Dagpenge er ikke nok: Dobbelt så mange akademikere forsikrer sig mod arbejdsløshed

Flere og flere akademikere finder ikke længere dagpengene tilstrækkelige som sikkerhed. I stedet betaler de hver måned for en særskilt forsikring, der skal dækker en større del af lønnen, hvis de mister jobbet.

Antallet af solgte lønforsikringer til medlemmer af Akademikernes A-kasse, DJØF og IDA er fordoblet fra januar-juli 2019 til samme periode i 2020. Det viser tal fra forsikringsselskabet Topdanmark, der samarbejder med de tre organisationer.

”Vores vurdering er, at mange flere ganske enkelt har fået øjnene op for den sikkerhed i hverdagen, som en lønsikring giver”, siger markedschef Søren Ravn Wittendorf fra Topdanmark.

”Vi så allerede inden coronakrisen en øget interesse, men der er ingen tvivl om, at coronakrisen med større usikkerhed om fremtidsudsigterne har gjort, at mange nu overvejer en lønsikring”, siger Søren Ravn Wittendorf, der oplever størst interesse fra ingeniørerne.

Også Magistrenes A-kasse oplever en markant stigning i antallet af medlemmer, der tegner privat lønsikring. Fra 2019 til 2020 har 10 procent flere takket ja til en særskilt forsikring, der er udbudt af forsikringsselskabet Marsh i samarbejde med a-kassen. I dag har cirka 4.800 af a-kassens medlemmer den forsikring.

Magistrenes A-kasse er imidlertid ikke begejstrede for ordningen, fortæller formand Per Clausen.

”Jeg synes sådan set, at de her lønsikringsordninger fra private forsikringsselskaber er en dårlig ting. Både fordi det kun er nogle grupper, der har adgang til den, og fordi nogle skal betale mere end andre. Så principielt er vi imod det”, siger Per Clausen.

”På den anden side har vi oplevet et relativt stort pres fra medlemmerne på at oprette en sådan ordning. Og fordi efterspørgslen er så tydelig, har vi altså valgt at tilbyde ordningen alligevel”.

Han pointerer, at Magistrenes A-kasse har fået en ordning, der også dækker personer i midlertidig ansættelse, og hvor alle betaler samme pris for at være med, om end den stiger og falder i takt med den generelle arbejdsløshed.

Forringelser af dagpenge skaber behov for mere sikkerhed

Interessen for privat lønsikring skyldes først og fremmest forringelser af dagpengesystemet, vurderer arbejdsmarkedsforsker Laust Høgedahl fra Aalborg Universitet.

”Dagpengesystemet er blevet væsentligt forringet i de seneste år og dermed oplever mange lønmodtagere et behov for at sikre sig på andre måder. Det viser sig blandt andet i form af et større udbud af forskellige private forsikringsordninger”, siger han.

Danske lønmodtagere oplever generelt en stigende frygt for arbejdsløshed og de medfølgende problemer for privatøkonomien. Det viser spørgeskemabaseret forskning fra Laust Høgedahl og kollegerne på Center for Arbejdsmarkedsforskning, CARMA.

”Noget af stigningen er konjunkturbestemt. I opsvingstider er man mindre bekymret, i krisetider mere urolig. Men hvis man justerer for det, er der alligevel sket en stigning i frygten for arbejdsløshed i de seneste år. Det tilskriver vi forringelser i dagpengesystemet”, siger Laust Høgedahl.

For det første er kompensationsgraden faldet markant. Mens en gennemsnitlig fastansatte akademiker kunne få dagpenge svarende til knap halvdelen af sin løn i 1997, svarer højeste dagpengesats i dag til godt en tredjedel af månedslønnen, viser tal fra Danmarks Statistik.

Samtidig halverede politikerne i 2010 dagpengeperioden fra fire til to år, mens kravet til genoptjeningsperioden blev fordoblet.

Farvel til flexicurity?

Der er flere udfordringer ved, at lønmodtagere føler sig nødsaget til individuelt at sikre sig imod arbejdsløshed, mener Laust Høgedahl.

”Private lønforsikringer er ikke lige for alle. Mange akademikere har løse, usikre ansættelser og for dem vil typisk være dyrere at tegne forsikringen end for eksempel en læge, der har lille risiko for fyring. Sådan vil det altid være på et privat marked i modsætning til en kollektiv statsgaranteret ordning som dagpengene”, siger Laust Høgedahl.

Samtidig udfordrer det forringede dagpengesystem den flexicurity, der ellers har kendetegnet det danske arbejdsmarked længe, og som er bredt anerkendt som en af årsagerne til, at dansk økonomi generelt står stærkt.

”Vi har et arbejdsmarked med høj mobilitet, altså hvor det er let for arbejdsgiverne både at hyre og fyre ansatte. Det betyder, at virksomhederne hurtigt kan omstille sig, når der sker ændringer på verdensmarkedet. Den fleksibilitet bliver udfordret nu, fordi lønmodtagerne begynder at stille større krav til sikkerhed i ansættelsen fra arbejdsgivernes side, for eksempel i form af længere opsigelsesvarsel og større kompensation ved afskedigelse”, siger Laust Høgedahl.

Alle faggrupper er interesseret i arbejdsløshedsforsikring

Det skabte stor debat, da den gule a-kasse Ase sidste år begyndte at tilbyde lønforsikring som et direkte alternativt til dagpengesystem og ikke blot et supplement. Lea Friedberg, der er medlem af DM Privat, kaldte det for "en dødbringende kniv i ryggen på den danske model", fordi ordningen kun dækker udvalgte faggrupper, der har lav ledighed.

Men interesseren for ordningerne er der altså fra danskerne - og ikke kun blandt akademikere. Samlet set har fire gange så mange  i dag en arbejdsløshedsforsikring sammenlignet med 2006, viser tal fra Forsikring & Pension.

Antallet af forsikrede hænger tæt sammen med, at flere fagforeninger har valgt at indgå kollektive forsikringsordninger på vegne af medlemmerne. Det beskrev en rapport fra den venstreorienterede tænketank Cevea tidligere på måneden. For eksempel betaler 50.000 medlemmer af BUPL og 55.000 medlemmer af HK til en kollektiv forsikringsordning, der supplerer dagpengene med op til 80 procent af den hidtidige løn efter skat.