Offentlige ansattes løn er sakket 4 mia. bagud siden 2016

Forhandlingerne om en overenskomst i 2018 var historisk dramatiske, og ifølge dagbladet Børsen kan dramakurven også nå højt op, når der skal forhandles overenskomster igen i 2021.

For de offentlige ansattes løn er sakket bagud siden 2016, viser en rapport fra tænketanken Kraka, der har brugt et nyt lønindeks udviklet af Danmarks Statistik.

Helt nøjagtigt er de offentligt ansattes løn faldet 1,6 pct. bagud, svarende til 4,2 mia. kr.

Det nye lønindeks tager i modsætning til det gamle udgangspunkt i medarbejdergrupper som fx lærere, sygeplejersker og akademikere, hvilket det gamle ikke gør.  Derfor tager det gamle heller ikke højde for, at der eksempelvis er kommet flere akademikere, hvilket trækker løngennemsnittet op, uden at de andre medarbejdergrupper får noget ud af det.

Flere akademikere, færre lavtlønede

Ifølge Niels Storm Knigge, senioranalytiker i Kraka, er der tale om en ret stor forskel mellem de to lønindeks. Fordelt på sektorer udgør den 1 pct. for statsansatte, 1,5 pct. for kommunalt ansatte og 2 pct. for de ansatte i regionerne.

”Man må forvente, at det nye indeks vil blive fulgt med interesse fra både arbejdsgivere og lønmodtagere i den offentlige sektor. Og i sidste ende kan det påvirke det finanspolitiske råderum, hvis lønudgifterne bliver højere end forudsat”, siger han.

Ifølge Børsen kan der være flere forklaringer på udviklingen. Dels at der kan være kommet flere akademikere i den offentlige sektor, dels at der er kommet flere lavtlønnede i den private sektor. Ifølge Krakas analyse er det især det sidste, der gør sig gældende, men også konjunkturudviklingen kan være en del af forklaringen.

Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening og formand for Forhandlingsfælleskabet, der forhandler overenskomster på vegne af 560.000 ansatte i kommuner og regioner kalder de nye tal meget interessante.

"Vi har drøftet, hvad de her personaleforskydninger betyder, og vi har ikke rigtig haft et billede af det, med det lønindeks, vi har brugt. Det får vi nu, og det er selvfølgelig rigtig interessant”, siger han til Børsen.

Adspurgt af Børsen vil han dog ikke svare på, om man ved forhandlingerne i 2021 skal se bagud og kompensere for lønefterslæbet.

”Det må vi overlade til forhandlingsbordet. Men det er vigtigt, at vi nu får lavet en fælles analyse. Indekset kan jo også være til ugunst for os om nogle år, alt efter hvordan sammensætningen af lavtlønnede og højtlønnede er i de forskellige sektorer. Men uanset om det er det ene eller det andet, har vi en fælles interesse i, at vi rammer skiven bedst muligt”, siger Anders Bondo Christensen til Børsen.