Teaterdirektøren: Det er vigtigt at have en god og harmonisk ledergruppe under coronakrisen

Coronakrisen har kæmpekonsekvenser for vores teater, og de sidste fem uger har min vigtigste arbejdsopgave været kriseledelse. Vi har aflyst alle forestillinger og har derfor måtte replanlægge forestillingerne. Det er et kæmpe arbejde at nedlægge eller flytte en hovedforestilling.

Utroligt mange ting skal spille sammen, når man sætter en forestilling op. Når man flytter et element, får det konsekvenser et andet sted. For eksempel er vores gæsteskuespillere hyret til forestillinger på andre teatre, så det er ikke en let opgave at programsætte forestillingen på et senere tidspunkt. Det er som at flytte et tog i DSB’s køreplan, og jeg har kun oplevet det få gange i min 25-årige karriere.

Vi har ikke lockdown i Sverige, så jeg er på teateret hver dag. Min arbejdsdag ligner derfor sig selv, bortset fra, at jeg ikke ser prøver og forestillinger om aftenen, og at jeg hver dag, når jeg kommer hjem med toget til København, bliver modtaget af otte soldater i Kastrup. De henter os ud af toget og skal se vores pas, fordi grænserne er lukkede. Det er en voldsom forandring.

I Sverige beslutter cheferne sammen med medarbejderne, hvad der giver mening på arbejdspladserne, og vi kører en model, hvor man kan være hjemme i nogle dage og så komme på arbejde et par dage. Det oplever jeg, at mange gør her. Jeg har det helt ok med at gå på arbejde og er ikke utryg. Vi vasker hænder, nyser i ærmet og holder afstand. Og har man de mindste symptomer, bliver man hjemme.

Skuespillerne har det svært med 2 meters afstand

Der er bekymringer blandt skuespillerne på alle etager, så jeg bruger mere tid på personaleledelse, end jeg plejer. Skuespillere får det nemt dårligt, når de ikke øver eller spiller teater, så en del af dem trives ikke så godt og er ramt på psyken.  

Skuespil er jo en kropslig kunstart, så afskæringen fra den sociale og den fysiske nærhed påvirker dem meget. Det er også en kollektiv kunstart, og derfor er de vant til at arbejde med kroppe og til at sidde sammen og arbejde tæt sammen, og nu skal de holde to meters afstand. Det slår en dyster stemning an og skaber ængstelighed. Ledelsesgruppen holder derfor et stående coronamøde hver dag, hvor vi taler om, hvordan det ser ud nu – både med replanlægningen og motivationen hos skuespillerne. Vi forsøger at lave myriader af senarier, både scenarie A, B, C og D, som både kan få puslespillet til at falde på plads og motivere skuespillerne.

Digitale øvelser

Vi savner publikum helt forfærdeligt, men heldigvis opstår der nye ideer, når vi tvinges til at tænke nyt. Vi har inviteret folk til at deltage i en åben workshop, hvor de kan følge med, når vi arbejder med planlægningen af det kommende repertoire. Dermed kan publikum komme med i referencegrupper, hvor de er med i vores diskussioner om, hvad vi skal spille. Det har vi ofte talt om, at vi gerne ville gøre, og nu gør vi det så på vores hjemmeside.

Vi er også lige begyndt at lægge gamle filmede forestillinger ud på hjemmesiden hver 14. dag. Der er strikse regler for ophavsret, så vi kan ikke bare filme nye skuespil og vise dem digitalt. Men lige nu er der et vindue, fordi den faglige organisation for svensk scenekunst har lavet undtagelser fra reglerne, så vi er fri af ophavsrettigheder under krisen.

Det er interessant, at vi nu kan vise forestillinger digitalt, fordi det giver os en masse statistik om, hvor mange der ser dem, og hvor længe de kigger med osv. Vi kommer nok til at diskutere efterfølgende, om vi skal blive ved med at vise digitale forestillinger. Jeg tror ikke selv på, at fremtiden bringer masser af filmede teaterformater, da det jo netop er en speciel oplevelse at se teater live. Men der sker helt sikkert noget på den digitale front. En mulighed er for eksempel at lave livemøder før og efter forestillinger, eller at man kan følge udviklingen af en produktion fra starten med interaktive elementer.

Skab en god ledergruppe i fredstid

I mine øjne kalder kriser på en anden ledelse end den, jeg ønsker at udøve på den lange bane. Kriser kalder på topstyring og hurtige beslutninger. Det var tydeligt, at vi skulle skifte gear, da vi var nødt til at træffe en masse beslutninger, da krisen begyndte. Det er ikke særligt inkluderende, så der er meget, der skal håndteres og kommunikeres efterfølgende. Det er en stor udfordring ved kriseledelse, når man som chef skal finde ud af, hvad det for en muskel, man skal anvende. I den sammenhæng har jeg lært, hvor vigtigt det er at have en god ledergruppe, og at man har tillid til hinanden. Man har virkelig brug for den tillid. Den er helt afgørende under en krise, og jeg har fået bekræftet, at vi er et fantastisk team i vores ledergruppe, som består af seks mennesker.

Hos nogle af mine kolleger ser jeg, at hvis man har internt splid i gruppen, er man udfordret. Jeg har en god og harmonisk ledergruppe, og det er jeg taknemmelig for. Så mit råd til andre chefer må være, at man skal sørge for at skabe en god ledergruppe i fredstid.

En anden erfaring jeg tager med mig, er styrken ved digitale møder. Alt foregår på Zoom nu, og vi kommer til at lave kompetenceudvikling blandt medarbejderne, som handler om at bruge video som kommunikationsform. Det skal bare fungere. Og så er det vigtigt, at man som teater har en rimeligt stærk økonomi og ikke er for afhængig af egenindtægter. Vi bliver helt klart ramt på økonomien, men vi er ikke i knæ, og jeg er meget glad og lettet over, at jeg ikke skal tænke på det oven i alt det andet, som følger med krisen.