Efter nye store SU-lån til studerende: "Ingen bør være tvunget til at gældsætte sig"

Den seneste uge har flere studerende ringet til Magisterbladets redaktion for at høre, om de også i maj og juni ville få lov at optage ekstra SU-lån, som de har kunnet i marts og april. De kunne ikke finde hoved og hale i udmeldingerne fra myndighederne og havde problemer med at betale regningerne, fordi deres studiejob er lukket ned.

Nu har vi så et svar til dem. For den ordning, der har tilladt studerende at optage ekstra SU-lån i marts og april, er nu blevet forlænget med to måneder. Det meldte Uddannelses- og Forskningsministeriet ud i går.

Det gælder tre typer af lån:

• Ekstra SU-lån til studerende, der modtager SU (6.388 kr. pr. måned udover alm. SU og SU-lån)
• Ekstra slutlån til studerende, der er sidst i deres videregående uddannelse (i alt 14.602 kr. pr. måned)
• Ekstra SU-lån til studerende på videregående uddannelser, der er i lønnet praktik i maj og juni 2020 (6.388 kr. pr. måned)

Det er vigtigt, at politikerne skaber tryghed omkring de studerendes økonomi, siger uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen om det udvidede SU-lån.

“Mange studerende er pressede i øjeblikket, og der er ikke brug for unødig bekymring om, hvorvidt de har penge nok på kontoen til at betale husleje, el-regninger og andet i de kommende måneder. Vi ved, at mange unge både er psykisk belastede og økonomisk pressede på grund af den situation, vi befinder os i”, siger ministeren i en pressemeddelelse.

Men hvorfor skal studerende overhovedet låne penge?

Danske Studerendes Fællesråd er ikke tilfredse med ordningen. For større SU-lån vil ikke afhjælpe den stress og økonomiske usikkerhed, som mange studerende oplever. Tværtimod vil problemerne blive forstærket, fordi de studerende kan ende med med et stort lån, der bliver svært at betale tilbage, lyder det.

“Vi kan se, at rigtig mange studerende er nødt til at tage det udvidede SU-lån, fordi de har mistet indtægten fra studiejobbet og i forvejen har en presset økonomi. Hvis de makser lånet ud, står de pludselig med en gæld på 38.000 kroner efter fire måneder og en rente på fire procent i resten af deres studietid. Det kommer til at blive rigtig dyrt for dem”, siger Johan Hedegaard Jørgensen, formand for Danske Studerendes Fællesråd, DSF.

“Vi er af den opfattelse, at ingen bør være tvunget til at gældsætte sig for at tage en uddannelse. Det kommer til at have en klar social slagside, der rammer de økonomisk svageste hårdest, og som kan have konsekvenser for dem mange år ud i fremtiden”, siger han.

I stedet for forhøjede SU-lån bør de studerende simpelthen få flere penge i SU eller blive bedre omfattet af de eksisterende hjælpepakker med lønkompensation, mener DSF. Problemet er nemlig, at de studerende ofte arbejder som vikarer eller på så få timer, at de ikke er dækket af de eksisterende hjælpepakker.

“Der bør være et reelt sikkerhedsnet for studerende. Det er nok den eneste gruppe i samfundet, der er blevet bedt om at låne sig igennem krisen”, siger Johan Hedegaard Jørgensen.

DSF foreslår, at stipendiet simpelthen hæves med 3.000 kroner eller 50 procent. Det svarer til det beløb, som en gennemsnitlig studerende går i minus hver måned, hvis de ikke har studiejob, viste en udregning fra Nordea i 2014.

De studerende får i forvejen deres uddannelse betalt af staten foruden SU på ca. 6.200 kroner hver måned. Hvorfor er det ikke nok i sig selv?

“Den præmis er jeg ikke enig i. Det, at vi har gratis uddannelse, er ikke nogen god grund til, at unge skal forgældes for at tage en uddannelse. I virkeligheden er SU-debatten præget af et ekstremt lidelsesideal, hvor det virker som om, at mange mener, det bør være hårdt at studere, og nu må vi studerende så bare tage os sammen. Virkeligheden er bare, at de økonomiske rammer for studerende er dårligere end for eksempelvis 10 år siden. Selvfølgelig skal vi stadig kæmpe for, at alle har fri og lige adgang til uddannelse, også uden at være tvunget til at optage massiv studiegæld”, siger Johan Hedegaard Jørgensen.