Se opgørelsen: Her bruger det offentlige konsulenter

Størstedelen af de offentlige konsulentudgifter går til IT, byggeteknisk rådgivning, sundhed samt andre områder, hvor der er brug for at hente eksperter ind i en midlertidig periode. Det viser en analyse fra Dansk Magisterforening baseret på tal fra Folketinget og Kommunernes Landsforening.

DM’s analyse flugter med den viden, man ellers har om det offentliges brug af konsulenter, vurderer Peter Bjerre Mortensen, der er professor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet, hvor han forsker i bl.a. offentlig forvaltning og budgettering.

Det spørgsmål, der imidlertid stadig er usikkerhed omkring, er værdien af konsulentarbejdet, mener han.

”Kort sagt ved vi ikke ret meget om, hvad vi får ud af at bruge konsulenter i det offentlige”, siger Peter Bjerre Mortensen.

”På den ene side kan godt være hensigtsmæssigt for budgettet på kort sigt, fordi man kan fyre de fastansatte og så hyre folk ind, når opgaverne kommer, og der er luft i økonomien. Men ulempen er, at man mister kompetencer, som man ikke umiddelbart kan vinde tilbage igen. Organisationens egen kapacitet og hukommelse bliver formindsket”, siger han.

”Det betyder også, at det flere steder i dag er konsulenter, der har mange af de spændende opgaver, mens driften ligger hos de fastansatte. Det gør det ikke nemmere at rekruttere de klogeste hoveder, hvis alt det interessante arbejde bliver lagt ud af huset. Traditionelt har det offentlige ikke kunnet konkurrere på lønnen, men til gengæld på indholdet af arbejdet. Det bliver truet, hvis man lægger det hele ud”.

Et af problemerne er, at det bliver svært at styre konsulenterne, hvis det offentlige ikke selv har ekspertisen.

”En af udfordringerne ved en omfattende brug af konsulenter er, at det kræver, at du et vist grundniveau af kompetence i organisationen. Der skal være nogen, som kan gennemskue, hvad du får for pengene og til hvilken pris”, siger han.

Peter Bjerre Mortensen og kollegaen Jørgen Grønnegård Christensen har selv undersøgt skatteforvaltningens brug af konsulenter i bogen Overmod og Afmagt, der afdækker en række skattereformer, der var en ”uheldig cocktail af embedsmænds overmod og politikernes afmagt, der førte til SKATs storhed og fald”, som det lyder på bogens bagside.

”Der kunne vi se, at der i stor stil har været konsulenter inde over reformerne for at rådgive om stort og småt. Og vi konstaterede, at det var svært at dokumentere, at man fik det ud af det, som man ellers tit siger, konsulenter kommer med: Nemlig specialviden og management-eksperter”, siger han.

”Frem for specialiseret viden var konsulenterne i høj grad kommet med det, der ligner skabelonløsninger baseret på amerikanske modeller. Ikke noget, der så ud til at være særligt fagligt begrundet eller tilpasset den danske skatteforvaltning. For eksempel blev der ikke taget højde til sådan noget som retssikkerhed”.

Derfor er Peter Bjerre Mortensen også grundlæggende skeptisk over for den stigende brug af konsulenter i staten, forklarer han.

”Brugen af konsulenter har ikke været gennemtænkt. Jeg siger ikke, det generelt er skidt at bruge konsulenter, men jeg savner en gennemarbejdet strategi, hvor man tænker ind, hvad balancen mellem in house-kapacitet og eksterne konsulenter skal være”.

Han finder ikke regeringens udmelding om, at der skal spares tre milliarder kroner på konsulenter, overbevisende.

”Den udmelding er en ærgerlig måde at gribe det an på, for det er ikke mit indtryk, at man har en plan for, hvordan det skal gøres, og så er der en risiko for, at det kommer til at koste dyrt i sidste ende. Konsulenter laver utroligt mange opgaver efterhånden, og det er ikke noget, man kan fjerne fra den ene dag til den anden”, siger han.