Næsten ingen bruger erhvervsministerens garantiordning. Alligevel er han godt tilfreds

Den 23. marts åbnede regeringen for en garantiordning, som skal hjælpe landets små virksomheder gennem coronakrisen.

Med ordningen til 25 milliarder kroner hæfter staten for 70 procent af lånet, mens bankerne udlåner de resterende 30 procent til virksomhederne. Men bare 160 virksomheder er per 8. juni blevet godkendt til at få del i garantiordningen. Det viser en aktindsigt, som Magisterbladet har fået i Vækstfonden, der administrerer garantiordningen for Erhvervsministeriet.

Selvom bare en brøkdel af landets 300.000 små virksomheder har gjort brug af garantiordningen på knap tre måneder, er erhvervsministeren tilfreds med bankernes indsats.

”Jeg følger udviklingen tæt, for det er vigtigt, at bankerne tilbyder lån til sunde virksomheder, så de kan komme igennem krisen. Ifølge Finans Danmark er 97 procent af de færdigbehandlede ansøgninger hos de største banker blevet godkendt, så der er intet, der tyder på, at de store banker står i vejen for at låne penge ud”, siger erhvervsminister Simon Kollerup (S) til Magisterbladet.

Ministeren henviser her til, at den seneste opgørelse fra Finans Danmark viser, at 5250 små virksomheder per 11. juni fået økonomisk hjælp af bankerne under coronakrisen. Det svarer ifølge Finans Danmark til, at 97 procent er blevet godkendt.

Selvom ministeren med baggrund i Finans Danmarks opgørelse mener, at ”tusindvis af små virksomheder har fået hjælp", så er der altså meget få virksomheder, der gør brug af den garantiordning, som regeringen har etableret og afsat 25 milliarder kroner til.  

Bare 220 små virksomheder har per 8. juni har søgt om at få del i ordningen. 160 virksomheder har fået et ja, og 14 virksomheder afventer svar.

Der er udbetalt midler svarende til 723 millioner kroner, hvilket svarer til knap tre procent af de midler, der er afsat i garantiordningen.  

”Det vigtige er jo ikke, hvor hjælpen kommer fra, men at den er der. Desuden skal vi huske på, at det ikke kan udelukkes, at der kan komme mere træk på låneordningerne i takt med, at kompensationsordningerne udfases”, siger Simon Kollerup.

"Det er skammeligt"

Tilbage i april måned var erhvervsministerens tone over for bankerne dog langt skarpere. Her udtalte Simon Kollerup, at ”det er skammeligt”, at landets store banker ikke lånte flere penge ud til små og mellemstore virksomheder.

”Vi har brug for, at de kommer ud på den anden side med virksomheden i behold. I den forstand er det skammeligt at høre, at så mange virksomheder har problemer med at få hjælp nede i banken”, udtalte Simon Kollerup (S) til DR den 4. april.

Det skete i forbindelse med, at de små og mellemstore virksomheders brancheforeninger SMVdanmark og Foreningen for Danske Soloselvstændige kunne fortælle, at rigtig mange virksomheder blev efterladt på perronen helt uden hjælp og om eksempler på virksomheder, der fik tilbud kassekredit med en rentesats på over 18 procent. 

At erhvervsministeren i april måned var stærkt kritisk over for bankernes rolle under coronakrisen, mens han nu er langt mere positivt, giver et billede af, at det virker som om, der er slinger i kommunikationen fra erhvervsministeren. Det mener Jakob Brandt, som vicedirektør i SMVdanmark, der repræsenterer mere end 18.000 små virksomheder.

”Ministeren ønsker nok ikke at erkende, at hans garantimodel ikke er supergod, fordi bankerne grundlæggende ikke understøtter det segment, som har brug for hjælpen. Det handler nok om, at alt, hvad der kommer fra ministeriet, skal stå i et positivt lys”, siger Jakob Brandt.

”Nogle gange laver man nogle initiativer, som fejler. Regeringen har jo nu løftet den statslige garanti i ordningen fra 70 til 80 procent, så bankerne skal hæfte for en mindre del af lånet. På den måde håber man nok, at bankerne vil starte med at bruge garantiordningen”, siger Jakob Brandt. 

Rigtig mange kan ikke få hjælp

Han forklarer, at garantiordningen egentlig er velfungerende nok – men at den er det for den del af erhvervslivet, som allerede er velkonsolideret.

”For dem virker ordningen, men dem vil bankerne jo allerede på forhånd gerne låne penge ud til. Ordningen har stået som en mulighed, men er ikke blevet brugt, fordi der stadig er rigtig mange små virksomheder, som har brug for hjælp, men ikke kan få den, fordi bankerne ikke vil godkende dem et lån i denne ordning”, siger Jakob Brandt.

Han roser derimod regeringen for at komme med initiativer som rentefri udbetaling af moms og lønsum, som er meget mere attraktivt for virksomhederne end at skulle låne penge i banken til 6-7 procents rente. Desuden har regeringen udskudt datoen for tilbagebetalingen i skat. Når hjælpepakkerne udfases, står kun ordninger som denne tilbage, og så tror han, at flere kommer til at benytte sig af den.

”Skal man rose ordningen, så er det blandt andet for, at virksomhederne ikke skal hæfte personligt i fx privat ejendom for et lån, men at det i stedet er en mulighed, hvor staten går ind og holder hånden på kogepladen. Derfor synes bankerne nok også, det er mere interessant for dem at låne penge ud i andre ordninger, hvor de ikke selv står med et potentielt tab”.

Mange er presset på likviditeten

Erhvervsminister Simon Kollerup forklarer, at formålet med garantiordningen til små virksomheder er at sørge for, at de virksomheder, der har brug for lån, kan få det.

 ”Der er mange virksomheder, der har været presset på likviditeten, fordi kunder eller ordrer udebliver, mens regningerne stadig skal betales. Det vigtige for regeringen har været at træde til og holde hånden under lønmodtagere og virksomheder, så de kommer gennem coronakrisen med så få skrammer som muligt”, siger Simon Kollerup.

”Derfor har vi lavet hjælpepakker og garantier for op mod 400 mia. kroner sammen med Folketingets partier og arbejdsmarkedets parter. Det er der titusindvis af virksomheder, der har gjort brug af”, siger erhvervsministeren.