Eksamensbeviset lander nu i e-Boks: "Det er lidt en flad fornemmelse"

Det tykke, flotte papir med vandmærke og signatur i blæk kan fremtidige dimittender godt glemme alt om.

I disse år udfaser en række universiteter nemlig de fysiske eksamensdiplomer og erstatter dem med digitale løsninger, der bliver sendt til din e-boks, når du færdiggør din bachelor- eller kandidatuddannelse og sågar også din ph.d. i nogle tilfælde. 

Allerede i 2018 overgik Syddansk Universitet til de digitale diplomer. Nu meddeler Københavns Universitet, at alle eksamensbeviser per juni 2020 også vil blive sendt over mail i stedet for brev. Det fortæller vicedirektør ved Københavns Universitet Rie Snekkerup.

"Alle KU's bachelorbeviser blev fra vinteren 2019 digitaliseret, og nu kommer turen til kandidatbeviser. Kandidater, der bliver færdige til sommer, vil modtage et eksamensbevis med Digital Post fremfor med PostNord", skriver Rie Snekkerup i en mail til Magisterbladet. Hun oplyser, at beslutningen om at skifte til digitale format er truffet i Rektoratet i forbindelse med den fælles offentlige digitaliseringsstrategi.

Også på Aarhus Universitet oplyser de, at de ikke længere uddeler fysiske beviser og på Aalborg Universitet har de netop her i juni lanceret deres nye digitale system, hvor alle diplomer fremover udelukkende udstedes elektronisk. 

En antiklimatisk afslutning

I sidste uge modtog forkvinde i DM Studerende Ronja Ravnskov selv beviset på, at hun nu er bachelor i Statskundskab fra Københavns Universitet.

Beviset var vedhæftet i en mail til hendes e-Boks og kom hele fem måneder senere end ventet. 

“Det var lidt en flad fornemmelse, jeg sad med, da jeg så beviset. Jeg blev færdiguddannet den 21. januar i år, så jeg havde også undret mig over, hvorfor det ikke var kommet”, siger Ronja Ravnskov og understreger, at det var heldigt, at hun ikke skulle bruge det tidligere i foråret.

Selvom hun nu har et gældende digitalt dokument på sine akademiske resultater, er hun også lidt forarget over processen. 

“Det er slemt nok, at man mange steder ikke længere får lov til at forsvare sit speciale mundtligt på grund af nedskæringer, og nu kan man så ikke en gang få et stykke papir på, hvad man har opnået. Jeg synes, at det er med til at understrege, at vores uddannelse ikke er noget der bliver prioriteret højt”, forklarer hun. 

Vicedirektør på KU Rie Snekkerup siger, at overgangen til digitale uddannelsesbeviser er indført netop for at hjælpe de studerende.

“Det er en stor fordel med digitale eksamensbeviser, dels for administrationen og dels for de studerende. For de studerende betyder det for eksempel, at de ikke længere behøver at scanne deres beviser, når de skal søge job, eller hvis de skal dokumentere, at de er færdige overfor myndigheder og/eller fagforeninger/a-kasser. For administrationen betyder det væsentlige lettere arbejdsgange”, skriver hun.

På Aalborg Universitet oplyser de også, at de nye systemer foruden at være bæredygtige, også vil spare administrationens mange timers arbejde, når alumner ringer for at få en kopi af deres gamle beviser. 

I et debatindlæg i Uniavisen kalder Younes Subhi, der er medicinstuderende fra Københavns Universitet, dog de nye eksamensbeviser en antiklimatisk afslutning på et halvt årtis studier.

“Kandidatbeviset er et diplom, som inkarnerer kulminationen af mange hårde år med flid, sved og tårer. Diplomet har en stærk symbolsk værdi, det afspejler stoltheden i at have gennemført en længerevarende videregående uddannelse. Når universitetet vælger at droppe det fysiske kandidatbevis, digitaliserer man ikke blot endnu et dokument. Nej, man kommunikerer samtidig en ærgerlig besked til de studerende, der underminerer den symbolværdi, den enkelte kan tillægge sit universitetsdiplom, sin titel og hele sit uddannelsesforløb", skriver han.

Ronja Ravnskov deler hans holdning.

“Det er ærgerligt, at man ikke på samme måde hylder dem, som bliver færdiguddannet i dag. Det kræver meget tid og energi at færdiggøre en uddannelse, og når det så bare ender med en mail mellem lønsedlen og beskeden fra kommunen, så bliver man da skuffet”, siger Ronja Ravnskov. 

Det er op til de enkelte uddannelser og institutter på universiteterne at beslutte, om de vil afholde en dimissionsfest. På Aarhus Universitet oplyser de, at man blandt andet gør det på Institut for Datalogi, på Globale Studier og på Historie og Klassiske Studier.