Prøveordning: A-kasser overtager ledige fra jobcentrene

Ved årsskiftet starter en ny prøveordning, hvor ni udvalgte a-kasser – herunder Magistrenes A-kasse (MA) – overtager ansvaret fra jobcentrene med at få ledige i de første måneder af ledighedsperioden. Politikerne vil nå måle, om a-kasserne er hurtigere og bedre til at få ledige i job end jobcentrene har været det.

Formand for Magistrenes A-kasser er glad for at a-kasserne nu gives et større ansvar for de ledige medlemmer.

”Vi vil gerne være med til, at sikre at medlemmerne får et job og ikke løber rundt blandt flere forskellige i systemer, som mange oplever i dag. Slipper ledige for at skulle forholde sig til flere forskellige instanser, får de langt bedre mulighed for at koncentrere sig om jobsøgningen”, siger Per Clausen.

Men kan a-kasserne som løse opgave bedre, end jobcentrene har gjort det?

”Mange jobcentre gør det rigtig fint. Men a-kasser har typisk et langt større og konkret kendskab til deres medlemmers uddannelse og de behov og muligheder de har for at finde job på et specifikt arbejdsmarked, mens jobcentrene typisk beskæftiger sig med det brede arbejdsmarked. Derfor tror jeg også, vi kan gøre det bedre”, siger Per Clausen.

I dag skal en ledig have samtaler både med jobcenteret og med sin a-kasse, når man søger job. Men fra den 1. januar 2020 kan mange ledige nøjes med a-kassen.

Politikerne har i årevis ønsket at afbureaukratisere beskæftigelsesområdet, forenkle reglerne for at få ledige hurtigere i job.

Årelang kamp mod bureaukrati
Helt tilbage i 2010 iværksatte daværende beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) kampagnen ”Væk med bøvlet”, som skulle afbureaukratisere, men allerede dengang tvivlede chefer og medarbejdere i jobcentrene på effekten.

I 2014 lød der voksende kritik fra socialrådgiverne på landets jobcentre omkring, at de brugte langt mere tid på administration og interne opgaver end på kerneopgaven med at skaffe folk i arbejde.

I 2017 varslede politikerne et stort opgør med bureaukratiet. Og i 2018 blev det fortalt, at landets mest ineffektive jobcentre resulterer i et årligt tab på 1,45 milliarder kroner. De samme midler kunne indhentes, hvis de ineffektive centre tog ved lære af de mest effektive – og samtidig ville det samme antal borgere komme i beskæftigelse.

Kritikken af jobcentrene kulminerede i sommer, da politikere på begge fløje krævede en lukning af landets 94 jobcentre og dermed et opgør med den 13,5 milliarder kroner dyre beskæftigelsesindsats.

Fra 1. januar 2020 overtager ni udvalgte a-kasser så ansvaret for ledige, og jobcentrene er dermed ude af billedet i de første måneder af ledighedsperioden. Det sker som led i en politisk afbureaukratiseringsaftale fra sidste år. Politikerne vil måle, om a-kasserne kan få ledige hurtigere i job end jobcentrene.

"Der har været en hel del kritik i offentligheden af jobcentrene. Både af hvordan de tilrettelægger forløbene, men også af de tilbud de skruer sammen, og at der ikke er nok virksomhedskontakt. A-kasserne har omvendt hævdet, at de ville kunne gøre det bedre”, udtaler beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) ifølge Berlingske.

Han forklarer, at det ikke kun er relevant, hvor hurtigt ledige a-kassemedlemmer kan komme i job. Det handler også om prisen.

”Og så handler det om oplevelsen hos den enkelte ledige. Man må sige, at historierne over de seneste ti år har stået i kø om folk, der føler, at de bliver sendt på totalt meningsløse kurser, i jobsøgning, i jobtræning, selvudvikling og alt muligt,« siger Peter Hummelgaard.

Ekstra fokus på ledige magistre
Formand for Magistrenes A-kasse (MA) Per Clausen er klar over, at der kan komme ekstra meget fokus på, hvordan hans a-kasse klarer opgaven med at få ledige i arbejde.

MA’s medlemmer er nemlig typisk humanister, og der har i den offentlige debat de seneste år være ganske meget fokus på, at der er for mange ledige humanister, og at de ledige humanister er for længe om at finde et job.

”Der er ingen tvivl om, at der kommer rigtig stor opmærksomhed på dette. Selvom arbejdsløsheden ikke er voldsom stor er der en periode i starten, hvor nogle dimittender kan være lidt længere om at finde et job. For nogen af vores medlemmer er det ikke lige helt klart, hvor de lige skal finde et job, mange og arbejdsgivere skal også lige have øjnene op for den enkeltes kvalifikationer”, siger Per Clausen.

Han påpeger, at der gennem de sidste 20 år er kommet 35.000 flere humanister og scienter ud på arbejdsmarked.

”Så det er vigtigt at sige, at der er rigtig mange, der har fået arbejde i denne periode. Fremdriftsreformen gør også, at kandidater sprøjtes ud i meget store klumper, og fordi arbejdsmarkedet ikke bare lige ansætter flere tusinder på samme tid, kan det tage lidt længere tid at finde et job for nogen”, siger han.

A-kasserne vil være de absolut bedste til opgaven
Alligevel tror Per Clausen, at MA og de andre a-kasser vil være de ”absolut bedste” til at løfte opgaven med at få ledige i job. A-kasserne er dog ikke helt klar over endnu, hvordan politikere og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) vil måle deres indsats ud over,  at de skal efterleve rettidighed på de lovpligtige samtaler.

”Og det er fint nok, for det skal vi nok overholde. Men når det gælder succeskriterier om at få ledige hurtigere i job, så fokuserer vi på at få sammensat en startpakke med tilbud og rådgivning, hvor der er mere fokus på job og mindre på regler”, siger Per Clausen og forklarer, at det gerne skulle gøre MA i stand til at få visse langtidsledige 10 procent hurtigere i job. 

"Vi skal jo huske, at det jo ikke er a-kasserne, som skaffer ledige i job, men vi kan hjælpe ledige med at stå stærkere i konkurrencen om at få et job. Vi er som alle andre helt afhængige af konjunkturforholdene på arbejdsmarkedet”.