Professionshøjskoler forventer trecifret millionunderskud efter aflyste kurser
Københavns Professionshøjskoles lokalitet på Tagensvej 18 rummer bl.a. kursuscenter og flere videreuddannelsesaktiviteter. Netop aflyst efter- og videreuddannelsesaktiviteter koster professionshøjskolerne dyrt. © Foto: Henrik Pyndt Sørensen/Ritzau Scanpix
Et trecifret millionunderskud ud af en omsætning på en milliard. Sådan lyder den dystre prognose for økonomien i 2020, efter at kursusaktiviteter er blevet aflyst på stribe på professionshøjskolernes efter- og videreuddannelsesområde. Det kommer til at koste job, advarer rektortalsmand.
Selv om mange kurser og uddannelsestilbud inden for efter- og videreuddannelse rykkede direkte online, da coronavirus lukkede institutionerne ned i starten af marts, så risikerer professionshøjskolerne at komme ud af 2020 med et trecifret millionunderskud.
Det er forventningen i sekretariatet hos Danske Professionshøjskoler, som har indsamlet meldinger fra institutioner landet over.
“EVU-området fungerer på markedsvilkår. Indtægterne er gået meget ned, men vores udgifter har været uændrede, da vi ikke har haft adgang til hjælpepakker”, siger rektortalsmand Stefan Hermann.
Færre aktiviteter betyder, at den samlede omsætning falder med op til en tredjedel. Ifølge Stefan Hermann er EVU-området nu i så store vanskeligheder, at det bliver svært at undgå fyringer.
“Vi forventer, at arbejdspladser i både sundhedsog den pædagogiske sektor i lang tid fremover vil fokusere på drift snarere end på udvikling. Fx har Region Hovedstaden sat alle ikke-hastende kurser og uddannelser i bero i 2020”, uddyber Stefan Hermann.
Sammenholdt med at flere store grunduddannelser i år oplever en nedgang i ansøgertallene, er det svært at se, at økonomien kan nå at rette sig op i 2020, siger rektorernes talsmand, der også er rektor på Københavns Professionshøjskole, som bliver hårdest ramt.
“Det vil også gå ud over kvaliteten på grunduddannelserne, hvis EVU-aktiviteterne bliver reduceret i en lang periode, da medarbejdere på grunduddannelserne ofte er aktive i videreuddannelsen også. De faglige miljøer vil da miste kompetencer i et ret betydeligt omfang”, påpeger Stefan Hermann.
Største markedsmæssige usikkerhed
Uddannelsesdekan i VIA Susanne Søndergaard Hansen ser ind i et efterår, hvor omsætningen ligger noget under det budgetterede på EVU. Worst case-scenariet er et omsætningstab på 15 procent for hele året, men forudsigelsen er behæftet med stor usikkerhed.
“I snart tre måneder har vi ikke kunnet løbe nye opgaver i gang, og det bliver naturligvis svært at indhente”, siger Susanne Søndergaard Hansen.
I de 25 år, hun har beskæftiget sig med efter- og videreuddannelse, har hun aldrig før oplevet så stor en markedsmæssig usikkerhed om, hvad der vil ske i den nærmeste fremtid.
“Men det gør mig optimistisk, at jeg har set, hvor fleksible medarbejderne har været – og har løftet omlægningen af vores uddannelser til digitale forløb i foråret. Det har været en svær og hård opgave, som vi kan trække læring ud af til fremtiden. Selvom der har været stille, er der rent faktisk også kommet nye opgaver ind, mens nedlukningen var på sit højeste”, fortæller Susanne Søndergaard Hansen.
Akut hjælp er afgørende
På Professionshøjskolen Absalon er der ikke planer om afskedigelser, selv om omsætningen på efter- og videreuddannelse falder med 10 procent.
“Vi satser på, at nedgangen er forbipasserende og skyldes den særlige situation. Derfor slår vi koldt vand i blodet indtil videre”, siger direktør for EVU-området Daniel Schwartz Bojsen.
På Absalon har underviserne opgaver både på grunduddannelsen og på EVU-området.
“Vi får selvfølgelig også en del aflysninger, fordi særligt sundhedsområdet har så store arbejdspukler, der skal indhentes oven på coronakrisen. Til gengæld er vi blevet eksperter i at bruge de digitale universer intelligent, og det tror jeg, vi kommer til at satse meget mere på fremadrettet”, siger direktøren på Absalon.
Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen har ikke haft mulighed for at kommentere på den økonomiske situation på professionshøjskolernes EVU-område. Men sektoren har en dialog med ministeren om udviklingen, siger rektor-talsmand Stefan Hermann.
Han appellerer til, at staten tager uddannelsesinstitutionernes udfordringer alvorligt med en ekstra håndsrækning.
“Nogle kan måske tære delvist på deres egenkapital. En vis personalemæssig tilpasning kan vi næppe undgå, hvis billedet ikke normaliserer sig i 2021, og underskuddene bliver for store i år. Vi har med andre ord brug for hjælp til de akutte underskud, så vi kan bibeholde den høje faglige kvalitet – på uddannelserne og i velfærdssektoren”, siger Stefan Hermann.