Regeringens taxameterløftebrud kan koste humaniora og samfundsvidenskab 290 millioner
En fjernelse af omprioriteringsbidraget har været regeringens topprioritet. Derfor blev der ikke plads til taxameterløftet i finanslovsudspillet, siger S-ordfører Kasper Sand Kjær. © Foto: Steen Brogaard
Inden valget lovede samtlige folketingspartier at videreføre taxameterløftet efter et valg. Men det er ikke nævnt i regeringens udspil til finansloven. DM frygter, at det betyder store besparelser på humaniora og samfundsvidenskab.
Regeringen prioriterer uddannelse. Sådan har det lydt, siden statsminister Mette Frederiksen åbnede Folketinget tirsdag. I regeringens udspil til finansloven dagen efter står det igen sort på vidt: Omprioriteringsbidraget afskaffes på alle uddannelser til en pris på 700 millioner kroner.
Men regeringen nævner i udspillet intet om, hvorvidt taxameterløftet på humaniora og samfundsvidenskab bliver videreført, og det kan betyde, at en række uddannelser står over for besparelser, der svarer til fem års omprioriteringsbidrag.
”Det siger sig selv, at det nedskæringskrav vil have voldsomme konsekvenser for kvaliteten”, siger Lars Qvistgaard, som er formand for Akademikerne.
Svært at forstå man vil indføre besparelse
Humaniora og samfundsvidenskab har fået takstløftet siden 2010, hvor en Deloitte-rapport konkluderede, at de var underfinansierede i forhold til andre uddannelser. Det udløste en midlertidig takstforhøjelse, som politikerne hvert år siden har skullet tage stilling til. Og som regeringen altså ikke lægger op til en fortsættelse af i 2020. Ifølge regeringens egne beregninger står de humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser til at miste 290 mio. kroner, hvis det fremlagte finanslovsforslag bliver vedtaget.
Ifølge Kasper Sand Kjær, der er forsknings- og uddannelsesordfører for S, har det været regeringens absolutte topprioritet at få fjernet omprioriteringsbidraget.
”Jeg forstår godt, at uddannelsesinstitutionerne bliver utrygge, fordi taxameterløftet ikke er med i finanslovsudspillet. Men vi mangler endnu at forhandle om de sidste 2,1 milliarder kroner på finansloven, og der skal ikke herske tvivl om, at regeringen prioriterer både uddannelse og den grønne omstilling højt”, siger Kasper Sand Kjær.
Danske Universiteters formand, Anders Bjarklev, undrer sig over, at finanslovsudspillet indebærer en besparelse, som for universiteterne kan blive større end den tidligere regerings omprioriteringsbidrag.
”Vi håber, at regeringens forhandlinger med Folketingets partier som minimum resulterer i en fastholdelse af den nuværende finansiering af uddannelserne,” siger Anders Bjarklev.
Ifølge universiteternes talsmand er det bekymrende, hvis en stor del af midlerne til uddannelse af humanister og samfundsfaglige studerende falder bort fra næste år.
”Hvis besparelserne bliver til virkelighed, vil det uundgåeligt ramme de studerende, som eksempelvis vil få mindre tid med deres undervisere på de ramte uddannelser,” siger Anders Bjarklev.
Uddannelser udsultede for længe
I Dansk Magisterforening kritiserer formand Camilla Gregersen, at regeringen den ene dag melder ud, at det nu er slut med besparelser på uddannelse, og den næste dag med et snuptag er klar til at fjerne mange millioner fra samfundsvidenskab og humaniora.
”Politikere fra højre til venstre sagde under valgkampen, at de ville fortsætte takstløftet, og derfor er det også helt uforståeligt, at det ikke er med i finanslovsforslaget,” siger Camlla Gregersen
Hun påpeger, at humaniora og samfundsvidenskab har været udsultede alt for længe, og hvis takstløftet ikke bliver forlænget eller gjort permanent, vil det medføre flere fyringsrunder, lukning af mange fag og få store konsekvenser for uddannelseskvaliteten.
Det er Akademikernes formand Lars Qvistgaard enig i.
“Under valget blev vi lovet en ny kurs for uddannelsespolitikken, og samtlige partier lovede at videreføre taxameterløftet, og sikre trygge rammer for uddannelsernes økonomi. Derfor forventer jeg selvfølgelig, at der bliver fundet en løsning”, siger Lars Qvistgaard og tilføjer:
“Som finanslovsudkastet ser ud nu, så giver man med den ene hånd og tager med den anden. Det giver ikke mening at love stabilitet og kursskifte i uddannelsespolitikken samtidig med, at man beder de her uddannelser om at skære 10 pct. fra den ene dag til den anden”.
