Nye regler "stavnsbinder" lektorer: Bliver degraderet, hvis de skifter job

Det kan få store konsekvenser for lektorer på landets professionshøjskoler og erhvervsakademier, hvis de ønsker at skifte arbejde. I hvert fald, hvis de har opnået deres lektorat før 2013.

Uddannelses- og forskningsministeriet har nemlig besluttet, at alle lektorer bedømt før 2013 på disse uddannelsesinstitutioner skal lektorbedømmes på ny og derfor i praksis bliver degraderet fra en fast stilling som lektor til en tidsbegrænset adjunktstilling, hvis de ønsker at skifte arbejde.

”Helt overordnet er jeg ked af det og bestyrtet på mine medlemmers vegne over, at ministeriet over natten så at sige ændrer praksis i meritten fra lektorers stillingsstruktur og på den måde stavnsbinder lektorer på den arbejdsplads, hvor de er lektorbedømt på”, siger lektor og formand for undervisere på Professionshøjskoler og Erhvervsakademier Tommy Dalegaard Madsen.

”Vi opfatter dette kursskifte som et klart brud med de sidste seks års praksis, samt praksis fra forudgående stillingsstrukturer", siger han.

Fra adjunkt til lektor og tilbage igen
Hidtil har reglerne været sådan, at når man bliver ansat som underviser efter endt uddannelse på en professionshøjskole eller erhvervsakademi, så sker det som adjunkt i en tidsbegrænset periode på et 4-årig læringsforløb frem mod en lektorstilling.

For at blive lektor skal adjunkten lektorbedømmes ved en større skriftlig lektoranmodning. Består adjunkten bedømmelsen, bliver vedkommende lektor, og forbliver lektor. Men sådan er det ikke længere.

I 2013 kom der en ny stillingstruktur, som rammer lektorerne, fordi kravene blev ændret i forhold til den tidligere ordning, som var fra 2003. 

Først med en ny bekendtgørelse, der trådte i kraft den 1. januar 2019, har ministeriet dog præciseret, at lektorer fra 2013 og før skal igennem en ny lektorbedømmelse ved jobskifte. De degraderes derfor til adjunkter igen ved et jobskifte, forklarer Christina Vandborg, som er konsulent i Dansk Magisterforening der det seneste år løbende har været i kontakt med ministeriet om sagen.

”Vi mener, det er en klar fælles forståelse, at når man først er lektorbedømt, så er man bedømt som lektor, så hvorfor skal det ændres? Lektorerne, som rammes af de nye regler, har som alle andre lektorer jo i en årrække undervist efter stillingsstrukturen fra 2013, så de har allerede påvist, at de lever op til de nye regler i deres daglige arbejde”, siger Christina Vandborg.

Flere hundrede lektorer rammes
Uddannelsesministeriet har oplyst, at 900 lektorer potentielt rammes af de nye regler. Ønsker de at skifte arbejde, så går de altså fra et fast job til en usikker fremtid i en tidsbegrænset stilling, hvor de skal genbedømmes som lektor og desuden kan risikere at gå ned i løn, da et adjunkttillæg kun er det halve af et lektortillæg.

Selvom flere hundrede lektorer med de nye regler stavnsbindes til den institution, hvor de er lektorbedømt, så har Uddannelsesministeriet indtil videre været afvisende overfor at løse problemet, og det synes Christina Vandborg virker mærkeligt.

”Det svarer jo til, at man står med en studentereksamen eller kandidatuddannelse, der ikke længere er gældende, fordi ministeriet ønsker at lave om på reglerne for uddannelsen. Det holder jo ikke. Ministeriet underminerer sin egen struktur på denne måde”, siger Christina Vandborg.

Også Tommy Dalegaard Madsen mener, at ministeriets beslutning om at ændre på reglerne for lektorer lektorbedømt før stillingsstrukturen fra 2013 bliver endnu mere fornuftsstridig, når alle lektorer, der aktuelt arbejder på en professionshøjskole eller et erhvervsakademi, allerede er omfattet af selvsamme stillingsstruktur fra 2013.

For de har allerede i det daglige arbejde opgaveforpligtigelser, der svarer til den nye bekendtgørelse.

”Lever underviserne ikke op til det, er det jo institutionernes ledelses ansvar at få bragt det i orden. Derfor mener jeg også, at ministeriet med denne kursændring formulerer en mistillid til institutionernes ledelser, netop fordi de stiller spørgsmålstegn ved om deres ansatte har de nødvendige kvalifikationer”, siger Tommy Dalegaard Madsen.

Han er derfor også stærkt forundret over institutionernes rektorer og rektorforsamlinger ikke involverer sig mere i denne sag.

”Ikke nok med, at institutionerne pålægges en økonomisk tung byrde ved at skulle genbedømme allerede godkendt lektorer. Det stækker også mobiliteten mellem institutioner og uddannelser alt den stund at man ikke ved ansøgningsudsving kan hente fra af hinanden”.

Nye regler kan svække fundamentet for undervisning og forskning
Tommy Dalegaard Madsen påpeger, at han til fulde anerkender, at underviserne ikke ejer stillingsstrukturen på samme måde, som de er part og medejer af overenskomsterne.

Men han frygter, at den nye bekendtgørelse vil svække tilliden til den lektorbedømmelsesinstitution, som udgør fundamentet for det at undervise og forske på et videregående uddannelsesniveau.

For med den usikkerhed, dette kursskifte afføder, kan undervisere ifølge ham med berettigelse frygte, at de kvalifikationer, som de opnår gennem deres lektorat, pludselig, efter ministeriet opfattelse devalueres og forsvinder.

”Underviserne er naturligvis meget optaget af deres jobsituation og om respekten for deres oparbejdede kvalifikationer”, siger Tommy Dalegaard Madsen og fortsætter:

”De spørger ikke mere om, det kan ske igen, men hvornår det vil ske”.

Tommy Dalegaard Madsen forklarer, at han er rigtig trist over denne udvikling omkring stillingsstrukturen.

”Jeg er af den overbevisning, at en af årsager til, at vi har et lektorbedømmelsessystem, der har været til gavn for uddannelser og arbejdspladser, og hvor der har udviklet sig en respekt om kvaliteten, hænger snævert sammen med, at alle har kunnet begrunde de forandringer, som blev foretaget. Og det finder vi ærligt talt meget svært i den nuværende situation”, siger Tommy Dalegaard Madsen. 

Artiklen er opdateret med nye oplysninger.