Nye tal: Dagpengene kunne have været 55.000 kroner mere værd

55.512 kroner.

Så meget ekstra ville ledige have fået i dagpenge i år, hvis dagpengene og andre overførselsindkomster var blevet reguleret efter lønudviklingen i samfundet. Det drejer sig altså om 4600 kroner om måneden, viser en opgørelse fra Finansministeriet.

Den lavere dagpengesats vil i 2023 betyde i alt 60.909 kr. om året.

Den gradvise udhuling af dagpengene skyldes, at dagpengesatsen siden 1994 er blevet justeret, så den er en smule mindre end lønnen i samfundet generelt. Det skete, da politikerne i stedet indførte en satspulje, som afsatte et årligt med det formål at forbedre vilkårene for de mest udsatte grupper.

I 2012 vedtog Socialdemokratiet, Radikale Venstre, SF, Venstre og Det Konservative Folkeparti så en ny skattereform, hvor finansieringen af en række udgifter blev fundet ved en yderligere nedjustering af overførselsindkomsterne. Reformen barberede ydereligere 0,75 procentpoint af dagpengesatsen.

Den udhuling har modtaget kritik, især fra Enhedslisten og SF, der begge ønsker at vil stoppe den nedsatte regulering. Regeringen har dog meldt ud, at dagpengene må vige for den mere akutte coronasituation til dette års finanslovsforhandlinger.

Dagpengene er også på andre måder blevet forringet. Blandt andet er der indført fire årlige karensdage, der betyder, at ledige bliver trukket for en dags dagpenge hver fjerde måned.

DM Akademikerbladet har længe sat fokus på manglerne med dagpengeordningen

Bare sidste måned kunne DM Akademikerbladet afsløre, at 6 ud af 10 ledige magistre må bede om hjælp fra forældre og venner for at få økonomien til at hænge sammen imens de er på dagpenge.

Undersøgelsen, der er lavet af Danske A-kasser og som 4.500 dagpengemodtagere deltog i viste, at 23% af respondenterne måtte optage nye lån, og hele 59% har måttet trække fra opsparingen for at holde sig oven vande.

Du kan læse mere om undersøgelsen her