Svar til ministeren: "Sådan får vi flere unge til at vælge en velfærdsuddannelse"
"Toppen af ungdommen har lyttet og draget den logiske slutning, at det er bedre at læse jura end at blive pædagog”, siger professionshøjskolernes rektortalsmand Stefan Hermann. © foto: Københavns Professionshøjskole
Uddannelses- og forskningsministeren har klaget over samfundets ”uddannelsessnobberi”. Men hvis uddannelseskvalitet og arbejdsvilkår bliver løftet i velfærdssektoren, skal de unge nok strømme til professionshøjskolerne, lyder det fra de studerende og fra uddannelsernes rektortalsmand Stefan Hermann.
Det er snobberi, når størstedelen af studenterne med de højeste gennemsnit søger ind på de mest prestigefyldte uddannelser medicin, psykologi, jura og statskundskab. Det siger uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen ( S) i dag til Berlingske.
Men politikerne har sig selv at takke for, at de unge går målrettet efter få, lange prestigeuddannelser, hvis de har karakterer til det. Det mener professionshøjskolernes rektortalsmand, Stefan Hermann.
”Det er på mange måder resultatet af 15 års uddannelses- og forskningspolitisk prioritering og forældregenerationens mangeårige forgabelse i videnssamfundet. Toppen af ungdommen har lyttet og draget den logiske slutning, at det er bedre at læse jura end at blive pædagog”, siger Stefan Hermann.
Ministerens udtalelse om uddannelsessnobberi falder, efter at et notat fra uddannelses- og forskningsministeriet har afsløret, at cirka 30 procent af de unge med de højeste karaktergennemsnit søger ind på en af fire uddannelser: Medicin, psykologi, jura og statskundskab.
Notatet viser også, at kun fem procent af de unge med høje gymnasiekarakterer har en af de store velfærdsuddannelser som førsteprioritet, nemlig uddannelserne til folkeskolelærer, pædagog, sygeplejerske og socialrådgiver. Det skriver Berlingske i dag.
Til avisen siger Ane Halsboe-Jørgensen, at hun er bekymret for, om de unge kun søger bestemte uddannelser, når de får høje karakterer.
”I stedet for at tage udgangspunkt i det, man er bedst til og måske brænder allermest for, så søger man det, der forventes, ud fra en eller anden devise om at man ikke må spilde sit snit”, siger ministeren ifølge avisen.
Der har altid været uddannelser, som har tiltrukket unge, fordi de giver adgang til samfundets øverste hierarkier, påpeger Stefan Hermann.
”Samtidig er der i medier og politisk stor bevågenhed om, hvor presset det er at være medarbejder fx i dagtilbudene og på folkeskolerne. Hvornår har du sidst set en tv-udsendelse om stress på Novo Nordisk?”, spørger han.
Det kræver tre store forandringer at vende skuden
Unge, der føler, at de spilder et højt snit, hvis de begynder at læse til fx lærer, bør slet ikke søge ind på uddannelsen. Det påpeger Rasmus Holme Nielsen, der er talsperson for De Lærerstuderendes Landskreds.
”Jeg ønsker ikke for folkeskolen, at vi uddanner lærere, der ikke brænder for faget. Men jeg kan sagtens forstå, at unge forholder sig til kvaliteten på de uddannelser, de søger ind på, og de arbejdsvilkår, der venter dem bagefter”, siger Rasmus Holme Nielsen.
Det kræver et langt sejt træk at vende skuden og øge de unges interesse for professionsuddannelserne..
”Ved at fjerne uddannelsesloftet, ændre på optagesystemet og med tilførslen af ekstra midler til pædagoguddannelsen har vi allerede taget små skridt i den rigtige retning, men vi skal hæve ambitionsniveauet endnu mere”, siger professionshøjskolernes rektortalsmand.
Der skal tre ting til, før vi bedre kan tiltrække flere stærke unge til professionsuddannelserne, mener Stefan Hermann. Han har disse råd til uddannelses- og forskningsministeren:
- Styrk kvaliteten i uddannelserne med øget feedback og vejledning til de studerende samt et tættere samarbejde med praksis, så de nyuddannede er bedre klædt på til udfordringerne på arbejdspladserne
- Skab ro og gode udviklingsmuligheder for ansatte i velfærdssektoren
- Gør i højere grad gymnasierne studieforberedende og ikke kun universitetsforberedende
