Ligestillingen går tilbage: Flere mænd tjener mest i danske familier
Det især i alderen fra 30 år til 44 år, at mandens indkomst inden for familien overstiger kvindens. Det skal ifølge blandt andet ses i lyset af, at det er i denne aldersgruppe, at mange kvinder er på barsel eller arbejder på deltid, forklarer Louise Aggerstrøm Hansen, privatøkonom i Danske Bank. © Christian Lindgren, Ritzau Scanpix
At danske kvinder er hovedforsørger og tjener mest er en faldende tendens. Mændene tjener i stigende grad mere, viser de seneste års udvikling.
I danske familier er det i stigende grad manden, der tjener mest og er hovedforsørgeren. I 2018 var det således manden, der var hovedforsørger i 70,3 procent af de danske familier. I 2017 var det det samme tilfældet i 69,9 procent af de danske familier. Det viser seneste tal fra Danmarks Statistik, skriver Berlingske.
At ligestillingen går tilbage i danske familier, når det gælder, hvem der er hovedforsørger, har nu været en tendens i fem år.
”Siden 2013 er andelen af familier, hvor manden tjener mest, steget for alle aldersgrupper. Dette skal blandt andet ses i lyset af finanskrisen og den efterfølgende genopretning. Kriser har det med at ramme mænd hårdest” siger privatøkonom i Danske Bank, Louise Aggerstrøm Hansen, til Berlingske.
Hun forklarer, at det bl.a. skyldes, at mænd er overrepræsenterede i konjunkturfølsomme fag, så som byggeriet og i industrien, mens kvinder er mere tilbøjelige til at arbejde i den offentlige sektor, hvor et tilbageslag ikke rammer lige så hårdt.
”Det omvendte gør sig gældende under et opsving, så mens ledigheden blandt mænd var væsentligt højere end blandt kvinder i årene 2009 til 2011, er den i dag lavere”, siger Louise Aggerstrøm Hansen.
Siden 80'erne er flere kvinder blevet hovedforsørger
Stadig flere kvinder er ifølge privatøkonomen dog blevet hovedforsørger, hvis man anskuer udviklingen over en længere periode.
Tilbage i 1980erne var det kun i cirka 20 procent af familierne, at kvinden tjente mest. Nu gælder dette cirka 30 procent af familierne. Men de seneste år er der altså en tendens til, at udviklingen er gået i den modsatte retning.
Ifølge tallene fra Danmarks Statistik er det især i alderen fra 30 år til 44 år, at mandens indkomst inden for familien overstiger kvindens. I den aldersgruppe er det således kun hver fjerde familie, der har kvinden som hovedforsørger.
Det skal ifølge Louise Aggerstrøm Hansen blandt andet ses i lyset af, at det er i denne aldersgruppe, at mange kvinder er på barsel eller arbejder på deltid.
”Andre tal fra Danmarks Statistik peger eksempelvis på, at kvinder fortsat tager op mod ti gange så mange dages barsel som mænd, hvilket giver tydeligt udslag i indkomststatistikken”, siger Louise Aggerstrøm Hansen.
Danske Banks privatøkonom fremhæver, at det til sammenligning er kvinden, der tjener mest i 41 procent af familierne i aldersgruppen 60 til 64 år. Dette kan blandt andet skyldes, at manden i mange familier er ældst, hvilket ofte vil betyde, at han går på pension før kvinden, og at der således vil være en periode, hvor kvinden har den største indkomst.
