Coronavirussen har fået sit navn, fordi SARS gjorde folk bange
Corona betyder 'krone' på latin og der er rigtig nok en krone på den mexicanske øls etikette. © Foto: Arena/SIPA/Ritzau Scanpix
Det er ikke tilfældigt, når en sygdom får et navn. Tværtimod kan der ligge både politiske og psykologiske årsager bag, siger ph.d. i navneforskning Katrine Kehlet Bechsgaard. Det er for eksempel derfor, Donald Trump kalder coronavirus for ’den kinesiske virus’.
For et halvt år siden ville de fleste nok tænke på den mexicanske øl, når man sagde ordet 'corona'. I dag har navnet fået en helt anden betydning.
Nu vil ordet for mange forbindes med pandemi, sygdom, død og dårlig økonomi, og det kan skade det mexicanske bryghus, forklarer Katrine Kehlet Bechsgaard, der er ph.d. i navneforskning ved Københavns Universitet og forfatter til bogen 'Navne'.
”Der skulle angiveligt være sket en stigning i google-søgninger om ’corona beer virus’ og ’beer coronavirus’. Folk reagerer så intuitivt på navnet, at de ikke kan skelne tingene fra hinanden, selvom øllen og sygdommen ikke har noget som helst med hinanden at gøre”, siger Katrine Kehlet Bechsgaard.
Sammenhængen kommer fra navnets latinske oprindelse.
”På latin betyder corona ’krone’, og på de mexicanske øl er der netop en krone på etiketten. Coronavirussen derimod har fået sit navn på grund af viruspartiklernes kronelignende form”.
Søgningen på ’beer coronavirus’ eksploderede i februar og marts måned. Grafen viser det relative antal af søgninger på et indeks fra 0-100, hvor 100 indikerer højest antal søgning og 0 ingen eller meget få søgninger. Grafik: Google Search Trends.
Der findes sjældent et godt virusnavn
Tidligere har der været flere eksempler på, hvordan folk har ønsket at ændre sygdomsnavne, fordi de var stødende, forklarer Katrine Kehlet Bechsgaard.
”Der var for eksempel et forslag om at bruge navnet ’mexicansk influenza’ om svineinfluenza for nogle år siden, men det navn modsagde Mexico sig. Svineproducenterne havde naturligvis også svært ved navnet svineinfluenza, fordi det gjorde folk bange for at spise svinekød”, siger hun.
Netop for at undgå at sygdomsnavne skulle støde nogen, valgte Verdenssundhedsorganisationen WHO at lave en række retningslinjer for sygdomsnavne i 2015.
”I retningslinjerne foreslår WHO blandt andet, at man undgår geografiske lokationer som i ’den spanske syge’ eller ’roskildesyge’. Tidligere var der ellers en tradition for at opkalde sygdomme efter deres oprindelsessted. For eksempel er ’Zika’ navnet på en skov i Uganda, og ’Ebola’ navnet på en flod i Den Demokratiske Republik Congo”, siger Katrine Kejhelt Bechsgaard.
I WHOs retningslinjer for sygdomsnavne står der også, at man skal undgå personnavne som i ’Creutzfeldt-Jakobs sygdom’ og dyrebetegnelser som for eksempel ’svineinfluenza’”.
SARS er skræmmende
WHO havde derfor også en finger med i spillet, da navnet til den nye virus skulle findes, fortæller Katrine Kehlet Bechsgaard.
”Der står i retningslinjerne, at man også skal undgå termer, der kan virke skræmmende. Det var med i overvejelserne, da navnet til den nye virus skulle findes. Virussens officielle navn er nemlig 'severe acute respiratory syndrome coronavirus 2' ('SARS-CoV-2'), men WHO vurderede, at brugen af navnet 'SARS' ville skabe frygt i særligt Asien, som var hårdest ramt af SARS-udbruddet i 2003. Derfor ville de ikke gentage navnet”.
Selvom navnet coronavirus synes at være på alles læber i disse tider, har USA's præsident Donald Trump alligevel kaldt sygdommen for "den kinesiske virus" ved flere lejligheder.
Og det kan der være en særlig grund til, forklarer Katrine Kehlet Bechsgaard.
”Når Donald Trump vælger at følge traditionen med at kalde virussen efter dens oprindelsesland, så kan der være et politisk budskab i det. Navne kan sende både uheldige og ubehagelige signaler”.
