Dansk Magisterforening

Man kan ikke adskille arbejds- og privatliv med en to-årig

Dette billede blev lagt op på Twitter af Mette Gislev Kjærgaards mand, Tom Gislev. © Foto: Privat

Del artikel:

Mette Gislev Kjærgaard arbejder hjemme, mens hun og hendes mand skal passe et barn på to år. Og det er ikke helt enkelt, selv om man er to, forklarer lektoren hjemmefra.

Historien bag billedet startede, mens jeg sad i et undervisningsmøde. Mit kamera på min computer fungerede ikke, og jeg kunne lugte, at den lille havde behov for at blive skiftet. Jeg tænkte, at jeg kunne skifte ham, imens jeg sad i møde, da kameraet alligevel ikke virkede. Min mand var på daværende tidspunkt lige blevet færdig med sit eget møde og besluttede at forevige situationen med et billede.

Billedet er et godt eksempel på, at ideen med et hjemmekontor bliver smidt ud af vinduet, når man har små børn. Alting kan pludselig blive et hjemmekontor, fordi det er svært at adskille arbejdslivet og privatlivet.

Jeg arbejder som lektor på Institut for Design og Kommunikation på Syddansk Universitet i Kolding. Jeg skal i øjeblikket både undervise og forske hjemmefra, hvilket betyder, at jeg skal arbejde, mens jeg og min mand skal passe en toårig.

Jeg er vant til at arbejde hjemme. Det er dog nyt for mig, at jeg skal arbejde hjemme, samtidig med at jeg skal passe børn. I starten benyttede vi os af midlertidige løsninger, men som tiden er skredet frem, er vi blevet nødt til at lave mere eller mindre faste aftaler om, hvordan vi gør med arbejde og børnepasning. Hver morgen aftaler vi, hvem der har ansvaret for den lille.

Jeg tror, at det bliver sværere for en selv, hvis man som forælder til småbørn prøver at adskille arbejdslivet og privatlivet fuldstændigt. Hvis man prøver at adskille det, så kommer man til at holde det op imod et ideal om noget, der hører en anden verden til. Verden er forandret på grund af coronakrisen, så vi bliver nødt til at indrette os efter vilkårene med børnepasning og arbejde, der bliver blandet sammen

 

Umuligt at planlægge med en toårig

Det har været den mest markante udfordring at arbejde hjemme med et lille barn, fordi man ikke kan planlægge frem i tiden med små børn. Jeg har blandt andet også holdt møder på legepladsen, fordi jeg har fundet ud af, at det er umuligt at planlægge, når vi har et barn på 2 år. 

Mine familiemedlemmers kalendere er med til at bestemme, hvordan jeg strukturerer min dag. Hvis min mand har mange møder om formiddagen, så tager jeg den lille om formiddagen. Vi arbejder både om aftenen og i weekenden for at gøre op for det tabte arbejde, når vi har passet børn.

Det går ud over skrivearbejdet, at jeg har et lille barn, som jeg skal passe. Det er svært at arbejde koncentreret i en længere periode, når man også skal passe et lille barn. Det tager meget energi at skulle navigere i børnepasning og hjemmearbejde i hverdagene. Jeg er derfor ofte træt om aftenen, hvilket betyder, at skrivearbejdet bliver mere frustrerende.

Der har været nogle frustrationsmomenter, når det ikke hænger sammen. Der er nogle gange, at det er svært at undervise eller deltage i vigtige møder, hvis den lille flipper ud, men det er noget, vi bliver nødt til at tage med på grund af situationen.