Professionsuddannelserne står højt på efterårets politiske dagsorden

Signe Munk, SF
Ordfører for velfærdsuddannelserne

“Som det allerførste skal vi have stoppet omprioriteringsbidraget og øget investeringerne i uddannelse. Taxa­meteret skal op på pædagoguddannelsen, som er blevet udsultet i årevis. Der er på samtlige professionsuddannelser brug for mere undervisning, bedre feedback og en stærkere vejledning af de studerende i praktik.

Læreruddannelsen skal fortsat være en professionsuddannelse, men også her skal især praktikvejledningen styrkes. Vi ved, at overgangen fra studie til praksis er en hurdle for mange, så 4. studieår skal koble de to tættere sammen.

Vi tror også på, at flere unge vil søge ind på velfærdsuddannelserne, hvis arbejdsmiljøet bliver forbedret i velfærdssektoren. SF vil finde penge til kvalitetsløftet i det økonomiske råderum og gennem nye beskatninger, fx en skrappere aktiebeskatning”.

Katrine Robsøe, Radikale Venstre

“For Radikale Venstre er det vigtigt, at debatten om placeringen af uddannelser ikke bliver en kamp mellem gamle og nye uddannelsessteder. Der skal være gode erhvervsakademi- og professionsbachelor­udbud både i de store byer og i yderdistrikterne. Det er jo ikke kun de helt unge, der tager en professionsuddannelse, og vi har brug for, at der også er muligheder for fx voksne mennesker med familier og forpligtelser, som gerne vil uddanne sig til det lokale arbejdsmarked.

Det er også en mærkesag, at vejledningen på uddannelserne bliver styrket, så vi nedbringer det store frafald. Og så skal det være slut med underfinansieringen af uddannelsesområdet”.

Mai Villadsen, Enhedslisten

“Vi er enige med Socialdemokratiet i, at der skal etableres flere uddannelsespladser ude i landet. Vi bliver til gengæld lidt bekymrede, når S ­taler om at flytte uddannelsespladser. Enhedslisten går ind for at oprette nye tilbud på nye adresser, hvor det kan lade sig gøre at udvikle bære­dygtige fagmiljøer. Det har en værdi, der går langt ud over bare det at uddanne, når man fx placerer en uddannelsesinstitution i et landområde.

Ud over at omprioriterings­bidraget skal fjernes, vil vi investere 500 millioner i et løft af velfærdsuddannelserne. Hele området er så misligholdt og smadret, at det også påvirker trivslen negativt blandt de studerende og deres undervisere”.

Kasper Sand Kjær, Socialdemokratiet

“Vi skal have et opgør med den centraliseringspolitik, som begyndte med kommunalreformen i 2007, og som jeg mener har en del af skylden for, at vi i dag mangler med­arbejdere til velfærdssektoren i ­store dele af landet.

Det kan ikke nytte, at al uddannelsesplanlægning ­alene sker ud fra et stramt økonomisk ratio­nale. Hvis det er 20 procent ­dyrere at oprette mindre lokale udbud af uddannelser, så kan det godt betale sig allige­vel nogle gange. Tænk på, hvad det kan komme til at koste os, at man ikke kan få lærere og pædagoger nok til Falster og Nordjylland. Derfor skal omprioriteringsbidraget også lægges i graven hurtigst muligt.

Når vi går i gang med at lappe på 20-25 års centraliseringspolitik, skal det ske i et tæt samarbejde med hele sektoren: professionshøjskolerne, de studerende og kommunerne”.

Ulla Tørnæs, Venstre

“Jeg er tilhænger af stordrift på uddannelsesområdet, så længe det fagligt giver mening. Derfor ser jeg frem til at få udfoldet, hvad Socialdemokratiet og regeringsgrundlaget ­mener, når de taler om decentralisering af uddannelse. Selvfølgelig skal vi uddanne til kernevelfærd i hele landet, men jeg kan frygte, at vi smører leverpostejen for tyndt ud.

Venstre gik blandt andet til valg på, at vi skal have 2.000 flere syge­plejersker ansat i den offentlige sektor. Dem skal vi finde ved, at vi højner kvaliteten i uddannelsen, så vi kan tiltrække flere studerende. Den kommission for læreruddannelsen, som Tommy Ahlers nåede at nedsætte, håber jeg får lov til at fortsætte. Vi er nødt til at se på både timetal i undervisning og studie­intensitet. Til gengæld er V tilhænger af, at læreruddannelsen fortsat skal ligge på professionshøjskolerne”.