"Konsulentloftet er værre for branchen end corona"

2020 har ikke ligefrem været konsulenternes år.

Før nytår skar regeringen markant ned på statens brug af konsulenter med finansloven for 2020, senere lagde coronavirussen erhvervslivet ned, og for nyligt blev politikerne så enige om at spare tre milliarder kroner på konsulenter i kommuer og regioner.

Branchen er med andre ord ramt af to økonomiske kriser på samme tid. Hvordan er det at arbejde som konsulent i en sådan situation fyldt med usikkerhed og omskiftelighed? Og hvordan tackler man den udfordring?

"Det er to meget forskellige kriser. Den ene er pludselig, men tilsyneladende også kortvarig. Den anden er langsigtet og med vidtrækkende konsekvenser. Der er ingen tvivl om, at konsulentloftet er langt værre for branchen end coronakrisen”, siger Pernille Bille.

Hun er uddannet retoriker fra KU og senior kommunikationsrådgiver i konsulentvirksomheden Operate, der arbejder med at sætte agendaer og ændre adfærd i udvalgte målgrupper.

Selv fungerer hun for tiden som projektleder for fondsprogrammet Bo Trygt, der skal reducere indbrud og øge trygheden blandt danskerne. Derudover er hun tovholder på en dyrevelfærdskampagne for interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer og arbejder med kommunikation om digitalisering af NemID.

Da nedlukningen var på sit højeste, valgte hun og Operate at sadle om, fortæller Pernille Bille. Kunder satte nye produkter og store kampagner på hold, og konsulenterne fokuserede derfor på de eksisterende relationer og udviklede på det, der var i hus. Med andre ord: Tog bestik af situationen og ændrede kurs.

”Jeg oplever, at konsulentbranchen er god til at gå nye veje og finde de muligheder, der opstår, når tingene forandrer sig. Der er måske nogen, der kommer til at lukke og slukke på grund af krisen, men jeg tror, at de fleste vil klare sig igennem”, siger hun.

I april vurderede Dansk Industri i Børsen, at hver femte rådgivervirksomhed forventer et fald i omsætningen på mellem 31 og 50 pct. i 2020. I dag ser situationen noget mere lys ud, vurderer Pernille Bille.

”Det var et chok, da coronakrisen pludselig ramte. Men det har hurtigt aftaget sig, fordi det har vist sig, at den økonomiske konsekvens ikke har været så markant som frygtet – om end der selvfølgelig er konsekvenser. Vores projekter er primært blevet sat på pause, men ikke aflyst, og vi er så småt tilbage til normalen igen”, siger Pernille Bille.

Langsigtet beslutning for konsekvenser for nyuddannede

Mens coronakrisen i første omgang har vist sig lettere at håndtere end forventet, er det en helt anden sag med regeringens konsulentstop, mener hun. Det er en langsigtet beslutning, der vil have vidtrækkende konsekvenser i mange år ud i fremtiden.

”Set fra min stol er det virkelig ærgerligt at indføre sådan et loft i en tid, hvor der er brug for hjælp til at lave store forandringer i den offentlige sektor – det gælder for eksempel i forhold til grøn omstilling, ligestilling og den ledighed, vi oplever lige nu, hvor konsulenter har været med til føre det frem”, siger Pernille Bille.

Det er Pernille Billes oplevelse, at konsulentloftet endnu ikke for alvor har slået igennem i form af færre ordrer, men at formen for arbejdet har ændret sig.

”Vi har i en vis grad oplevet, at nogle projekter rykker fra det mere strategibårne til det eksekverende. Vi har i en periode faciliteret mange processer og strategier i det offentligt på faglige områder som for eksempel vandmiljø og kemi i kosmetik. Lige nu får vi primært opgaver som kampagner, der har veldefinerede mål og kan leveres hurtigt”, siger Pernille Bille.

Størstedelen af de offentlige konsulentudgifter går til IT, byggeteknisk rådgivning, sundhed samt andre områder, hvor der er brug for at hente eksperter ind i en midlertidig periode. Det viser en analyse fra Dansk Magisterforening baseret på tal fra Folketinget og Kommunernes Landsforening.

Det er netop specialistviden, som konsulentvirksomheder kan bidrage med, siger Pernille Bille. Og det kan blive svært at undvære for det offentlige, mener hun.

”I Operate er vi 60 personer med specialistkompetencer i at skabe samfundsforandringer. Mange myndigheder har måske tre eller fem i en afdeling med meget forskelligartede opgaver, men som samtidig skal drive store forandringer. Og det er jo derfor, man henter konsulenter ind. Fordi man ikke kan dække det hele selv”.

Hun påpeger, at konsulentloftet især vil ramme dimittenderne. Knap en fjerdedel af privatansatte akademikere arbejder i rådgivningsvirksomheder – en dobbelt så stor andel som i alle erhverv, viste en opgørelse fra DI Rådgiverne i 2019. Og 90 procent af konsulentfirmaerne i DI’s virksomhedspanel havde i 2017 ansat en nyuddannet med videregående uddannelse inden for det seneste år.

Konsulenter mødt med mistro

DM-formand Camilla Gregersen har til Magisterbladet sagt, at konsulenterne er udsatte, fordi de er lette at kritisere og ofte bliver mødt med en form for mistro.

"Konsulenter er sådan nogle, der er lette at skyde på, fordi det udefra kan være svært at forstå, hvad de laver. Men konsulentydelser er jo noget, som de offentlige ledere bestiller af en grund. Om det så er jordbundsprøver eller it-ydelser eller analyser af uddannelsesinstitutionernes kvalitet, så er der ofte brug for analyser udefra til at kvalificere arbejdet i det offentlige”, sagde Camilla Gregersen.

Det billede – at konsulenter ikke bidrager med reel værdi - genkender Pernille Bille. Ikke mindst inden for hendes felt, hvor fokus ofte er på at skabe langsigtede forandringer og adfærdsændringer hos borgerne

”Man forventer ikke, at kontorchefen bare selv kan beregningerne, når der skal bygges en bro. Det bør man heller ikke gøre, når det handler om at skabe samfundsforandring og mobilisering på faglige områder”, siger hun.

Oplever du personligt, at folk er kritiske over for dit arbejde som konsulent?

”Man kan godt møde jokes om, at det er konsulenter som mig, der skummer fløden og malker det offentlige, men det er ikke noget, jeg har oplevet meget af. Og det kommer fra folk, som ikke kender til konsulentarbejde og de samarbejdsrelationer, der er mellem konsulent og kunde. Til gengæld har nogle oplevet, at det er ilde set, at konsulentvirksomhederne søger hjælpepakker. De bliver ikke i samme grad som andre betragtet som virksomheder, der skaber arbejdspladser og værdi til samfundet”.

Hvad skal der til for at ændre det, tror du?

”Som samlet branche har vi brug for at gøre tydeligt, at konsulenter skaber værdi. Hvad er det for en værdi, vi bidrager med? Hvorfor er det egentlig, man ikke bare kan insource det hele? Det har man ikke været god nok til at fortælle”, siger Pernille Bille.