Krogerup Højskoles genåbning: Vi insisterer på liv og refleksion

De studerende bliver mødt med et velkommen hjem-skilt formet som et hjerte. Ved siden af skiltet står der et bord, som fungerer som tjek ind-station for eleverne, der vender tilbage til højskolen efter coronanedlukningen.

Jeg møder forstander på Krogerup Højskole Rasmus Meyer i et stort grønt område ved et bordbænke-sæt i højskolens baghave. I baghaven kan man også se de to opsatte telte, som skal fungere som samlingssted. Teltene er hvide og ligner de coronatesttelte, som man kan finde rundtomkring i landet.

Eleverne har mistet mere end to måneder af deres højskoleophold. Højskolerne var oprindeligt en del af fase tre af genåbningen og skulle åbne den 8. juni.

Regeringen besluttede dog at genåbne højskolerne fra den 27. maj i stedet som en del af den udvidede fase to. Det betyder, at de har godt fire uger tilbage på højskolen.

Rasmus Meyer håber på, at eleverne på højskolen kan vende oplevelsen til noget positivt.

“Jeg tror og håber, at de kommer til at opleve en større taknemmelighed for alt det, vi før tog for givet”, siger han.

Akademikerbladet var med, da Krogerup Højskole genåbnede efter den to måneder lange coronanedlukning:

Ingen kys og kram

Den konstante summen på velkomstpladsen bliver højere og højere. Store blå Ikea-poser er fyldt med tøj og ting, som eleverne løbende bærer ned på deres værelser. Pludselig lyder et smæk fra en bildør, og blikket rettes mod parkeringspladsen.

En ung kvinde i mørkeblå t-shirt, træningsbukser og sorte Nike-sko sætter i spurt mod bilen.

“Velkommen hjem”, lyder det, da hun krammer den netop ankomne elev.

“Det er helt uvirkeligt. Jeg er bange for, at der er nogle, der vækker mig, og jeg så vågner op på mit værelse derhjemme”, svarer hendes veninde.

På Krogerup Højskole har de grupper, som de kalder familier. En familie består af ca. otte personer, som er de eneste, man må have fysisk kontakt med, for at undgå smittespredning. Det er også inden for familiegrupperne, man deler toilet og bad. Alle, der ikke er en del af ens familiegruppe, får et lille spark fod mod fod, når man hilser.

Rasmus Meyer forventer, at eleverne får svært ved at overholde kravet om afstand. Det er forventeligt, når man går på en højskole, fortæller han.

“Jeg håber og tror, at de får svært ved at følge det. Det skal forstås på den måde, at der ligger en sund livsenergi i at kramme og kysse hinanden, og det ville være mere alarmerende, hvis man kunne sige til mere end 100 unge mennesker, at de nu skulle gå på række og i takt”, siger han.

Men han oplever, at folk er klar til at betale en pris for at få den sidste del af opholdet på højskolen.

“De er klar over, at højskolen kan lukke, lige så hurtigt som den er åbnet, hvis de ikke overholder retningslinjerne. Den skal ikke åbne for enhver pris”, siger han.

Hjælpepakkerne har betydet, at Krogerup Højskole havde et økonomisk fundament at vende tilbage til, fortæller Rasmus Meyer.

“Det er rørende at se, at det ikke kun er virksomheder, der bliver prioriteret af regeringen i forbindelse med coronakrisen. Regeringen har vist, at den anser højskoler som en vigtig del af dansk kulturliv, da den valgte at gøre os til en del af hjælpepakkerne”, siger han.

Kæmpede for at komme tilbage

Flere elever fra højskolen har kæmpet for, at eleverne kunne vende tilbage fysisk, i “Højskolernes Opråb”. Det er en onlinebevægelse på tværs af højskolerne. En af de aktive var Anton Bloch. Han er elev på Krogerup Højskole, hvor han læser journalistik.

“Vi syntes ikke, at det gav mening, at efterskolerne – som ifølge SSI havde større smitterisiko end højskolerne – fik lov til at åbne, når højskolerne ikke gjorde”, siger han.

Anton Bloch mener, at højskolerne giver noget helt specielt til de unge i samfundet.

“Højskolerne går imod det præstationssamfund, som er blevet lagt ned over os. Det har handlet om fra politikernes side, hvordan de unge kunne komme hurtigst igennem systemet og ud på arbejdsmarkedet. Her får man lov til blive klogere uden tanker på et karaktergennemsnit, der skal opretholdes”, siger han.

Du kom med alt det, der var dig

“Coronaen mindede os om, hvad man let glemmer; at livet er skrøbeligt. Mennesker dør, mørket findes, pandemier lukker samfund”. Sådan lyder ordene fra forstanderens tale, da han skal byde eleverne velkommen hjem ved velkomstceremonien.

De mere end 100 elever sidder nu i teltet med en meters afstand. Teltet og spritdispenserne er nye, men Højskolesangbogen er den samme.

De begynder at synge: “Du kom med alt det, der var dig…”. Ved sidste vers slår det knæk for en af eleverne.

Hun kan ikke holde tårerne tilbage. Det er Ida Skibsted Cramer. Hun bliver aet på armen af sin sidekvinde.

”Der er nogle følelser forbundet med den sang. Det var den sang, vi sang, inden vi forlod højskolen”, indleder hun.

“Man har i løbet af nedlukningen været i kontakt med nogle sider af sig selv, som man ikke har været før. Jeg har selv haft en klump i halsen under store dele af nedlukningen, hvor jeg har haft nemt ved at blive bevæget”.

Sangen rammer plet i forhold til nogle af de problemstillinger, som de unge har oplevet under coronakrisen, mener Ida Skibsted Cramer.

”“At livet, det er livet værd, på trods af tvivl og stort besvær”. Jeg synes, de to sætninger er meget livsbekræftende og beskriver den nuværende situation meget godt”, siger hun.

“Jeg synes, at det er noget af det, som højskolerne kan. De insisterer på liv og refleksion over tilværelsen, og det er ekstra vigtigt i situationer som den, vi står i lige nu”.

Unuanceret debat

Ida Skibsted Cramer har tidligere gjort sig bemærket i Politiken, da hun skrev et debatindlæg, hvor hun argumenterede for genåbningen af højskolerne. Hun mener, at diskussionen om højskoleelever og højskolernes genåbning var blevet for unuanceret.

“De fik det til at handle om, at vi var nogle forkælede unge, der ville tilbage til højskolen som en form for et selvrealiseringsprojekt. Højskoler poder os med mod til at deltage i demokratiet og giver de menneskelige værdier en vigtig opmærksomhed. Den form for udvikling har i høj grad sin væsentlighed for samfundet, og derfor er højskoler også noget, man burde prioritere at åbne”, siger hun.

“Vi tager lige en pause på 10 minutter, så vi kan få luftet lidt ud i teltet”, siger forstanderen efter fællessangen.

Alle eleverne går ud af teltet. Nogle ryger. Der bliver igen en høj summen, inden forstanderen kalder dem ind igen. Håndtaget på spritdispenseren bliver trykket ned og hænderne gnedet godt igennem. Noget, eleverne formentlig kommer til at gøre en del de sidste fire uger af deres højskoleophold.

Liv og glade dage til genåbningen på Krogerup Højskole, hvor Akademikerbladet var med til at fejre gensynet: