Hver fjerde privatansatte magister har dårligt arbejdsmiljø

Dårlig balance mellem arbejde og privatliv. En ledelse, man ikke kan stole på. Stress og mang­lende anerkendelse for et godt stykke arbejde.

Det er bare nogle af grundene til, at der stadig er et psykisk dår­ligt arbejdsmiljø på mange danske arbejdspladser. Det viser en ny undersøgelse fra Dansk Magisterfor­ening om det psykiske arbejdsmiljø blandt 1.477 akademikere, som arbej­der i den private sektor.

Her fremgår det, at 24 procent har et psykisk dårligt arbejds­ miljø. 39 procent angiver, at de inden for den seneste måned har op­levet stresssymptomer, og hver tred­je mener, at deres arbejdsplads er præget af stress. 36 procent har haft sygedage eller været sygemeldt med stress.

Den 47­årige cand.mag. i histo­rie Thomas Olsen Rehling er en af de medvirkende i undersøgelsen, som fortæller om et dysfunktionelt arbejdsmiljø og et meget anstrengt forhold til ledelsen på sin nu tidli­gere arbejdsplads, Marstal Søfarts­ museum på Ærø, hvor han var ansat som museumsinspektør.

I august blev både han og en inspektørkollega fyret, efter at de begge havde været langtidssyge­ meldt på grund af psykisk dårligt arbejdsmiljø.

“Jeg sygemeldte mig, fordi arbejdsmiljøet var modbydeligt og blev værre med tiden, og det var lederens skyld. Han udsatte os for en ekstrem social kontrol. Blandt andet på et internt møde spidsede det så voldsomt til, at han råber mig ind i hovedet og kaster papirer ud over det hele”, siger Thomas Olsen Reh­ling.

Som akademiker var Thomas Olsen Rehling og hans inspektør­ kollega begge ansat til at bedrive forskning og arrangere særudstillin­ ger om skibsfart. Men i stedet blev de sat til udelukkende at registrere genstande, og deres forslag om nye tiltag som fx formidling til børn og handicappede blev skudt ned af ledelsen.

Det faglige niveau på museet er ifølge Thomas Olsen Rehling i så dårlig forfatning, at det burde true museets status som statsanerkendt museum.

“Vi fik fx ofte at vide, at vi be­stemt ikke skulle kloge os med teorier, når vi kom med forslag til forandringer. Vi blev til og med vinket frem og udskammet foran resten af personalet. Alle på stedet blev udsat for en eks­trem social kontrol, og alle duk­kede nakken”.

Museumsleder på Marstal Søfartsmuseum Erik Kromann skriver i et skriftligt svar, at museet ikke kan udtale sig om
personalesager, men kan alene til­kendegive, at man ikke kan genken­de Thomas Olsen Rehlings beskrivel­ser af arbejdsmiljøet.

“Vi er et statsanerkendt museum med seks ansatte og 32 frivillige til­ knyttet, der alle er fornøjede med at være her, ellers skiftede de jo nok ankerplads, og vi har ikke tidligere haft tilsvarende oplevelser med an­satte eller frivillige, og der har ikke tidligere været klager over det psy­kiske arbejdsmiljø. Tværtimod for­ søger vi som et mindre museum at
rumme alle medarbejdere og frivillige - fra akade­miske medarbejdere til pensionerede søfolk og alt indimellem”, skriver Erik Kromann.

Mål om forbedringer af psykisk arbejdsmiljø blev droppet

I den seneste arbejdsmiljøaftale fra 2015 var det målet at reducere andelen af beskæftigede, der bliver psykisk overbelastet af deres arbejde, med 20 procent inden 2020. Det mål måtte den forrige regering i 2018 dog droppe, da det psykiske arbejdsmiljø på danske arbejdspladser de seneste år tværtimod er forværret.

Ifølge Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljøs (NFA) målinger, som er baseret på svar fra 35.000 beskæftigede, skete der mellem 2012 og 2016 en stigning på 17 procent i andelen af beskæftigede, der er psykisk overbelastede. I NFA’s seneste opgørelse havde over 15 procent af de danske lønmodtagere i 2018 et psykisk belastende arbejdsmiljø.

I april måned 2019 indgik den daværende V¬regering en ny aftale om at styrke arbejdsmiljøindsatsen med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Alternativet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti. Aftalen tilfører bl.a. Arbejdstilsynet 460 millioner kroner frem mod 2022 for at løfte tilsynsindsatsen på danske arbejdspladser. Men siden sommerens folketingsvalg og regeringsskifte er der ikke sat nye initiativer i værk på det psykiske arbejdsmiljøområde.

En ny bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø skal være færdig i 2020. Den skal gøre det tydeligere for arbejdsgiverne, at de har ansvaret for at sikre sunde og sikre arbejdspladser, som arbejdsmiljøloven foreskriver.

Psykisk dårligt arbejdsmiljø går ud over arbejdet

Det er meget vigtigt at få arbejdet med psykisk arbejdsmiljø forankret i hele organisationen. Det forklarer Tanja Kirkegaard, som er psykolog og stressforsker fra Psykologisk Institut på Aarhus Universitet.

“Man skal løbende følge op på, hvordan det går med det psykiske arbejdsmiljø, og have fokus på de problemer, der opstår, og hvordan man løser dem. Beslutninger om tiltag skal føres videre til de ledelseslag, der har beslutningskompetencen og kan handle, så den enkelte leder ikke står alene med ansvaret”, siger Tanja Kirkegaard og understreger:

“Det skal ikke bare være den enkelte medarbejder eller leder, som står alene med dette arbejde. Der skal arbejdes med det systematisk på hele arbejdspladsen for at få resulta¬ter. Det kræver tid og penge at sætte disse ting i gang, men det er dyrere på sigt ikke at gøre noget”.

Det belastende arbejdsmiljø kan ofte skyldes dårlige forhold mellem ansatte og ledelse. I Dansk Magisterforenings undersøgelse angiver således hver femte, at de ikke kan stole på udmeldinger fra ledelsen. 25 procent angiver, at chefen ikke giver konstruktiv feedback, og 40 procent udtaler, at de ansatte ikke inddrages i beslutninger om forandringer på arbejdspladsen. Halvdelen angiver, at de ikke anerkendes for et godt stykke arbejde.

Thomas Olsen Rehling ønsker aldrig at arbejde på et museum igen efter sine oplevelser. Han er sammen med sin kone og deres søn efter et år på Ærø flyttet tilbage til Sorø, hvor de kommer fra.

“Det eventyr har kostet os dyrt. Vi solgte vores hus i Sorø for at flytte til Ærø, hvor vi også måtte sælge huset. Og så har det kostet os meget menneskeligt. Min kone har måttet skifte arbejde, og jeg er nu arbejdsløs. Det har været en barsk omgang at blive fyret og samtidig skulle flytte flere gange på bare et år. Nu overvejer jeg at tage en anden uddannelse og starte på en frisk”.