Opråb: ”Den akademiske fagbevægelse bør arbejde for mere frihed”
© Foto: Emma Simpson/Unsplash
Den akademiske fagbevægelse bør kæmpe for særlige trivselsdage, der gør det legitimt at holde fri for at passe på sig selv. Det mener Gry Inger Reiter, kronik- og debatredaktør på Dagbladet Information og tidligere formand for DM studerende.
Akademikere har lavere sygefravær end alle andre faggrupper, viser nye tal fra Danmarks Statistik. Det handler blandt andet om, at de arbejder, selv om de er er syge, vurderer en ekspert.
Og det burde de måske gøre lidt mindre. Gry Inger Reiter, kronik- og debatredaktør på Dagbladet Information og tidligere formand for DM studerende, mener, at man burde indføre særlige trivselsdage, der gør det legitimt at holde fri for at passe på sig selv. Hun har i en kronik argumenteret for, at det ville skabe mindre sygefravær, hvis man indførte de såkaldte trivselsdage.
"Med trivselsdage behøver man ikke lyve om, at man er syg eller arbejder hjemme. Har man muligheden for at tage en trivselsdag, vil det at gå på arbejde hver dag være et aktivt tilvalg, og det er positivt”, siger hun til Magisterbladet.
Gry Inger Reiter ved godt, at det ikke er på alle arbejdspladser, man kan indføre trivselsdage, men flere steder på det akademiske arbejdsmarked vil det være oplagt.
”På mange akademiske arbejdspladser kan man godt klare sig en enkelt dag uden vikar. Trivselsdage vil forøge medarbejderens frihed”, siger hun.
Derfor mener hun også, at det er et oplagt mål for fagbevægelsen at få trivselsdage skrevet ind i overenskomsterne.
”Det er en naturlig opgave for den akademiske fagbevægelse at kæmpe for at skabe mere frihed for sine medlemmer. Det kan man via trivselsdage”, siger hun
Gry Inger Reiter forklarer til Magisterbladet, at hun ikke har svaret på, hvor mange trivselsdage, man realistisk set vil kunne forhandle sig til, men at folk formentlig ikke ville tage mere end 2-3 trivselsdage årligt, fordi de selv skal betale. Hun mener, at det vil give større arbejdsglæde og forebygge stress.
”Jeg tror, at der er en del, der bruger hjemmearbejdsdage som en slags trivselsdage, når de akut har brug for en dag hjemme af private årsager," siger Gry Inger Reiter.
Forsker: "Trivselsdage er ikke den rigtige løsning"
Men den form for trivselsdage er ikke den rigtige løsning. Det mener Anders Raastrup Kristensen, ph.d. og forsker i work/life-balance.
”Den danske model hviler på tillid. Arbejdsgiver har tillid til, at du ikke misbruger sygedage. Jeg kunne godt være bange for, at en for formaliseret model, ville skade det tillidssamfund, vi har opbygget”, siger han og fortsætter:
”Jeg mener i stedet, at man bør løse det kollegialt. Man skal turde tage snakken om problemer på hjemmefronten med kollegerne – også fra ledelsens side”, siger Anders Raastrup Kristensen.
Pjækker vi?
En ny undersøgelse fra arbejdsgiverorganisationen Dansk Erhverv viser, at en ottendedel af danskerne har pjækket fra arbejde indenfor det seneste år. Næsten 3 ud af 10 svarer, at de kender en, der har taget en pjækkedag.
Forklaringen på, hvorfor vi ikke møder på arbejde, er imidlertid ikke, at medarbejderne er dovne, siger Anders Raastrup Kristensen.
”Det er udbredt i Danmark, at mange tager de her sygedage, hvor det er forebyggende. Det sker også flere steder, at lægen giver en lægeerklæring på stress uden, at personen rent faktisk har det”, siger han.
Og det er her, trivselsdagene giver mening, mener Gry Inger Reiter.
”Man kan sige mange dårlige ting om at pjække. Det er et brud på aftalen med arbejdsgiveren, det er uærligt og usolidarisk over for kollegerne. Men en pjækkedag er også noget, jeg vil vove at påstå, de allerfleste har været fristet af, hvis de da ikke selv har taget en eller flere. For mig er det mest overraskende, at tallet ikke er højere”, skrev Gry Inger Reiter i kronikken.