Ny regering vil sprede velfærdsuddannelserne endnu mere ud

Optaget til uddannelserne på UC Nordjylland kom med et par ubehagelige overraskelser i år.

Læreruddannelsen i Nordjylland fik 13 procent færre ansøgninger end sidste år, og eksport- og teknologiuddannelsen i Hobro kunne for andet år i træk ikke tiltrække nok studerende til oprettelse af et hold.
Selv om søgningen til læreruddannelsen generelt er gået lidt ned i hele landet, er 13 procent bekymrende. Det erkender rektor for UCN Lene Augusta Jørgensen.

“Nordjylland har generelt nogle andre udfordringer end fx hovedstaden. Arbejdsmarkedet i Aalborg og omegn er anderledes sammensat og efterspørger nogle andre kompetencer. Men lærere, pædagoger og sygeplejersker skal vi bruge i samme omfang som resten af landet”, siger Lene Augusta Jørgensen.
Blandt andet derfor er rektor for UCN glad for, at S og støttepartierne i det såkaldte “forståelsespapir” ­meldte ud, at de vil prioritere en bedre geografisk spredning af velfærdsuddannelserne.

“Vi har lært på den hårde måde, at snuptagsløsninger er en dårlig ide. Derfor går vi heller ikke bare i gang med at etablere en læreruddannelsessatellit i Frederikshavn eller nedlægge teknologiuddannelsen i Hobro”, forklarer Lene Augusta Jørgensen.

UCN’s snuptagsløsning var professionsbacheloruddannelsen i eksport og teknologi i Hobro, der blev besluttet “overnight”, fordi regeringen og DF sidste år gav 160 millioner til etableringen af 10 nye uddannelsesstationer uden for de store byer. Insti­tutionerne fik 24 timer til at spille ind med forslag til nye decentrale udbud.

“Professionsbacheloren i eksport og teknologi var ugennemtænkt og vil skulle tilføres mange ressourcer for at komme til at fungere ordentligt. Alligevel hænger UCN stadig på den beslutning, og det er vi kede af. Den slags scenarier vil vi gerne undgå en anden gang”, siger Lene Augusta Jørgensen.

Skader efter 20-25 års centraliseringspolitik
I 2017 opgjorde Danske Professionshøjskoler, at institutionerne trods toprocentsbesparelsen havde udbudt 13 nye uddannelser på små og mindre udbudssteder siden 2010. ­Andre tal viser, at optaget af studerende til uddannelsespladser uden for de fire store byer har ligget nogenlunde stabilt på cirka 40 procent i en år­række.

Men det koster institutionerne dyrt at opretholde de små udbudssteder.

En ny analyse fra DM konkluderer, at det koster mellem 18 og 35 procent mere i rene uddannelsestakster at uddanne pædagoger, lærere og sygeplejersker lokalt. Det svarer til priser på mellem 8.000 og knap 14.000 per studerende. I gennemsnit vil det kræve et regionalt tilskud på 20 procent per studerende at finansiere de lokale udbud, viser analysen.

Hvor der er konkrete huller i uddannelseslandskabet, som skal lappes, vil ingen sige nu.
Uddannelsesordfører for Social­demokratiet Kasper Sand Kjær mener, at behovet skal afdækkes i samarbejde med sektoren, de studerende og landets kommuner.

“For os er det helt afgørende, at unge i hele landet har adgang til uddannelse – i særdeleshed ungdomsuddannelser. Det er ikke sikkert, at vi skal i gang med at oprette nye institutioner, men der er heller ingen tvivl om, at 20-25 års centraliseringspolitik har efterladt en hel del skader, som vi kommer til at bruge mange kræfter på at udbedre”, siger Kasper Sand Kjær.

Borgmester vil inddrages
Allerede i januar opfordrede Danske Professionshøjskoler i Magisterbladet til, at en overordnet national strategi skulle afløse ”den sporadiske og underfinansierede uddannelsesplanlægning, som sker i dag”. Opfordringen kom fra Horsens-borgmester Peter Sørensen, der også er bestyrelsesformand i VIA og talsmand for formandskollegiet i Danske Professionshøjskoler.

Nu ser Peter Sørensen frem til et udspil fra den nye minister.

“Vi håber på en plan, der tager højde for tre ting: At uddannelserne placeres rigtigt i de lokale optageområder, at de kun etableres, hvor der kan skabes bæredygtige faglige miljøer, og endelig at man sigter ­efter at ramme det konkrete behov for arbejds­kraft i de forskellige landsdele”, siger Peter Sørensen.
Horsens-borgmesteren har også noteret sig, at den nye regering vil fjerne de omstridte toprocentsbesparelser på uddannelsesområdet.
”Det er en klar forudsætning, hvis det her skal gøres ordentligt”, fastslår Peter Sørensen.

Stordriften er blevet oversolgt
Hvis professionsuddannelserne og erhvervsakademiuddannelserne skal komme styrket ud af satsningen, skal underviserne inddrages. Det pointerer Tommy Dalegaard Madsen, der er DM-formand for underviserne på professionshøjskoler og erhvervs­akademier.

“Ambitionen er vi helt med på. Vi har længe ment, at det er blevet oversolgt, hvor billigt det kan lade sig gøre at uddanne professionsbachelorer på de store campusser. Stordriften har rigtig mange steder desværre også betydet et påfaldende ringe arbejdsmiljø for under­viserne”, påpeger Tommy Dalegaard Madsen.
Undervisernes formand råder politi­kerne til at tage højde for flere parametre, hvis uddannelsesplanlægningen skal være gennemarbejdet:

• Økonomien
• Kvalitet i udbud og undervisning
• Demografiske behov
• Veje for unge til at tage uddannelse, fx meritreform, særligt merit­læreruddannelsen og merit­pædagoguddannelsen.

Lokale udbud koster penge
Meromkostningen ved at drive et lille udbudssted er på mellem 18 og 35 pct. per studerende, fra 8.140 for en pædagogstuderende til knap 14.000 kroner for en sygeplejerskestuderende.

Kilde: DM på baggrund af Uddannelses- og Forsknings­ministeriet og Danmarks Statistik.

Professionsuddannelserne ligger allerede spredt

Allerede i dag er ca. 40 pct. af de studerende optaget på professions­uddannelser uden for de store byer. Det tal har ligget stabilt i en årrække.

Tallene for professionshøjskoler omfatter de seks professionshøjskoler og DMJX. Erhvervsakademiet Lillebælt tæller med i UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole for alle årene.

Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriets datavarehus