Tre sprækker i coronamørket: "Vi blev mindet om, at vi engang var et meget solidarisk samfund og måske stadig er det"

På rekordtid samlede Røde Kors et hjælpenetværk af tusindvis af frivillige. De almene boligselskaber uddelte aktivitetskasser til udsatte børnefamilier og gav blomster på Dronningens fødselsdag. Og på KU rykkede de fysikstuderende online med brætspil, regnestykker og årets revy.

Selvom år 2020 har vist sig at være et sjældent hårdt år, har der også været lyspunkter - ikke mindst i det menneskelige fællesskab, der er kommet til udtryk på nye måder. Her er tre eksempler.

Rikke Lønne, funktionschef i BL - Danmarks Almene Boliger: ”Det har været virkelig fint at opleve, hvordan både beboere, frivillige og medarbejdere har arbejdet fokuseret for en fælles sag under hele corona-forløbet. I første omgang lukkede den boligsociale indsats ned sammen med alt andet i foråret, men vi kunne hurtigt konstatere, at der var brug for det modsatte.

Blandt vores tilsammen én million beboere er der en overrepræsentation af både de helt unge og de noget ældre borgere, som er de mest udsatte målgrupper, når det kommer til at opleve ensomhed. Samtidig huser vi borger med begrænsede sociale og økonomiske ressourcer. Mange var i fare for at få det endnu værre som følge af krisen, så en ekstra indsats var påkrævet.

Det har for eksempel været en stor opgave at videreformidle alle informationer fra sundhedsmyndighederne om coronasituationen. Samarbejdet med myndighederne har fungeret upåklageligt, men skriftlig kommunikation er svær for mange af vores beboere. Vi har derfor lokalt brugt telefoner rigtig meget samt Facebook, sms og Whatsapp.

Kreativiteten har været stor. I Aalborg fik man kontakt med især de ældre beboere ved at give dem en blomst, som de selv skulle hente på Dronningens fødselsdag 16. april. For nogen var det første gang, de kom udenfor en dør i ugevis. På Lolland lavede man et værksted, hvor beboerne kunne komme og sy mundbind. I Høje Gladsaxe tog de unge ud og handlede for deres gamle naboer. I Aalborg Øst blev der uddelt aktivitetskasser til børnefamilierne.

Det blev til mange gode snakke i trappeopgangene og dermed også en god måde at få lidt føling på situationen i den enkelte familie.

Foreningsdanmark har vist, hvor meget vi kan levere, når vi folder vingerne fuldt ud. De partnerskaber, vi indgår i - den medmenneskelige infrastruktur - har vi fået styrket, og de tætte kontakter, vi i dag har med forskellige aktører, slipper vi ikke den dag, undtagelsestilstanden klinger af".

Mads Mølstrøm, koordinator i Røde Kors: ”Parathjælpere. Det er navnet på vores nye type af frivillige. Dem, der melder sig til at løse hurtige opgaver i deres nabolag, når det lige passer ind.

2300 frivillige er blevet matchet med folk, der havde akutte behov, for eksempel hjælp til indkøb og hundeluftning under selvisolation eller til udbringning af medicin. En mobilisering af den karakter har Røde Kors aldrig oplevet før. Vi er meget stolte af, at vi kunne bruge vores ekspertise inden for koordinering og beredskab til at understøtte en så omfattende indsats.

I foråret meldte 17.000 sig som frivillige og af dem har 3000 sagt ja til at fortsætte som parathjælpere, og engagementet er stort. Der er mange unge iblandt dem. Det er en ny erfaring for mange af dem, at man sørger for, at der er nogen til at gribe dem, der falder.

Parathjælperne løser mest praktiske opgaver. Det kræver ikke samme følelsesmæssige investering, som det gør at være en del af vores besøgs- eller vågetjeneste, men det er også stor omsorg at stille en pose med mad uden for naboens dør. Vi udfylder huller, som kommuner og andre i systemet ikke kan overkomme at tage sig af.

Coronaen betød, at vi alle var i samme båd for første gang i lang tid. Mange blev mindet om, at vi engang var et meget solidarisk samfund og måske dybest set stadig er det. Jeg har tiltro til, at det vil have en afsmittende effekt og måske bremse individets triumftog en smule. For mig og for Røde Kors er det ikke så meget en politisk sag, som det er et spørgsmål om medmenneskelighed. Med parathjælperne er det blevet endnu tydeligere, at vi kan løse komplekse problemer hvis vi står sammen. ”

Sune Halkjær, fysikstuderende: ”Ligesom mange andre var min trivsel i bund i foråret, da jeg fik ideen om at integrere vores fysiske studiemiljø på gamerapp'en Discord. Jeg havde tilbragt alt for mange timer alene på mine få kvadratmeter, og jeg havde virkelig brug for mine studiekammerater.

Fysikstuderende er både indadvendte nørder og en gruppe meget sociale mennesker, men vi er også en stærk teknologisk generation – og så er vi faktisk glade for at sidde sammen og lave vores regnestykker.

Det smarte ved Discord er, at folk kan komme og gå, som det passer dem. Vi oprettede forskellige chat- og tekstrum, som hver især havde et socialt eller fagligt sigte. Det betyder, at man kan hoppe fra elektromagnetisme ind i hyggerummet til et brætspil, når man har brug for en pause. Eneste regel: Man skal altid hjælpe hinanden. Da der var allermest gang i den i foråret, var vi 250 fysikstuderende online på Discord på samme tid. Det kulminerede, da vi så en af tidligere års revyer.

Det holdt helt klart modet oppe hos mange af os, at vi trods alt kunne mødes online. Jeg var selv førsteårsstuderende i foråret, og det var svært at studere og være tvunget til så meget alenetid. Jeg blev så glad for, når nogen ville hygge, og jeg er meget taknemmelig for, at vi holdt hinanden oppe igennem foråret.

Det virtuelle kan på ingen måder erstatte det fysiske møde. Jeg tror ikke, vi havde kunnet holde dampen oppe, hvis nedlukningen var fortsat langt ind i efteråret. Så snart forholdene tillod, tog vi i Fælledparken med masser af håndsprit. Jeg har fået øjnene op for, at der sker noget helt andet, når vi mødes".