52 timer om ugen uden løn: Kinesiske ph.d.-studerende lever minimalistisk og knokler løs

27-årige Zichen Zhaos øjne lyser op, da hun får spørgsmålet, hvorfor hun valgte at forlade Kina og tage til Danmark for fem år siden for først at tage en mastergrad og efterfølgende skrive ph.d.

“Jeg havde læst H.C. Andersens eventyr som barn og ville gerne se landet, jeg kendte fra alle historierne, og så ville jeg også se Den Lille Havfrue”, siger hun og smiler.

Zichen Zhao tilføjer, at hun også havde læst, at Danmark er et rent og fredeligt land, og hun er ikke blevet skuffet.

Hendes ophold i Danmark har dog ikke altid været det rene eventyr, og der er ingen garanti for, at det får en lykkelig slutning.

Som 300-400 andre udenlandske ph.d.-studerende på Københavns Universitet får hun ingen løn af universitetet, men må klare sig med et stipendium fra sit hjemland, der skal dække omkostningerne ved at bo i Danmark. KU’s eneste krav er, at de skal dokumentere, at de har ca. 6.000 kr. per måned at leve for. De kinesiske ph.d.er på KU får dog noget mere. Beløbet blev fra januar 2019 sat op fra ca. 8.000 kr. pr. måned til ca. 10.000 kr., hvilket svarer til det absolutte minimum, en enlig voksen bosat i København kan klare sig for.

Spiser lidt

Zichen Zhao fortæller, at hun lejer et værelse for 4.500 kr. af KU’s boligfond i en lejlighed, som hun deler med tre andre. Køkken og bad er de fælles om. Hun har altså ca. 6.000 kr. til at betale alle øvrige udgifter, så budgettet er stramt, fortæller hun.

Kan du leve for det?
“Jeg prøver at begrænse, hvor meget jeg spiser, men det er alligevel svært. Jeg benytter forskellige apps, hvor man kan købe billig overskudsmad fra restauranter og bagere, der ellers skulle smides ud”, siger Zichen Zhao.

Zichen Zhao fortæller, at hun slet ikke får udbetalt penge fra den kinesiske stat den sidste måned i Danmark, så det er særlig hårdt lige nu, da hun skal spare sammen til at betale den sidste måneds husleje. Pengene kan hun først få udbetalt i Kina – formentlig for at tilskynde de kinesiske ph.d.-studerende til at vende hjem. Hun tilføjer, at det også står i hendes kontrakt, at hun skal blive i Kina i mindst to år, inden hun kan søge job i udlandet igen.

I øjeblikket arbejder hun 12-13 timer i døgnet og sover 8 timer, da hun skal være færdig med sin afhandling. Hun forsker i mælkeprotein, og når hun udfører forsøg, er hun i gang nærmest 24 timer i træk, da hun må gentage forsøgene igen og igen. De skal udføres perfekt, da de skal godkendes af hendes vejleder og helst skal kunne publiceres i et stort anerkendt tidsskrift. Hun er en del af en ny forskningsgruppe, som forsøger at etablere sig inden for et nyt forskningsfelt.

“Jeg er under et stort pres og græder indimellem, men så tørrer jeg øjnene og arbejder videre”, siger Zichen Zhao.

Da hun hører, at hendes danske ph.d.kolleger tjener meget mere end hun selv, er hendes umiddelbare reaktion, at det ikke virker fair, da hun arbejder virkelig hårdt. Hun tilføjer, at hun er taknemmelig for at have fået chancen for at skrive sin ph.d. i Danmark, og hun siger, at hun har lært en masse, som hun kan bruge i sin karriere.

Kendte vilkårene

Chengkang Li, der skriver ph.d. på Institut for Fødevarevidenskab på første år, siger, at han indtil videre godt kan klare sig for pengene. Han har hørt, at beløbet blev sat op, fordi de studerende klagede over, at de ikke kunne leve for de ca. 8.000 kr. i Danmark. Til gengæld har de kinesiske myndigheder sat antallet af stipendier, der er at søge, ned.

Chengkang Li fortæller, at han deler en 2-værelses lejlighed med en anden studerende. Prisen på lidt under 5.000 kr. om måneden mener han virker fair.

“Jeg shopper ikke ret ofte, køber sjældent nyt tøj og har en cykel til at komme rundt på. Hvis du ikke bruger penge, er det nok til de daglige leveomkostninger”, siger han. Chengkang Li tilføjer, at vilkårene måske ikke virker fair set udefra, men han siger, at hans vejleder havde gjort det klart, at der ikke var penge til at aflønne ham, inden han takkede ja til at komme til Danmark.

“Jeg kendte vilkårene fra begyndelsen, og jeg kan lære meget, som jeg kan bruge videre i min karriere, så jeg synes, at det er en god aftale”, siger Chengkang Li.

Han understreger, at han er meget tilfreds med sit liv i Danmark og med sine arbejdsvilkår.

Lever et ydmygt liv

Yang Chen har været ph.d. ved Institut for Fødevarevidenskab siden oktober 2017. Hun fortæller, at hendes økonomiske vilkår er bedre, da hun ud over det kinesiske statsstipendium har modtaget et European Grant fra EU, der har betalt hendes udgifter i forbindelse med udvekslingsophold i Frankrig og Østrig. Desuden deler hun en lejlighed med sin nederlandske kæreste, der har fuldtidsarbejde.

Men hun hører fra mange andre kinesere på KU, at de har det svært.

“Huslejen skal ikke være meget højere end 4.000 kr., hvis de skal have råd til alle basale fornødenheder”, siger hun.

Yang Chen fortæller, at der tidligere på året var problemer med udbetalingen af de kinesiske stipendier, så folk fik slet ingen penge i halvanden måned, og mange bad hende om et lån. Specielt de, der ikke kan få støtte af deres forældre, er sårbare, fordi stipendiet ikke er tilstrækkeligt til, at man kan spare op til nødsituationer. Hun siger også, at flere har deres mand eller kone med til Danmark, og da det er svært for ægtefællerne at finde arbejde, da de ikke kan dansk, skal stipendiet på 10.500 kr. reelt forsørge to personer.

“De lever et meget ydmygt liv, men mange ser et statsstipendium som en stor mulighed, da det er deres eneste chance for nogensinde at komme til udlandet”, siger Yang Chen.

Hun tilføjer, at kinesere sjældent beklager sig, men hellere kæmper sig igennem i stilhed.

“Min vejleder er en venlig mand”

Zhengfu Zhao, ph.d. på Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, siger, at han klarer sig fint for sit stipendium:

“Jeg har selvfølgelig ikke råd til at tage ud at spise og den slags, men jeg er her jo også for at arbejde, og så er det et fint beløb”, siger han.

Zhengfu Zhao understreger, at han er glad for at være ph.d. i Danmark, og at han er godt tilfreds med sine arbejdsvilkår. Han vurderer, at hans arbejdsuge typisk er på 52 timer.

“Jeg kan holde fri i weekenden, hvis der ikke er for meget arbejde, og min vejleder er en meget venlig mand. En dag sagde han endda til mig, at jeg skulle huske at tage ud at handle, før butikkerne lukkede”, fortæller han om en situation dagen før en helligdag.

Efter sin ph.d. planlægger han dog alligevel at tage tilbage til Kina, hvor han vurderer, at det pga. sproget vil være lettere for ham at få arbejde, og han vil også gerne bidrage til det kinesiske samfund.