Erhvervskvinders fortællinger om hverdagssexisme overrasker mandeforsker

”Når vi har møde igen i næste uge, så tror jeg, det er en god idé, hvis du tager kjole på igen sammen med et par høje hæle”.

Kommentaren falder lige efter et stort forhandlingsmøde. Det er en mandlig kollega, som siger det til Kristine Hejgaard, som på ottende år arbejder som HR-chef i et driftsselskab i detailbranchen.

Det fortæller hun til Berlingske, der har talt med en række erhvervskvinder om den virkelighed af hverdagssexisme og kønsdiskrimination, der møder dem i deres topposter, hvor kollegerne ofte er mænd.

Mandeforsker er overrasket

Kenneth Reinicke er mandeforsker på Roskilde Universitet, og han er overrasket over erhvervskvindernes fortællinger.

”Især efter Me Too-kampagnen er der generelt kommet nye grænser for, hvad mænd kan tillade sig over for kvinder, og mange mænd reflekterer også over, hvordan de skal være over for kvinder. Så jeg er overrasket over, at det foregår på det niveau”, siger Kenneth Reinicke, som er lektor ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på Roskilde Universitet.

Hvad er det for en type mand, der kommer med den slags nedsættende og diskriminerende kommentarer?

”Det er svært at lave en typeopdeling. Men man kan sige, at de, som føler sig berettiget til det her, kan ikke se noget forkert i det. Så det passer måske på de mænd, som ikke har ændret sig specielt meget efter Me Too. De stopper ikke og ændrer ikke adfærd, når de bliver konfronteret med deres handlinger”, siger Kenneth Reinicke.

Nogle mænd er resistente

Anette Juhl har i mange år arbejdet som assisterende hotelchef og er i dag direktør i sit eget rådgivningsfirma. Hun fortæller til Berlingske, at hun i sit arbejdsliv har måttet lægge øre til flere grænseoverskridende kommentarer fra mandlige kollegaer og chefer. For eksempel ”du oser af sex”, og ”du er bare fucking lækker”.

Sådanne bemærkninger kan være tegn på, at disse mænd ikke har formået at bruge Me Too til at se indad. Og at disse mænd findes, ved man fra studier af mænds reaktioner på Me Too, siger Kenneth Reinicke.

”Mange mænd tænker, at de må prøve at lære at lytte til signalerne, så de ikke kommer til at overskride nogle grænser. Men nogle mænd er ret resistente og bliver indignerede og føler sig lidt fornærmet over, at ’nu går det her for vidt, for sådan har det jo altid været’”, siger han.

Han mener således ikke, man skal undervurdere, at man stadig i eksempelvis selskaber kan opleve, at nogle mænd gør grin med Me Too, og at det bunder i den modstand, træghed og opfattelse af, at Me Too var unødvendigt og en form for heksejagt på mænd.

”Der findes jo også et kulturelt legitimeringsapparat, som er parat til at gøre en sådan opførsel acceptabel og skabe social genkendelighed”, siger han.

Hvorfor gør de det?

En del af årsagen skal findes i, at mænd er blevet opdraget og socialiseret til en adfærd, hvor det ikke er forkert at tale nedsættende om og til kvinder.

”En del af den seksuelle chikane, der foregår, hænger således sammen med en gængs opfattelse af maskulinitet, og at det er ok at være sjov på bekostning af eksempelvis kvinder. Mænd gør sig til for hinanden for at få anerkendelse. Derfor tænker de heller ikke, ’jeg er et dumt svin’, men tværtimod ’jeg er sjov, og de andre kan lide at være sammen med mig’”, siger Kenneth Reinicke.

Han er spændt på, hvad Straffelovsrådet kommer frem til, når de inden for de kommende uger skal komme med en melding om straffelovens voldtægtsbestemmelse med henblik på en lovændring om samtykke før sex.

”Hvis vi får indført samtykke i lovgivningen, vil det være et institutionelt tiltag og tegn på, at nu rykker det. Så bliver det mainstream realpolitik, og det kan få betydning for, hvad der bliver acceptabelt at sige”, mener Kenneth Reinicke.