Flere undersøgelser viser ph.d.-stress
© Thought Catalog/Unsplash.com
De fleste ph.d.er arbejder mere end 37 timer, og mange er negativt påvirket af arbejdsmængden, viser DM-undersøgelse. Ph.d.-stress skyldes ikke kun arbejdsmængde, men også usikkerhed, påpeger forsker.
Det er et 37-timers job at være ph.d.-studerende. Sådan står der i hvert fald i overenskomsten. Men for de fleste slår 37 timer ikke til.
I en spørgeundersøgelse blandt ph.d.-studerende, DM foretog tidligere i 2019, svarede 71 procent af respondenterne, at de arbejdede mere end 37 timer om ugen. 11 procent angav sågar, at de arbejdede mere end 50 timer ugentligt.
På spørgsmålet om arbejdsbyrden angav 35 procent, at de ikke mente, de havde tid nok til at udføre deres opgaver, og 33 procent angav, at arbejdsbyrden var så tung, at det gik ud over kvaliteten af deres arbejde.
Undersøgelsen viser også, at ph.d.studerendes arbejde ofte har en negativ effekt på både deres humør, sovevaner, psykiske velvære og sociale liv. Det indikerer mellem 38 og 46 procent i forhold til disse spørgsmål.
Stigende problemer på AU
At ph.d.-studiet kan være belastende, er tidligere blevet dokumenteret af andre undersøgelser. Uddannelses- og Forskningsministeriet gennemførte i 2016 en stor undersøgelse af ph.d.-uddannelsen, og den viste en høj grad af stress. 65 procent svarede bekræftende på, at de ofte følte sig stressede.
Rapporten skriver på baggrund af de åbne besvarelser, at “de oplever stress ved at være underlagt et stort arbejdspres og et stort tidspres for at levere inden for en for kort tidsramme”.
AU har to gange foretaget sine egne undersøgelser af kvaliteten i ph.d.uddannelserne. Også de viser, at en del ph.d.-studerende føler sig udkørte og mærker stærke stresssymptomer, og fra undersøgelsen i 2013 til undersøgelsen i 2017 var andelen, der oplevede de problemer, steget.
“Hvorvidt det er en stor stigning eller ej, må andre vurdere”, siger lektor Gitte Wichmann-Hansen, der sammen med to kollegaer har stået for undersøgelserne. Hun fortæller, at den seneste undersøgelse har ført til en række initiativer til mere støtte til ph.d.studerende generelt på AU og særligt på Science and Technology, hvor stigningen af stressproblemer var størst.
Undersøgelserne på AU viser som udgangspunkt ikke noget om sammenhængen mellem omfanget af institutarbejde og stress.
Usikkerhed om karriere og forventninger
Gitte Wichmann-Hansen afviser dog ikke, at den øgede oplevelse af stress kan hænge sammen med en stigende mængde krav, der er kommet til indholdet af ph.d.-uddannelsen, som foruden gennemførelse af selve forskningsprojektet også er undervisnings- og formidlingsopgaver, ECTS-kurser, udlandsophold og eventuelt fondsansøgninger.
“Det er dog vigtigt at nuancere diskussionen her. For det første er kravene om undervisning og formidling ikke isoleret set en stressfaktor. For lidt undervisning kan også være et problem, hvis de ikke opnår tilstrækkelig erfaring med formidling. Det er også potentielt et problem, hvis de studerende ikke får tilstrækkelig med støtte og sparring på deres undervisningsopgaver”, siger hun.
Problemet med øget stress er dog ikke kun et fænomen på danske universiteter.
“Internationalt har man netop forsket en del i ph.d.-studerendes stress, fordi det er et fænomen, som bliver mere og mere udbredt. Den internationale forskning peger på, at mange faktorer er relateret til stress, og de faktorer er mere end følelsen af tids- og arbejdspres. Det er også usikkerhed om efterfølgende karrieremuligheder og usikkerhed om, hvad der forventes af én, og om man lever op til forventningerne”, siger Gitte Wichmann-Hansen til Forskerforum.
