Danmark følger ikke anbefalinger: Whistleblowere bliver ikke beskyttet godt nok

Det var whistleblowere, der afslørede Peter Brixtoftes ulovlige overforbrug af offentlige midler i Farum Kommune, og at Danmark ikke havde sikre beviser på Iraks masseødelæggelsesvåben, hvilket ellers var statsminister Anders Fogh Rasmussens begrundelse for at gå i krig.

Whistleblowere spiller en vigtig rolle i at få korruption, svindel og ledelsessvigt frem i lyset. Alligevel bliver de i Danmark ikke beskyttet tilstrækkeligt. Det er konklusionen i en ny rapport fra Mediernes forsknings - og informationscenter på Syddansk Universitet. 

"Ytringsfriheden er reelt stærkt begrænset, fordi mange ansatte hos virksomheder og myndigheder frygter repressalier. Beskyttelse af whistleblowere har derfor afgørende betydning for at afsløre og forebygge ulovligheder, omgåelser og andre uetiske forhold", lyder det i rapporten, der er finansieret af Jyllands-Postens Fond.

Rapporten gennemgår de juridiske forhold for whistleblowere og er desuden baseret på kvalitative interviews med 17 undersøgende journalister, der har brugt fortrolige kilder til at afdække magtmisbrug og andre kritisable forhold. På den baggrund konkluderes det blandt andet:

• De offentlige whistleblowerordninger i Danmark er svage
• EU's kommende whistleblowerdirektiv vil indføre en model, der er dyr, besværlig og langsom
• Loven bør fremover sikre tavshedspligt om whistleblowerens identitet
• Loven bør sikre whistleblowere mod repressalier og retlige sanktioner

Danmark er langt efter vores nordiske naboer

Adjunkt Erik Mygind du Plessis, der forsker i whistleblowerordninger ved CBS, genkender konklusionerne i rapporten.

"Danmark er langt efter vores nordiske naboer, når det gælder retlig beskyttelse af whistleblowere. Beskyttelsen er desuden nedfældet i et miskmask af forskellige love, som det kan være svært for den enkelte whistleblower at gennemskue. Så der er i den grad både brug for klarere lovgivning og bedre beskyttelse", siger Erik Mygind du Plessis.

Han hæfter sig særligt ved kritikken af EU-direktivet og hovedreglen om, at whistleblowere skal starte med at underrette en intern ordning eller kontrolmyndighed for at være beskyttet.

"Man er altså ikke nødvendigvis beskyttet, hvis man først snakker med kolleger eller fagforening om de kritisable forhold. Hvis ledelsen er involveret i de kritisable forhold, kan dette være meget problematisk, da særligt interne ordninger kan bruges til at dysse sager ned og inddæmme dem, så de ikke kommer til offentlighedens kendskab. Og måske kan man endda finde på at sanktionere whistlebloweren på måder, som vanskeligt kan forfølges juridisk - for eksempel ved, at whistlebloweren gives en masse kedelige arbejdsopgaver eller ikke længere inviteres til vigtige og spændende møder", siger Erik Mygind du Plessis.

Også Jesper Olsen fra organisationen Transparency International er "helt enig i rapportens konklusion om, at beskyttelsen af whistleblowere ikke har været god nok", forklarer han til DM Akademikerbladet.

Danmark følger nemlig ikke internationale anbefalinger på området. Jesper Olsen opfordrer derfor regeringen til at gøre en større indsats for at implementere EU-direktivet om whistleblowerordninger på en god måde.

"Tiden går, og regeringen har endnu ikke sendt et forslag høring. Og diskussionerne har endnu kun været på et helt overordnet niveau. Jeg bliver derfor mere og mere bekymret for en alt for komprimeret proces. For det er vigtigt at den nye ordning er alment accepteret, og at der er klarhed og tryghed om den. Ellers kommer den aldrig til at blive brugt", siger Jesper Olsen.

"Mit nytårsønske er derfor, at regeringen speeder arbejdet op, så vi får god tid til høring og politisk debat, så ikke det hele bliver ordnet fem minutter i tolv".

Journalisternes kildebeskyttelse bør gælde for alle whistleblowere

Rapporten fremhæver, at Danmark allerede har et velfungerende system til at sikre fortrolighed for kilder, der afslører kritisable forhold, der har samfundsmæssig relevans. Det er nemlig sjældent, at kilder, der har lækket oplysninger til journalister, bliver afsløret efterfølgende. Det må være den standard, som den almene whistleblowerbeskyttelse skal holdes op imod, lyder argumentet.

”Whistleblowere, der går ud i offentligheden med oplysninger, bør sikres samme beskyttelse som journalister. Den samfundsmæssige og demokratiske nytte af, at de har fortalt om deres viden, skal vægte langt højere end i dag. De bør ikke risikere domme på grund af overtrædelse af tavshedspligt eller repressalier i ansættelsesforhold", siger Nils Mulvad, der har været med til at lave rapporten.