Nu er forhandlingerne om finansloven i gang: Her er 5 krav, der er tæt på at være urealistiske

2,1 mia. kr. er, hvad finansminister Nicolai Wammen (S) på forhånd har afsat i forhandlingsreserve til de finanslovsforhandlinger, der blev indledt i går.

At dømme efter gårsdagens første møder kan de 2,1 mia. hurtigt få ben at gå på.

”Partierne er rigtig gode til at komme med ønskesedler. Og når man er finansminister, så er det ikke nok at komme med ønsker, så skal der også komme finansiering”, sagde Nikolaj Wammen til DR nyheder i aftes.

Og både når det gælder prioriteringer og finansiering, er der flere af partiernes ønsker, der springer i øjnene som svært realiserbare:

SF: Krav om minimumsnormeringer

SF har gjort det til et ultimativt krav, at der indføres en minimumsnormering i daginstitutioner, nærmere bestemt én voksen til tre børn i vuggestuer og én voksen til seks børn i børnehaver. Ellers vil partiet ikke stemme for finansloven. Normeringerne skal være fuldt indfaset i 2025. SF kræver i første omgang 500 mio. kr. på næste års finanslov, et beløb der skal vokse til i alt 1,5 mia. kr.  

Derfor bliver det svært:
Selv hvis lykkes at finde penge til næste år, vil normeringerne blive vanskelige at indføre i praksis. For bare at imødekomme udviklingen i retning af større børneårgange, skal der med den nuværende normering ifølge tænketanken Kraka ansættes 2.450 flere pædagoger i 2025. SF’s normeringskrav vil betyde yderligere 7.250 pædagoger. 

For at have 9.700 flere pædagoger i 2025, skal der optages ca. 6.200 flere pædagogstuderende på landsplan årligt i 2020 og 2021, viser en beregning fra Danske Professionshøjskoler. Det er en årlig stigning på 111 pct. i forhold til optaget i 2018.

S: Flere sygeplejersker

Socialdemokratiet har i sit finanslovsudspil lagt op til at afsætte 300 mio. kr. til at ansætte de første 500 af de i alt 1.000 nye sygeplejersker, som partiet lovede under valgkampen.

Derfor bliver det svært at gennemføre:
Ligesom med SF's krav om minimumsnormeringer, kan det i virkelighedens verden blive svært at finde 500 sygeplejersker. Ledigheden blandt sygeplejersker er på blot 0,52 pct., og tilbage i april kunne TV2 afsløre, at hospitalerne gennem et halvt år forgæves havde forsøgt at besætte 1.030 ubesatte sygeplejerskestillinger.

Socialdemokratiet kan dog glæde sig over at 264 flere studerende i år er blevet optaget på en sygeplejerskeuddannelse, hvilket er en vækst på 7 pct.   

SF: Færre konsulenter i staten – uden kvalitetstab

SF finansierer sit finanslovsudspil med et krav om at skære en milliard kroner af det beløb, som staten hvert år bruger til eksterne konsulenter. Det svarer til over 20 pct. af de i alt 4,6 mia. kr., som staten brugte på konsulenter sidste år. 200 mio. kr. af besparelsen skal blive i ministerierne til at styrke interne analysekompetencer, mens 800 skal gå til forhandlingsreserven i finansloven.

Derfor bliver det svært at gennemføre:
En besparelse på 20 pct. af udgifterne er meget stor, og selvom SF hævder, at det kan ske uden kvalitetstab, har partiet ikke givet noget bud på, hvilke konsulenter, der kan undværes.

Ifølge et svar til Folketinget fra den tidligere minister for offentlig innovation Sofie Løhde (V), som Magisterbladet har regnet på, udgjorde 63 pct. af de 4,6 mia. kr. udgifter til it-konsulentydelser i forbindelse med drift og udvikling, mens eksempelvis managementkonsulenter udskrev regninger for 781,5 mio. kr. Resten gik altså til fx advokatsalærer, revision og anden rådgivende ekspertise.

Med andre ord: Selv hvis SF kan få opbakning til at skære samtlige udgifter til managementkonsulenter væk, skal der også tages penge fra fx it eller advokater.

Enhedslisten: Beskat aktier som lønindkomst

Enhedslisten har fremlagt et finanslovsudspil, der blandt andet giver 1 mia. til psykiatrien, 2,2 mia. til billigere offentlig transport og 1 mia. kr. til minimumsnormeringer.Halvdelen af de i alt 10,8 mia. kr., som partiet omfordeler i forslaget, finder Enhedslisten ved at hæve aktieindkomstskatten, så den ligestilles med skatten på lønindkomst.

Aktieindkomstskatten er i dag 27 pct. for indkomster under 54.000 kr. og 42 pct. for indkomster derudover. Enhedslisten vil hæve den til 52 pct.   

Derfor bliver det svært:
Selvom aktiebeskatningen er væsentlig lavere end skatten på lønindkomster, er den fortsat høj sammenlignet med andre lande. I Norge er aktieskatten på 31,7 pct., og i Sverige er den på 30 pct.

Socialdemokratiet vil hæve skatteprocenten til 45 pct., altså en stigning på 3 procentpoint, hvilket i sig selv vil gøre den danske aktiebeskatning næsten dobbelt så stor som OECD-gennemsnittet.   

R vil afskaffe grøn check - rammer de fattigste

De Radikale går til finanslovsforhandlingerne med ambitioner om at lave ”Danmarkshistoriens grønneste finanslov”. 2,3 mia. skal findes ved blandt andet at afskaffe den grønne check til de laveste indkomster.

Derfor bliver det svært:
Selvom R vil kompensere pensionister vil forslaget ramme socialt skævt. Og det møder kritik fra ikke mindst Enhedslisten.