I London tjener de milliarder på kultur og kreative fag. I Danmark diskuterer vi kun besparelser

Kunst og kultur bidrager med langt mere til et samfund end blot oplysning og adspredelse - det har også kæmpe indflydelse på både samfundsøkonomien og væksten i job. Det viser en ny analyse af, hvor meget kreative erhverv og industrier i London bidrager til både Storbritanniens økonomi og udvikling i jobs. 

Ifølge analysen bidrog de kreative erhverv i Englands hovedstad i 2017 således med 101,5 milliarder pund til den engelske økonomi, hvoraf de 52,2 milliarder pund blev genereret i selve London, hvor mange af de kreative forretninger og virksomheder er samlet. Desuden oplevede andre brancher og industrier en vækst på cirka 40 milliarder pund om året. Og hvert job i Londons kreative branche understøtter yderligere tre fjerdedele af et job i andre industrier.

”Det er derfor, det er afgørende, at vi støtter sektoren til at vokse og udvikle sig, og det er derfor, jeg har introduceret en række politikker til at støtte disse industrier”, siger Londons borgmester, Sadiq Khan, i en pressemeddelelse. Her opfordrer han regeringen til at prioritere kreative industrier.

”Fra designere, der har brug for revisorer til filmstudier, der har brug for tømrere, er virkningen af vores kreative industrier vidtgående, hvilket hjælper mennesker og virksomheder i hele hovedstaden og Storbritannien", tilføjer viceborgmester for kultur og kreative industrier, Justine Simons.

Besparelser eller ej

I Danmark er diskussionen om kulturområdet og de kreative erhverv ikke fokuseret på, hvor meget de bidrager til samfundets økonomi og jobs. Det handler derimod om, hvorvidt besparelser skal sløjfes eller fortsætte - og har gjort det i årevis. Det viser en totalt manglende politisk vilje til at investere i kulturområdet og kan udvikle sig til en katastrofe for Danmark på sigt. 

Det mener Christian Have, som er kreativ direktør i Have Kommunikation, der har specialiseret sig i PR-arbejde inden for kunst, kultur og de kreative erhverv, ligesom han i en række bøger har blandet sig i kulturdebatten herhjemme.

”Diskussionen handler udelukkende om, hvorvidt vi fortsat skal spare eller ej. Vi er ikke engang nået til en nulstilling og til en diskussion af, hvor vigtigt det er at investere i kulturlivet, og det er helt absurd. En forøgelse af kulturbudgetterne og opprioritering af kulturen med målrettet værdiskabelse for borgerne ville for mig at se være helt naturligt at fokusere på for en ny regering med de udfordringer omkring blandt andet digitalisering og pres på vores demokratiske værdier, som vi står overfor”, siger Christian Have.

Socialdemokratiet gik ligesom syv andre partier i foråret til valg på at sløjfe kulturens omprioriteringsbidrag, der siden 2016 har barberet omkring 437 millioner kroner af den statslige støtte til blandt andet teatre, museer og orkestre.

Men det bliver ikke nødvendigvis tilfældet alligevel - i hvert fald ikke lige med det samme.

”Jeg ved, at mange havde håbet, vi kunne fjerne alle sparekravene på hele kulturområdet allerede fra næste år. Til dem vil jeg sige: Det er stadig regeringens mål – men vi må tage det skridt for skridt og gøre det på en økonomisk ansvarlig måde", sagde kulturministeren blandt andfet i en pressemeddelelse den 30. september.

I regeringens udspil til finanslov den 2. oktober fremgik det da heller ikke, at besparelserne på hele kulturområdet sløjfes. Omprioriteringsbidraget står ifølge S-regeringens finanslovsudspil derimod umiddelbart til at fortsætte, og det har vækket skuffelse hos regeringens støttepartier. 

”Jeg har ikke fantasi til at forestille mig, at et regeringsparti og tre støttepartier, der alle er gået til valg på at stoppe nedskæringerne på kulturen, skulle videreføre besparelserne. Det ville give os et alvorligt troværdighedsproblem”, udtalte Zenia Stampe, kulturordfører hos De Radikale, i en artikel i Altinget.

Der er lagt op til forhandlinger om kulturpengene i finansloven. Regeringen har afsat en forhandlingsreserve på 2,1 milliarder for 2020, der skal aftales med aftalepartierne bag finansloven. Med den pulje kan der stadig være en mulighed for, at besparelserne helt stryges, hvis partierne bliver enige om det. 

Kulturpolitik er ikke andet end politiske skåltaler

Christian Have finder det ”meget skuffende”, at de danske politikere stadig diskuterer omprioriteringsbidrag.

”Det burde være fortid. Det er som om, man hele tiden spoler tiden tilbage i stedet for at diskutere, hvordan kulturen skal spille en aktiv rolle i også at løse aktuelle udfordringer med fx grøn omstilling. Det både skal og kan tv, filminstruktører og kunstnere også være med til”, siger Christian Have.

”Det er i denne tid meget afgørende at foretage disse investeringer, for det gør andre lande, og de overhaler os indenom. Det giver derfor ingen mening, at vi ikke investerer klart mere på kulturområdet”, siger han.

Når der i Danmark er mere fokus på at diskutere besparelser eller ej fremfor investeringer på kulturområdet, så skyldes det ifølge Christian Have, at vi i Danmark har en tradition for at opfatte kulturområdet ikke som et erhverv, men som noget der skal støttes – og en udgift for dem som deltager i det. Og det er alt for snævert. Det kan man se på den milliardomsætning som fx Roskilde Festival og de andre musikfestivaller og museerne generere.

”Fra politisk hold er kulturområdet ikke andet end skåltaler – der sker ingen stimulering af området. Ser man på hele kultur- og erhvervsområdet er der i Danmark ren politisk ikke sket noget som helst”, siger Christian Have, som var en del af den forrige regerings nedsatte Vækstteam for kreative erhverv, som i starten af 2019 fremlagde 28 initiativer til at forbedre rammevilkårene for de kreative erhverv såsom mode, møbel, interiør, film, musik, spil, kommunikation, arkitektur og design.

Til at igangsætte den opgave blev der afsat 62,5 millioner kroner. Det er hverken ikke særlig meget, og desuden er der ikke sket noget på området siden, påpeger han. 

”Vi kom jo ved den lejlighed desuden med den nye oplysning om, at den kreative sektors omsætning i Danmark er 244 milliarder kroner. Og gælder det afledte effekter fra den kreative branche og restauranter, hoteller og transport snakker vi 348 milliarder kroner og hundredetusinder af arbejdspladser”, siger Christian Have.

”Men politikerne så handler vores kulturliv om at være oplysning til borgerne. Politikerne er reserveret overfor og bange for, at markedskræfter styrer kulturlivet, og det skal de selvfølgelig heller ikke. Men man udelukker dele af samfundet – erhvervslivet og markedet – fra at deltage i og berige kulturlivet, som man ser det i fx Storbritannien. Det hele skal ikke bare gives frit, men der skal i den grad ske en forandring”.