Vi bør arbejde på at skabe et sundt arbejdsmiljø og være opmærksom på mængden af informationer under mødet, blandt andet de visuelle informationer”.

Repræsentanterne og ledelsens ansvar

Både arbejdsmiljørepræsentanter, tillidsrepræsentanter og ledelsen bør sammen med medarbejderne drøfte retningslinjer for brugen af digitale mødetjenester og årsagen til at bruge dem.

”Der bør etableres nogle retningslinjer i virksomheden, der bestemmer, hvordan man gennemfører digitale møder. Når retningslinjerne udarbejdes, kan der stilles spørgsmål til, om det er i orden, at man eksempelvis slører baggrunden eller ikke ønsker at deltage med video i eget hjem”, siger hun.

Det er vigtigt at tage en grundig snak, fordi de digitale videomøder kan tangere til overvågning, uden at vi er bevidste om det, mener Birgitte Glifberg.

”Droner må ikke bare flyve hen foran vores hjem, fordi der ikke skal være adgang til privatlivet. Til gengæld må onlinetjenester gerne få direkte adgang til privatlivet, hvis det sker igennem et videomøde i arbejdstiden, som er obligatorisk at deltage i”, siger hun.

”Det bliver svært for arbejdspladsen at sætte en grænse for, hvad der er i orden, og hvad der ikke er i orden. Det handler om kultur og arbejdsmiljø. Det er vigtigt, at arbejdspladserne formår at have en god dialog om emnet og sætte en grænse for, hvor meget af privatlivet, man er nødt til at give for at være en skattet medarbejder eller leder, der løser kerneopgaven bedst muligt”·