Glem 8 til 16-jobbet. Vi bør indrette arbejdsdagen efter vores biologiske døgnrytme
© Foto: Andreas Houmann
Rytmerne i vores arbejdsliv passer ikke til vores biologiske døgnrytme. Mødetider bør derfor være langt mere individuelle end i dag - især på de videnstunge arbejdspladser, mener ph.d. Camilla Kring.
Kender du det, når du står op kl 07.00, fordi du skal på arbejde, men kæmper for ikke at lægge dig under dynen igen for at sove videre? Sådan er der mange, der har det.
Det vidner om et samfund, som er indrettet udelukkende til A-mennesker. Og sådan burde det ikke være.
Det mener Camilla Kring, der er ph.d. i work-life-balance og indehaver af konsulentvirksomheden Super Navigators, der hjælper organisationer med forandringsprocesser med det mål at skabe større jobglæde og mere produktivitet hos medarbejderne.
”Selv om vi har langt flere B-mennesker end A-mennesker, så er samfundet stadig indrettet efter de få A-mennesker som et levn fra fortidens industrisamfund. Der er sket meget siden 8-8-8-modellen blev indført i 1919, og det er ikke tidssvarende, at vi stadig har den tidsstruktur – især når en stor del af arbejdsstyrken ikke arbejder i industrien”, siger Camilla Kring.
8-8-8-modellen er betegnelsen for fagbevægelsens kamp for 8 timers arbejde, 8 timers fritid og 8 timers søvn. Og selv om det var en god start på en bedre balance mellem arbejdsliv og familieliv, så er det altså ikke nok længere, mener hun.
”Vi skal have skabt et samfund, hvor det er acceptabelt at komme senere for B-mennesker og tidligere for A-mennesker. Hvis vi tilpasser arbejdstiderne til menneskets forskellige døgnrytmer, vil vi i langt højere grad kunne forene produktivitet og livskvalitet”, siger Camilla Kring.
Alternative arbejdsformer
FAST ARBEJDE – eller findes der et alternativ?
Fire dages arbejdsuger, delejob, mobilfri arbejdspladser, idealistisk iværksætteri...
Der bliver eksperimenteret med arbejdsliv og alternative arbejdsformer som aldrig før, og et opgør med den traditionelle lønmodtagerkultur synes at være i gang. Mange magistre drømmer mest om det, men lige så mange er frontløbere i eksperimenterne.
Magisterbladet sætter fokus på et arbejdsliv under forandring.
Er chronoleadership vejen frem?
Sidste år viste en undersøgelse fra Dansk Magisterforening, at over en tredjedel af dem, der ikke selv kan placere deres arbejdstider, er utilfredse med jobbet.
Det mener Camilla Kring, at hun har en løsning på. Hun har opfundet begrebet chronoleadership. Begrebet er en sammentrækning af chronobiology og leadership. Det dækker over, hvordan man kan tilpasse arbejdet til medarbejdernes døgn- og arbejdsrytme.
Det er afgørende at tage hensyn til medarbejdernes naturlige døgnrytme, når arbejdsdagen skal indrettes. Blandt andet fordi er nogle sundhedsmæssige risici ved at være B-menneske. B-mennesker er under et konstant søvnpres i hverdagene, hvorefter de skal hente det tabte i weekenden, siger Camilla Kring.
”Mange virksomheder vil sige, at de er ret fleksible, men medarbejderne gør ikke brug af fleksibiliteten, fordi der ikke er en fleksibel arbejdskultur på arbejdspladsen. Små tidsmæssige forskelle kan gøre en forskel for den enkelte”, siger hun.
En relativt lille ændring i mødetider kan betyde øget livskvalitet, øget produktivitet og mindre transporttid for medarbejderne, mener Camilla Kring. Hun har en forespørgsel til fagbevægelsen.
”Vi kunne skabe en win/win for både arbejdsgivere og arbejdstagere ved at kæmpe for differentierede arbejdstider. Derfor håber jeg, at det er noget, man vil kæmpe for hos arbejdsmarkedets parter”.
