Nye tal om sygefravær: Kommunalt ansatte akademikere melder sig oftere syge

“Hej chef, jeg er blevet syg”.

Den besked sender akademikere i kommuner og regioner oftere til chefen, end de gør i det private. De kommunalt ansatte har gennemsnitligt mere end 8 sygedage om året. Det er over to dage mere end gennemsnittet for akademikere i alle sektorer og tre dage mere end i det private. 

“Ledelserne i det offentlige har traditionelt ikke presset medarbejderne på samme niveau, som man har gjort i det private. Man har i højere grad accepteret, at de ansatte var syge uden at stille spørgsmålstegn ved det”, forklarer Niels Westergård-Nielsen, der professor ved CBS, hvor han forsker i sygefravær.

Den forklaring køber Margit Johansen, der er tillidsrepræsentant for magistrene i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune og medlem af bestyrelsen i DMO, imidlertid ikke.

"Det er mange år siden, det har været sådan, at offentlige ledere presser deres medarbejdere mindre end i det private. Som TR og kommunalt ansat kan jeg klart mærke det øgede arbejdspres, der er kommet i kommunerne i takt med de mange effektiviseringer, der har været se seneste år," siger hun.

"Intensiteten i arbejdet stiger, og flere og flere bliver ansat i tidsbegrænsede stillinger. Det er nok den oplagte forklaring på, at offentligt ansatte akademikere har højere sygefravær end i det private".

Margit Johansen oplever, at der er stor forskel på, hvordan de offentlige ledere håndterer sygdom blandt medarbejderne. Det handler blandt andet om, at sygefraværet er et konkurrenceparameter for kommunerne og lederne, siger hun.

"Lederne inden for det offentlige er lige så forskellige som i det private. Der er gode ledere og dårlige ledere begge steder. Jeg har oplevet flere tilfælde, hvor en leder siger, at en medarbejder skal være tilbage på fuld tid inden for tre måneder efter et kræftforløb. Og hvis ikke de kan det, bliver det kaldt for 'driftforstyrrende' og brugt til at varsle en fyring", siger Margit Johansen.

Akademikerne er den faggruppe med lavest antal sygefraværsdage - og markant lavere end for eksempel personer med mellemlange videregående uddannelser, der har mere end 10 sygefraværsdage om året. Og sygefraværet er det højeste siden 2014.

Men det reelle omfang af sygdom er formentligt højere, fordi akademikerne ofte arbejder, selv om de er syge. Det fortæller Niels Westergård-Nielsen.

“Der er mange akademikere, som arbejder hjemme i stedet for at melde sig syge. Det gør de, da de hellere vil tage en hjemmearbejdsdag end at melde sig helt syge”, siger han og understreger, at man skal tage det med i betragtningerne, når man sammenligner sygedage med andre grupper.

Kvinder har højere sygefravær

Kvinder har mere end tre sygedage flere end mænd. Det gælder både kommunerne og regionerne. I 2009 gav Merete Labriola, der har forsket i fravær siden 2001 og nu er professor ved Norwegian Research Centre, denne forklaring:

“En af årsagerne er, at flere kvinder tager en til to sygedage om måneden på grund af menstruationssmerter og underlivsproblemer, men det nævner man aldrig, når der kommer nye tal, der viser, at kvinder har mere sygefravær end mænd. Det er tabuiseret at tale om, men der er altså nogle biologiske forskelle, uanset om vi vil det eller ej”, sagde Merete Labriola til Politiken.

Men det er næppe den mest væsentlige forklaring på det øgede sygefravær, vurderer Margit Johansen. Hun peger på andre faktorer.

"Det er primært kvinder, der har de langvarige, livstruende sygemeldinger. Hvis jeg ser på dem, jeg er TR for, så har jeg adskillige kvindelige kollegaer med lange kræftforløb. Og det oplever jeg ikke for mænd", siger Margit Johansen.

Og så er det i høj grad også et spørgsmål om, at det stadig er kvinderne, der tager hovedansvaret for børnene. Hovedansvaret for at hverdagen hænger sammen, hviler stadig i vidt omfang på kvinderne, mener hun.

"Jeg tror det handler om, at vi ikke er kommet så meget længere i ligestillingen, end at det stadig er kvinder, der ender med at sygemelde sig selv, fordi børnene er langtidssyge med skoldkopper og chefen siger nej til for eksempel barnets anden sygedag," siger Margit Johansen.

For det handler også om, at flere og flere medarbejdere i kommunerne får nej til at holde barns anden sygedag, siger Margit Johansen.

"Og hvis man har et par børn, der jævnligt bliver syge, kan det godt blive til nogle dage".

Artiklen er opdateret med interview med Margit Johansen.