Studerende: Vores studie er ikke rettet mod arbejdsmarkedet

Uddannelserne i litteraturvidenskab og litteraturhistorie har ikke meget med virkeligheden på arbejdsmarkedet at gøre.

Det mener langt størstedelen af de adspurgte studerende på fagene litteraturvidenskab og -historie i Dansk Magisterforenings store studieundersøgelse fra 2019.

Kun ni procent oplever, at deres uddannelse er rettet mod arbejdsmarkedet.

Resultatet er ikke nødvendigvis retvisende, mener institutleder ved Institut for Kunst- og Kulturvidenskab på Københavns Universitet, Mette Sandbye.

”Litteraturvidenskab er jo ikke et professionsrettet fag, og derfor tror jeg også, at de studerende har svaret, som de gør”, siger Mette Sandbye og forsætter:

”Vi bruger nemlig utrolig meget krudt på at forberede de studerende på jobmarkedet, og vi lærer dem, at de både kan bruge deres dybe faglighed og deres brede humanistiske profil til at få et job”.

Også på litteraturhistorie ved Aarhus Universitet, oplever afdelingslederen for litteraturhistorie og retorik, Tore Rye Andersen, at underviserne og de studerende er tilfredse med uddannelsens opbygning.

”Jeg har meget svært ved at genkende tallene. Uddannelses- og forskningsministeriets data fra værktøjet Uddannelseszoom viser, at studerende fra kandidaten på litteraturhistorie giver uddannelsen karakteren 3,9 ud af 0-5 i, hvor godt uddannelsen ruster til job. De tal flugter meget bedre med min viden om de studerendes opfattelse af vores studie, og de tegner jo et helt andet billede end DMs undersøgelse”, siger Tore Rye Andersen.  

Forventer ikke et job

Ifølge Dansk Magisterforenings studieundersøgelse tror mindre end en fjerdedel af de studerende, at de vil få et arbejde, når eksamensbeviset er i hus.  

Kun 19 procent forventer, at der er et job til dem, når de er færdiguddannede.

Og det ærgrer Mette Sandbye, da ledigheden på uddannelsen faktisk er lav.

”Det er kedeligt, at kun 19 procent regner med, at der er et job til dem, for selvom dimittendledigheden på litteraturvidenskab er 25 procent, så er den samlede arbejdsløshed kun 8 procent. Så langt de fleste får et arbejde, det kræver bare noget tålmodighed, og at man kan se sine kompetencer bredere”.

Ni ud af ti studerende på litteraturvidenskab og litteraturhistorie har valgt at læse faget, fordi de har lyst til at studere og brænder for fagets emne, viser studieundersøgelsen.

Denne passion er ifølge Mette Sandbye netop årsagen til, at de studerende efterfølgende klare sig godt på arbejdsmarkedet.

”Det er passionen for faget, der driver dem og gør dem virkelig dygtige, så alt skal ikke handle om CV-tips og jobparathed. De skal have lov til at nørde og tilegne sig den dybe, specialiserede faglighed, og så skal vi hjælpe dem med at få selvtilliden og troen på, at de kan få et job”.

Også mediernes skyld

Både Mette Sandbye og Tore Rye Andersen tror blandt andet, at den negative presse er skyld i, at humanisterne har svært ved at tror på deres egne evner.

”Jeg tror helt sikkert, at deres forventninger til at få et job er præget af, hvad man kan læse i pressen. De seneste år er der blevet skrevet meget om de brødløse humanister, og det har nok påvirket de studerendes forestilling om, hvad man kan bruge uddannelsen til. Men jeg tror også, at der er kommet en øget realisme om, hvordan det humanistiske jobmarked ser ud”, siger Tore Rye Andersen.

Han og underviserne på Aarhus Universitet taler nemlig meget med de studerende om, hvordan vejen til det første job som regel er lidt længere, end man måske tror.  

”Det er ikke nødvendigvis en dårlig ting, at de studerende har fået lidt lavere forventninger til det humanistiske arbejdsmarked. Der er mange som skal igennem projektansættelser, løntilskud, virksomhedspraktik og andet, før de får det første job. Den gode nyhed er jo så, at den samlede ledighed for litteraturuddannede på sigt ikke er højere end for folk med for eksempel samfundsvidenskabelige og sundhedsvidenskabelige uddannelser”.