Forskere i opråb: Klimakrisen skal skrives ind i universiteternes formålsparagraf
Folketingets forskningsordførere er splittede i deres holdning til 558 forskeres krav om at forpligte universiteterne til at deltage i den grønne omstilling.
De danske forsknings- og uddannelsesinstitutioner skal via lovgivning forpligtes til at deltage i den grønne omstilling.
Sådan lyder kravet i debatindlæg en i Politiken fra 558 forskere, der mener, at bæredygtighed skal have en langt mere væsentligt placering i uddannelse og forskning, end det er tilfældet i dag.
Ifølge den nuværende formålsparagraf skal universiteterne bidrage til vækst, velfærd og udvikling i samfundet.
Men ifølge de 550 forskere bør ”økonomisk vækst gennem universitetsdrevet innovation og uddannelse ikke være et mål i sig selv, hvis det ødelægger vores livsgrundlag”.
”Derfor mener vi, at klima- og biodiversitetskriserne skal skrives ind i formålsparagraffen. Vi mener, der er behov for, at man eksplicit prioriterer et væsentligt samfundsproblem i universitetsloven, på samme måde som at man har gjort det med økonomisk vækst”, siger Emil Husted, adjunkt på CBS og en af initiativtagerne til underskriftsindsamlingen.
Emil Husted peger på, at universiteterne i dag fx via aftagerpaneler er forpligtede til at vise, hvordan de biddrager til arbejdsmarkedet. Han understreger samtidig, at underskriverne ikke angiver specifikke løsninger.
”Vi udpeger et problem. Hvordan det skal håndteres, og med hvilken metode, skal være op til forsknings- og uddannelsesinstitutionerne selv i samarbejde med ministeriet”.
Ordførere er uenige
Forskningsordfører for de Radikale, Stinus Lindgren, hilser en tilføjelse om bæredygtighed til universitetsloven velkommen. Han har selv som medlem af Region Hovedstadens regionsråd været med til at omsætte FN’s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling til en konkret handlingsplan.
”Jeg synes umiddelbart, det lyder fornuftigt. Hvis vi skal i mål med ambitionerne om en grøn omstilling, så skal ikke bare private virksomheder, men også store samfundsinstitutioner som universiteterne biddrage. Det betyder noget, når vi er forpligtede til at tænke i de baner”, siger han.
Forskningsordfører for de Konservative, Katarina Ammitzbøll, bakker op om de grønne ambitioner i udspillet. Hun er dog foreløbig ikke parat til at støtte en ændring af universitetsloven.
”Jeg går meget ind for, at vores uddannelser skal være mere grønne, men hvorvidt vi skal ændre lovgivningen er en anden sag. Vi skal passe meget på med, hvad vi forpligter universiteterne til”, siger hun.
I et indlæg i Politiken skriver forskningsordfører for Liberal Alliane Henrik Dahl om forskernes krav, at det både er ”sympatisk og nødvendigt at tage klimaproblemerne alvorligt”. Men universiteterne er ”tungt reguleret og centraliseret i forvejen”, og derfor afviser han forslaget.
”At skrive flere retningslinjer fra statsmagten til forskersamfundet ind i universiteternes formålsparagraffer med videre er kort sagt det sidste, vi har brug for. Der burde i virkeligheden være en omfattende bevægelse i retning af det modsatte: at liberalisere universiteterne”, skriver han.
Også Enhedslistens forskningsordfører Maj Villadsen er skeptisk overfor flere politisk udpegede målsætninger for universiteterne. Men formuleringerne i den nuværende formålsparagraf er i sig selv uholdbare, mener hun.
”Jeg synes faktisk, at universiteterne skal sættes mere fri end de er i dag. Af samme grund synes jeg, det er fuldstændigt og grundlæggende forkert, at der i formålsparagraffen står, at de skal biddrage med vækst. Men eftersom det faktisk er tilfældet synes jeg faktisk godt, man kan tilføje, at klima- og biodiversitetskrisen også skrives ind”, siger hun.
