Chefen starter arbejdet kl. 04.00 – hendes nærmeste medarbejder først 09.30: ”Det er en anerkendelse af forskellighed”

Bettina R. Thøgersen begynder typisk at arbejde kl. 04.00. Tager ind mod kontoret omkring kl. 07.00 og går gerne mellem 14 og 15. Omvendt møder en af hendes nærmeste medarbejdere først 09.30 og finder til gengæld computeren frem om aftenen.

”Det er en anerkendelse af forskellighed,” siger Bettina R. Thøgersen, stabschef i Danmarks Lærerforening, da Magisterbladet spørger hende om, hvorfor hun tillader så forskellige mødetider.

”Jeg er selv ekstrem i min egen døgnrytme. Jeg har derfor stor respekt for, at andre arbejder bedre på andre tidspunkter”, siger Bettina R. Thøgersen, der er cand.mag. i retorik.

”Det giver mig livskvalitet, at jeg selv kan få lov til at løse mine opgaver tidligt om morgenen og derefter gå tidligere om eftermiddagen. Det betyder meget for mig, at jeg kan løse mine opgaver på det tidspunkt, hvor jeg fungerer bedst, så derfor vil jeg gerne give mine medarbejdere de samme fleksible muligheder”, siger hun.

Det er den helt rigtige tilgang, hvis man som leder vil have det optimale ud af sine medarbejdere, mener Camilla Kring, ph.d. i work/life-balance.

”Hvis vi tilpasser arbejdstiderne til menneskets forskellige døgnrytmer, vil vi i langt højere grad kunne forene produktivitet og livskvalitet”, har hun sagt til Magisterbladet.

Chef: Ingen grund til at kontrollere medarbejderne

Hvis man lader medarbejderne arbejde på egne præmisser og tidspunkter, så bliver de mindre pressede. Det er en måde at forebygge stress og styrke og trivslen på, mener Bettina R. Thøgersen.

Medarbejderne kan desuden selv planlægger, hvornår og hvor meget de arbejder hjemme – selv om de fleste vælger at arbejde på kontoret og reelt set ofte arbejder på de samme tidspunkter.

”Jeg ville ikke få noget ud af at kontrollere mine medarbejdere. Vi har mulighed for at arbejde på forskellige tider af døgnet, og det skal vi udnytte”, siger Bettina R. Thøgersen.

Medarbejdernes eneste forpligtelser er at overholde deadlines og dukke op til de møder, som de finder relevante. Og hvis de har brug for at holde fri eller tage en hjemmearbejdsdag, så behøver de ikke fortælle det til chefen. Hun har tiltro til, at hendes medarbejdere ved, hvad der er bedst for dem selv, fortæller Bettina R. Thøgersen.

”Uden den fleksibilitet ville jeg finde et andet arbejde”

Fleksibiliteten i arbejdet betyder meget for hendes kollega Rasmus Møller, der er politisk konsulent i Danmarks Lærerforening og en af Bettina Thøgersens nærmeste medarbejdere.

Han møder ind 09.30 og går hjem mellem 15.30 og 18.00. Til gengæld arbejder han tit, efter han har lagt sine børn i seng.

”Hvis jeg ikke kunne få den fleksibilitet, jeg får nu, så ville jeg finde et andet arbejde. Fleksibiliteten gør, at jeg blandt andet ikke behøver at aflevere min børn i institution meget tidligt. Jeg får mere tid med min familie på de tidspunkter, der betyder noget, og det sætter jeg pris på”, siger han.

Rasmus Møller mener også selv, at han arbejder bedre om eftermiddagen og om aftenen, end han gør om morgenen – og mere.

”Jeg ville ikke kunne fuldføre det arbejde, jeg gør nu, hvis jeg kun skulle arbejde 8-16. Når jeg får fleksibiliteten, så gør det også, at jeg arbejder mere for at svare tilbage til tilliden”, siger han.

Hvis andre organisationer og virksomheder skal implementere et lignende system, kræver det tillid fra ledelsens side, mener han.

”Det er sværere at have en direkte dialog om, hvornår man kan have brug for at holde fri. Fordi arbejdet flyder sammen, kan jeg ikke på samme måde gå ind og sige, at jeg skal have fri, fordi jeg arbejder meget”, siger han.

Men når arbejdet bliver taget med hjem, kan job og fritid let flyde sammen. Rasmus Møllers råd til andre er derfor at være opmærksom på at koble fra.

”Det er noget, jeg selv kan blive bedre til. Jeg prøver at sætte telefonen på lydløs og slå notifikationer fra, så jeg kun tjekker ind i bestemte tidsrum uden for almindelig arbejdstid, selvom det kan være svært til tider”.