Formand: Husk at give plads til kvaliteten, når pædagoguddannelse skal evalueres

I fremtiden skal Danmark have ’pædagoger i verdensklasse’, skrev Uddannelses- og Forskningsministeriet torsdag i en pressemeddelelse.

Regeringen har derfor nu igangsat en evalueringsproces for pædagoguddannelsen, hvor det skal undersøges, hvordan der kommer endnu højere kvalitet i uddannelsen.

Planerne glæder formand for professionshøjskolerne i DM, Tommy Dalegaard Madsen, men hvis det skal lykkes at ændre pædagoguddannelse til det bedre, er det vigtigt, at der ikke kun kigges på studieintensitet og frafald, men også andre mere grundlæggende spørgsmål.   

”Fra et underviserperspektiv kunne jeg ønske, at de mere kvalitative parametre kunne få plads. Her tænker jeg for eksempel på uddannelsens betingelser, relationsarbejdet mellem underviser og studerende, didaktikken og alt det, vi putter i uddannelserne”, skriver Tommy Dalegaard Madsen i et debatindlæg.

Han nævner også, at evalueringen er en kærkommen lejlighed til at se på det kludetæppe af politiske interesser, som den nuværende pædagoguddannelse er blevet til.

”Et kludetæppe, der resulterede i, at fag blev afskaffet til fordel for moduler, at progressionen måtte vige pladsen til fordel for fleksibilitet, og at tæt samarbejde og besøg hos praktikstederne blev afløst af skypesamtaler”, skriver han.

Et ambitiøst evalueringsprogram

I første omgang har uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) i går torsdag afholdt det første møde om evalueringen med alle de centrale organisationer, der har at gøre med pædagoguddannelsen i hverdagen.

Efterfølgende skal evalueringsprogrammet iværksættes, oplyser Uddannelses- og Forskningsministeriet i pressemeddelelsen. Her vil både undervisere, elever og fagorganisationer bliver hørt, forklarer ministeren.

”For at vi sætter ind de rigtige steder og ikke ødelægger de ting, der i dag fungerer, skal vi have solid grund under fødderne. Det kræver ny viden. Og det kræver, at vi lytter til alle dem, der uddanner og beskæftiger landets mange tusinde pædagoger. Derfor kommer vi til at involvere de studerende, uddannelsesinstitutionerne, de offentlige arbejdsgivere, de faglige organisationer og mange andre”, siger Ane Halsboe-Jørgensen i pressemeddelelsen.

Tommy Dalegaard Madsen er enig i, at det er afgørende for evalueringsarbejdet at de mange aktører involveres.

”Det er afgørende, hvis man skal i mål med sine politiske ambitioner om en styrket pædagogisk profession, at studerende, undervisere, arbejdsgivere og de relevante fagforeninger nu inddrages i det videre arbejde med evalueringen. Vi må stå sammen om at styrke uddannelsen og gøre det endnu mere attraktivt at søge ind på pædagoguddannelsen”, skriver han.

Et forfejlet forsøg

I et debatindlæg i Altinget i maj skrev ni undervisere fra landets pædagoguddannelser netop, at de gerne vil inddrages i den kommende evaluering.

Det skete nemlig ikke, da man sidst i 2014 reformerede hele pædagoguddannelsen netop for at få højere faglighed og kvalitet.

”Sidst uddannelsen blev evalueret, var man eksempelvis optaget af, om uddannelsen levede op til de seneste reformambitioner om højere faglighed. Men man gjorde sig ikke de store anstrengelser for at begrebssætte og definere, hvad høj faglighed vil sige i en pædagoguddannelsessammenhæng”, skrev lektor ved VIA UC, Niels Jakob Pasgaard på vegne af flere.

Flere undersøgelser fra blandt andre Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har da også afsløret problemer med lav studieintensitet, manglende studiekompetencer og at uddannelsen sjældent lever op til de studerendes forventninger.

I Politiken forklarer ministeren, at reformeringen af pædagoguddannelsen i 2014 formentlig ikke blev en succes, eftersom omprioriteringsbidraget blev rullet ud nærmest samtidigt med den nye uddannelse.

”Hvis det er rigtigt, at opgaver ikke bliver læst, vil jeg tro, det har noget med ressourcer at gøre. Hvilket også var derfor, jeg netop som noget af det første sendte flere ressourcer. For selvfølgelig kan man noget med penge. Men der er også noget andet på spil", siger uddannelses- og forskningsministeren”, siger Ane Halsboe-Jørgensen til Politiken.

Uddannelses- og Forskningsministeriet oplyser, at det nye evalueringsprogram løber frem til næste forår og tager udgangspunkt i de fire temaer:

1. Videngrundlag, fagligt niveau og faglige forudsætninger
2. Praktikdelen af uddannelsen
3. Læringskultur og studiemiljø
4. Aktuelle og fremtidige kompetencer.