Politisk forslag: Virksomheder uden ligestilling på ledelsesgangene skal i "offentlig gabestok"

Det går alt for langsomt med at få flere kvinder ind i bestyrelser og på ledelsesposter i danske private virksomheder. Det er der egentlig bred enighed om blandt regeringen og støttepartierne.

Alligevel er der intet sket på ligestillingsområdet, siden Socialdemokratiet overtog nøglerne til Statsministeriet. Og nu er tålmodigheden brugt op blandt støttepartierne. Det er meldingen fra Radikale Venstre, der nu fremsætter et beslutningsforslag om at skærpe reglerne i den eksisterende lovgivning. Målet er at få landets største private virksomheder til at arbejde mere aktivt for at få flere kvinder ind på chefkontorerne. Det skal blandt andet ske ved at udstille de virksomheder, som ikke gør det, til offentlig skue via benchmarking.

”Jeg har hørt, der er opbakning til dette initiativ fra bl.a. ligestillingsminister Mogens Jensen, så derfor kan jeg ikke forstå, der ikke sker noget på området. Jeg har endnu til gode at opleve et lovforslag om ligestilling blive behandlet i Folketingssalen, og nu er vores tålmodighed brugt op”, siger Samira Nawa, ligestillingsordfører i Radikale Venstre.

”Jeg kan bare konstatere, at der ikke er en sammenhæng mellem, hvad regeringen sagde den ville gøre på ligestillingsområdet før valget, og hvad der er sket indtil nu, hvor området er blevet langt ned i en rodeskuffe og blandet med fiskeri og fødevarer. Måske er det ligestillingsministerens brede portefølje, der gør, at der ikke er tid til at gøre noget ved problemerne”, siger Samira Nawa og henviser til, at ligestillingsminister Mogens Jensen også er fiskeri- og fødevareminister.

Skærpelse af loven på 3 områder

I 2012 gjorde Folketinget det til lov for de største danske virksomheder at opstille måltal og politikker for, hvordan de opnår mere ligestilling i ledelsen.

Det betyder, at de virksomheder, som ikke lever op til at have mindst en 40/60 fordeling mellem mænd og kvinder i bestyrelsen og på ledelsesposter, har skullet opstille årlige måltal for sammensætningen af køn i ledelser og bestyrelser samt lave politikker for, hvordan de vil opnå mere ligestilling.

Men de fleste virksomheder har set højt og flot på lovgivningen. En undersøgelse fra Institut for Menneskerettigheder i 2018 viste, at 52 procent af de største virksomheder ikke har en eneste kvinde i bestyrelsen. Og i dag har kun 75 ud af de 1.000 største virksomheder i Danmark en kvindelig administrerende direktør i spidsen.

I beslutningsforslaget, som blev fremstillet den 18. februar, fremgår det, at Radikale Venstre ønsker at skærpe forpligtelserne for virksomhederne på især tre områder:

• Der skal indføres en offentlig benchmarking, så virksomhederne og offentligheden kan se, hvordan de enkelte virksomheder klarer sig i forhold til andre virksomheder i samme branche med hensyn til at sikre en lige kønsfordeling i de øverste ledelseslag
• Der skal genindføres forpligtende og opfølgende mål for virksomhederne. Det skal ske ved at etablere en offentlig database under Erhvervsstyrelsen, som skal udgøre én samlet indgang for virksomhedernes afrapportering af måltal og politik
• Regeringen skal indkalde til forhandlinger om at udvide antallet af private virksomheder, der er omfattet af reglerne.

Forventer at lovforslaget godkendes

Indholdet i forslaget møder tilslutning fra SF, understreger partiets ligestillingsordfører, Astrid Carøe.

”Jeg synes, det er et rigtig godt forslag. Jeg har selv været ude og foreslå nærmest de samme initiativer inden jul, så jeg håber vi kan få dette igennem hos ministeren”, siger Astrid Carøe.

Hun mener, det er fornuftigt at bruge benchmarking til at få virksomhederne til at arbejde mere proaktivt på at fremme ligestillingen i ledelsen. For i dag er måltallene godt nok offentlige, men de ligger gemt væk i virksomhedernes årsrapporter.

”Der skal derfor laves ét samlet offentligt register, ligesom vi har det på skatteområdet, hvor der blev lavet en offentlig gabestok over, hvor meget virksomhederne betaler i skat. Det fik virksomhederne til at gøre noget. Jeg håber på samme måde, at benchmarking kan fremme, at virksomhederne arbejder aktivt med at fremme mangfoldighed i bestyrelsen”, siger Astrid Carøe.

Samira Nawa påpeger, at der er brug for ekstra initiativer, så lovgivningen bliver fulgt.

”Et offentligt register og benchmarking kan blive et konkurrenceparameter virksomhederne imellem, hvis man gerne vil tiltrække arbejdskraft”, siger Samira Nawa og fastslår, at det er vigtigt, at offentligheden på denne måde ”får syn for sagen”.

Både Samira Nawa og Astrid Carøe forventer, at der vil være tilslutning til lovforslaget – både fra regeringen og dets støttepartier.

”Når jeg ser, hvad de forskellige partier har udtalt i pressen, så burde der være opbakning til dette initiativ – også fra Socialdemokratiet. Hvis dette forslag ikke stemmes igennem, vil jeg stille mig meget undrende. Vi er fire partier, som har skrevet et forståelsespapir og har sagt, at ligestilling er vigtig. Jeg har ventet tålmodigt på, at der skulle ske noget, og nu kan jeg ikke vente længere”, siger Samira Nawa.